Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Obama misforstår Israels bosættelsespolitik

Under Benjamin Netanyahu nærmer Israel sig en tostatsløsning. Man bygger ihærdigt i de områder, som Israel skal beholde, men holder igen i områder, der bliver palæstinensiske. Bosætterne har mere grund til bekymring end tilhængerne af en tostatsløsning.

Artiklens øverste billede

Stemningen må have været anspændt, da Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og USA's præsident, Barack Obama, mødtes for ikke så længe siden.

Blot to dage før mødet beskyldte Barack Obama offentligt Israel for et mere »aggressivt bosættelsesbyggeri, (…) end vi har set længe«. Kun få timer før mødet offentliggjorde Israels statistiske kontor (CBS) en rapport om, at der havde været en betydelig stigning i bosættelsesbyggeriet i 2013.

Men præsident Obama var galt afmarcheret, og det afsløres ved omhyggelig læsning af rapporten. Byggeriet foregår ikke i et aggressivt tempo, og næsten alt byggeri finder sted i de store ”bosættelsesblokke”. For disse områders vedkommende er der ved tidligere forhandlinger lagt op til, at de skal forblive en del af Israel, og at palæstinenserne skal have områder i kompensation.

Det står enhver frit for at kontrollere rapportens oplysninger på nettet (websiden er på hebraisk: www.cbs.gov.il/reader/bnia/bnial). Israel opførte 2.534 boliger i fjor på Vestbredden. Heraf opførtes ca. en fjerdedel (694) i to store blokke nær Jerusalem – Giv'at Ze'ev og Betar Illit – og 537 i to andre store blokke – Modiin Illit og Ma'ale Adumim, også nær Jerusalem.

Disse fire tegner sig for halvdelen af byggeriet i fjor. Der er ikke tale om isolerede forposter, men byer med en befolkning, der skal tælles i titusinder. De ligger nær Den Grønne Linje, der er den betegnelse, som våbenstilstandslinjen fra 1949 og grænsen fra 1967 er kendt under. Der er lagt op til, at de forbliver en del af Israel.

Bosætterlobbyen, som står stærkt i Likud-partiet, kritiserer konstant Netanyahu for ikke at give tilladelse til byggeri i »tilstrækkeligt« omfang.

Den talstørrelse, man skal holde godt øje med, er antallet af israelske boliger, der opføres uden for de omtalte blokke på områder, der er beregnede på den fremtidige palæstinensiske stat. Det, som CBS-tallene fortæller os i så henseende, er, at der kun blev bygget 908 boliger i fjor i israelske byer med 10.000 indbyggere eller derunder.

Hovedparten af disse boliger blev opført i bosættelsesbyer, der indgår i de store blokke.

Boliger, der blev bygget på områder, som står til at indgå i en palæstinensisk stat, skal tælles i hundreder – og formentlig i ganske få hundreder. Eftersom der bor omkring 90.000 israelere på Vestbredden uden for blokkene, svarer det nogenlunde til en naturlig tilvækst. Så vidt præsident Obamas påstand om »aggressivt byggeri«.

Det, som CBS-oplysningerne reelt afslører, er, at Benjamin Netanyahus resultatliste i dette spørgsmål er langt mere begrænset end Ehud Baraks – det israelske arbejderpartis seneste premierminister, hvis regering godkendte tre gange så mange nye boliger i små bosættelser i 2000, som Benjamin Netanyahu gjorde i fjor.

I 2002 godkendte Ariel Sharons regering bygning af 960 nye boliger – dvs. mere end de 908, som Benjamin Netanyahu lod opføre i 2013 – umiddelbart før han besluttede sig for at rømme Gaza.

Det er ikke helt nemt at danne sig et overblik over byggeaktiviteten. En nylig undersøgelse, som vi foretog på grundlag af vælgeroplysninger, gav et resultat, der tydede på større vækst i bosættelser uden for blokkene.

CBS-rapporten lægger officielle byggetilladelser til grund for sin opgørelse, som måske er den bedste målestok for den politik, den israelske regering fører. Af byggemønstret fremgår, at Israel under Benjamin Netanyahu langsomt nærmer sig forberedelse til tostatsløsningen: Byg ihærdigt i de dele, som Israel står til at beholde, men hold igen med byggeriet uden for dem i områder, der bliver palæstinensiske.

Hvordan kan det være, at den amerikanske præsident ikke kan forstå det, og hvorfor forklarer Benjamin Netanyahu det ikke mere omhyggeligt? Det er skæbnens ironi, at Benjamin Netanyahu ikke offentligt kan erkende denne politik, fordi det ville støde hans højreorienterede politiske bagland.

Bosætterlobbyen, som står stærkt i Likud-partiet, kritiserer konstant Benjamin Netanyahu for ikke at give tilladelse til byggeri i »tilstrækkeligt« omfang. For at komme lobbyen i møde har Netanyahu-regeringen tilsyneladende øget byggeriet i de store bosættelsesblokke samt i Jerusalem, hvilket til gengæld bringer ham under beskydning fra den israelske venstrefløj, palæstinenserne – og den amerikanske præsident.

Disse nuancer indgår slet ikke i den internationale dækning af CBS-rapporten. I en leder i den amerikanske avis The New York Times hedder det lige ud, at »2.534 boliger blev begyndt opført i 2013 mod 1.133 året forinden«. Det britiske mediehus BBC kørte i samme rille og bragte en reportage om »en betydelig stigning i omfanget af nyt bosættelsesbyggeri på Vestbredden i 2013 sammenlignet med året forinden«.

En omhyggeligere tolkning af det, der sker, lader imidlertid formode, at det nok snarere er bosætterne, der burde være urolige over den seneste udvikling i regeringens faktiske politik end tilhængerne af en opdeling i to stater.

Debatten om bosættelsesbyggeri er alt for ofte udtryk for andre holdninger – til Israel, tostatsløsningen eller Netanyahu-regeringen. Men tallene fortæller deres egen historie, og det er den, der fortjener mest opmærksomhed.

Elliott Abrams er seniorforsker ved den amerikanske tænketank Council on Foreign Relations og var stedfortrædende national sikkerhedsrådgiver i tidligere præsident George W. Bush’ regering.

Uri Sadot er forsker ved Council on Foreign Relations.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.