Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Afrika er højeste mode

Tidligere har Vesten siddet tungt på at definere, hvad mode er, men en ny generation af afrikanske designere har de seneste år vakt opsigt og sat deres kontinent på det globale modekort.

Artiklens øverste billede
Under modeuger i afrikanske storbyer som her i Senegals hovedstad, Dakar, skabes og fødes nye trends, og hele verden følger med. Arkivfoto: Rebecca Blackwell/AP

En kold vinterdag tilbage i 2000 stod jeg sammen med en flok andre vestlige modeller og ventede på at spankulere ind på catwalken til en af de mange stort anlagte shows til Tokyos modeuge.

En efter en trådte vi ind på runwayen iført masaiinspirerede outfits domineret af varme farver, perler og dyreprint. De japanske trendsættere og modejournalister, der sad klar på de første rækker til at opsnappe den kommende sæsons vigtigste tendenser, nikkede høfligt.

Kollektionen var egentlig ikke specielt unik. Utallige gange før og efter har designere ladet sig inspirere af det afrikanske kontinent, og damebladene har bragt lige så mange guides om: ”Sådan får du sommerens etniske look”.

Bølgen begyndte helt tilbage i 1967, da den verdenskendte og nu afdøde designer Yves Saint Laurent lancerede sin ikoniske Afrikakollektion med kjoler lavet af bast, skaller og træperler. Året efter skabte den algeriskfødte designer overskrifter med sin safarijakke, ligesom tunikaer og turbaner har optrådt i hans shows. Siden har særligt vestlige designere, men altså også asiatiske, haft stammemønstre og eksotiske dekorationer som tema.

Efter flere årtier, hvor internationale brands som Gucci, Dolce & Gabbana og Balenciaga har brugt Afrika som en antropologisk inspirationskilde har en voksende masse af afrikanske modedesignere inden for de seneste år selv taget opgaven op med at nytænke klichéerne. Og har samtidig sat hele deres kontinent på det globale modekort.

Hver tredje afrikaner kan i dag kalde sig middelklasse, eller hvad der svarer til godt 350 millioner mennesker.

Den udvikling er sket i takt med, at den afrikanske økonomi stormer frem med en styrke og insisteren, der bør gøre vestlige lande misundelige. Fra at være et ekstremt fattigt kontinent har Afrika i løbet af det sidste årti gennemgået en utrolig udvikling. Med en gennemsnitlig vækst på 4,6 pct. fra 2000-2012 var Afrika blandt de hurtigst voksende regioner i verden, og kontinentet huser i dag syv af klodens hurtigst voksende økonomier.

Selvom medier og fundraising-kampagner stadig fortæller om sult, fattigdom og katastrofer, har den økonomiske udvikling haft en positiv betydning for millioner af indbyggere i afrikanske lande: Hver tredje afrikaner kan i dag kalde sig middelklasse, eller hvad der svarer til godt 350 millioner mennesker ifølge African Development Bank.

Den nye købestærke befolkningsgruppe er vokset til i økonomiske epicentre i storbyer som Johannesburg, Lagos, Accra, Dar Es Salaam og Dakar. Alle hovedstæder, der i dag har deres egne modeuger, som tiltrækker sig større og større international opmærksomhed. Her skabes og fødes nye trends, og verden følger med.

Man kan selvfølgelig også bare tage til African Fashion Week i enten New York eller London, hvor tusindvis af besøgende hvert år siden henholdsvis 2009 og 2011 har kunnet opleve de seneste tendenser hos fremtrædende afrikanske designere.

Designerne får ud over de mange modeuger hele tiden nye kanaler til at kommunikere til deres målgrupper på, i takt med at flere og flere magasiner, hjemmesider og blogs med fokus på afrikansk mode bliver tilgængelige. Et af stederne, hvor man møder trendsætterne inden for den afrikanske modeindustri er i magasinet Arise. Bladet er verdens første high end- magasin med fokus på afrikansk mode, musik og kunst.

Magasinet er grundlagt af den nigerianske forlægger Nduka Obaigbena og har den britiske modejournalist Helen Jennings ved roret som chefredaktør. Arise bliver i dag solgt i over 25 lande og har som dedikeret mål at give et anderledes og positivt billede af Afrika og at fremhæve kontinentets mange spirende talenter.

Arise står bag African Fashion Week i både New York og Lagos og er derfor et vigtigt talerør for upcoming designere, modeller og andre, der arbejder for at slå igennem på den internationale modescene.

Mens nogle afrikanske designere helt udelader traditionelle materialer, arbejder andre bevidst med at inkorporere deres kulturelle arv ind i kreationer, der skriver sig ind i og nytænker de globale modetendenser. »Jeg er forelsket i mit kontinent. Min kunst er afrikansk, og jeg er meget stolt af, hvor jeg kommer fra,« har den ugandiske designer Gloria Wavamunno f.eks. sagt om sit design til CNN.

Fælles for mange af de designere, der har slået igennem internationalt er, at de er opvokset i flere forskellige kulturer og har søgt til London, Paris eller USA for at studere for derefter at vende tilbage til deres hjemland for at arbejde på at styrke den afrikanske modeindustri på globalt plan.

Gloria Wavamunno er født i London, som hendes forældre var flygtet til fra borgerkrigen i Uganda, som de dog hurtigt vendte tilbage til. Senere flyttede den unge ugander igen til London, hvor hun læste på American Intercontinental University og kom i lære hos den succesfulde ghanesiske designer Oswald Boating.

Fra 2009 har hun haft sit eget tøjmærke i Kampala, og hendes årlige kollektioner har indtil videre høstet international opmærksomhed.

Gloria Wavamunnos signatur er lange og grafiske snit kombineret med traditionelle kitenge-tekstiler (østafrikansk stof med farvestrålende mønstre, som kvinder bruger til alt fra nederdele, hovedbeklædning og babyslynger.)

Afrika er ikke et land, og ligesom man tydeligt kan se forskel på fransk og italiensk mode, og at gadestilen i New York er anderledes end i London, gælder det selvsagt også over det enorme afrikanske kontinent. Nigerianske tekstiler adskiller sig fra, hvad man klæder sig i i Etiopien, og materialerne i Tanzania kan ikke bare direkte sammenlignes med tendenserne i Sydafrika.

Den ghanesiske designer Aisha Obuobi, der står bag brandet Christie Brown, arbejder f.eks. bevidst med at fusionere innovative og forførende feminine silhuetter med ghanesiske print og farverige kente-detaljer (vævet stof af silke og bomuld i grafiske mønstre, der oprindeligt stammer fra Ashantiriget i Ghana).

Hendes kreationer lyste blandt andet op på Beyoncés dansere under den verdenskendte popsangers forrige verdensturné. Sangeren Alicia Keys i samme kategori skabte også hype om Christie Brown, da hun bar en af mærkets store kente-stofhalskæder i en modeserie i det amerikanske musikmagasin Vibe, ligesom Aisha Obuobis værker er blevet vist i globale modemagasiner som Vogue og Harper’s Bazar.

Den voksende modeindustri og de designere, der slår igennem ud over det afrikanske kontinent, er med til at fortælle en ny historie om Afrika, der gavner landenes økonomier, når de skal tiltrække udenlandske investorer. Byer som Johannesburg er derfor begyndt at støtte de kreative industrier økonomisk for at fremme unge kunstnere og designere.

Andre steder er håbefulde designerspirer dog stadig udfordret af manglende uddannelsestilbud og mere lavpraktiske udfordringer som sparsom infrastruktur og produktionsmuligheder. Alt tyder på, at den progressive udvikling i den afrikanske modeindustri fortsat kommer til at følge det økonomiske boom, som vi kun har set begyndelsen på.

Ifølge World Economic Outlook kan Afrika inden for de næste fem år kalde sig intet mindre end verdensmester i økonomisk vækst. Måske kan man endda forestille sig, at vi i fremtiden kommer til at læse artikler om de seneste tendenser inden for nigeriansk versus namibisk mode, ligesom vi i dag ikke snakker om ”europæisk” mode.

Karoline Rahbek er projektleder i Verdens Bedste Nyheder
© Verdens Bedste Nyheder

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.