Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

CIA’s forhørsteknikker skal frem i lyset

En forhenværende føringsofficer i CIA plæderer for offentliggørelse af en 6.000 sider lang rapport, der undersøger efterretningstjenestens udvidede forhørsteknikker.

Artiklens øverste billede
En ny rapport om CIA’s udvidede forhørsteknikker er nu blevet tilgængelig for nogle særligt udvalgte. Arkivfoto: AP Photo/Brennan Linsley

Demokraterne i Senatets efterretningskomite har givet en håndfuld særligt udvalgte adgang til en rapport på 6.000 sider, der handler om CIA’s udvidede forhørsteknikker. Selvom længden på rapporten tyder på en intellektuel pærevælling, kan der alligevel være noget om, at rapporten bør frigives til offentligheden.

Det fremgår af rapporten, at CIA-agenter med vilje har vildledt regeringen.

Rapporten om 11. september, der blev udarbejdet af republikanere og demokrater i fællesskab, fyldte til sammenligning 567 sider inkl. noter, og dækkede begivenheder fra et helt årti.

Det bør være op til amerikanerne og omverdenen at vurdere, om CIA anvendte tortur i krigen mod al-Qaeda. USA’s ære er på spil og ikke bare efterretningstjenestens duelighed.

Hverken CIA eller den nationale sikkerhed ville blive bragt i fare, hvis rapporten bliver offentliggjort med den nødvendige tilsløring af vigtige oplysninger om agenter og efterretningsaktiviteter.

Vi bør alle være interesserede i en debat om, hvilke forhørsteknikker – herunder psykologiske og fysiske – et liberalt demokrati er parat til at bruge mod hellige krigere. Hvis våbenspredningen og den islamistiske militarisme fortsat udbredes, vil det være naivt at tro, at verden har set det sidste til masseterror.

Men USA får det tilsyneladende svært, for det fremgår af rapporten, at CIA-agenter med vilje har vildledt regeringen.

Ifølge rapporten orienterede Jose Rodriguez, der dengang var chef for CIA’s afdeling for terrorbekæmpelse, repræsentanterne Porter Goss og Nancy Pelosi, som begge var højtstående medlemmer af efterretningskomiteen på det tidspunkt, om de metoder, der var blevet anvendt i forbindelse med forhøret af en formodet terrorist, Abu Zubaida. Briefingen fandt sted den 4. september 2002.

Demokratiske og republikanske senatorer blev ligeledes briefet om situationen, hvor bl.a. waterboarding var blevet anvendt. Men Nancy Pelosi benægter, at hun nogensinde har hørt om eller godkendt forhørsteknikkerne. Nogen lyver skamløst.

Jeg har selv arbejdet som føringsofficer for CIA fra 1984 til 1994. Det er min erfaring, at føringsofficerer er gode til at svare undvigende på Kongressens spørgsmål. Udeladelser er tilsyneladende vanedannende i den øverste ledelse, men folkene i felten lader heller ikke til at have problemer med at bøje sandheden over for deres chefer.

Men hvorfor Jose Rodriguez eller andre fra efterretningstjenesten skulle føle behov for at lyve for deres overordnede, er lidt af en gåde.

Det var i CIA’s interesse, at højtstående demokrater kendte til og godkendte de anvendte metoder. Men selv i tiden efter 11. september, da ingen vidste, hvad al-Qaeda kunne finde på, og politikerne nok var mest tilbøjelige til at bakke op om de tiltag, der kunne skaffe informationer, tænkte de fleste føringsofficerer alligevel mest på, hvordan de kunne hytte deres eget skind. Sådan er det bare i Washington.

CIA havde ingen grund til at tro, at deres metoder ville give anledning til modstand i Kongressen eller Det Hvide Hus. De var blevet anvendt i årtier til at træne militærets elitesoldater og CIA’s agenter.

Blandt metoderne var søvntortur, hvor en person holdes vågen i lang tid.

Netop denne metode blev brugt mod Khalid Sheik Mohammed, som var hjernen bag angrebet på World Trade Center. Hvis agenterne selv lagde krop til ”forhørsteknikken”, var det nærliggende at konkludere, at der ikke ville være tale om tortur som sådan. Metoden blev jo anvendt forsvarligt, og hele processen blev overvåget. På den måde kunne CIA-agenter forsvare teknikken over for deres overordnede – og for CIA’s og Det Hvide Hus’ advokater.

Erfaringerne viser, at smerte virker. Der har været eksempler på, at amerikanske og allieredes spionagenetværk er blevet trevlet op af udenlandske sikkerheds- og efterretningstjenester, som ikke lever efter samme moralske kodeks.

Efter Vietnam-krigen blev unge CIA-agenter tortureret af amerikanske soldater som et led i deres uddannelse. Soldaterne var selv blevet udsat for brutale forhør i udlandet, og deres parole var, at sandheden altid kommer frem, når folk udsættes for smerte. Efter angrebet på USA den 11. september var det store spørgsmål for CIA derfor ikke, om de udvidede forhørsteknikker virkede, men hvilke man med god samvittighed kunne bruge mod hellige krigere.

Det er endnu uvist, om den 6.000 sider lange rapport overhovedet beskæftiger sig med denne problematik. Måske antager Demokraterne bare, at en tilfangetaget jihadist eller en anholdt bankrøver ikke fundamentalt adskiller sig fra hinanden: Begge får tildelt advokater og specialagenter, der forsøger at blive deres ven under forhøret. Hvis det er rigtigt, så er der lagt op til en etisk og taktisk debat, som bestemt kun vil blive gavnet af, at offentligheden får adgang til rapporten.

Det skrevne ord er magtfuldt. Det ville være let for mig at skrive om de tre dage, jeg selv tilbragte i et fængsel som et led i min CIA-uddannelse, hvor jeg blev udsat for forskellige ”udvidede” forhørsteknikker. Mine oplevelser var kommet til at fremstå som tortur.

Mine tidligere kollegaer er uden tvivl bange for, hvordan de bliver fremstillet i rapporten fra Senatet. Noget tyder på, at amerikanerne er flove over CIA’s handlinger mod al-Qaeda. De har trods alt stemt to gange på Barack Obama, der er indædt modstander af tortur. Men for at CIA kan blive bedømt fair, skal rapporten offentliggøres. Lad folk få lov at se, hvad CIA gjorde for at få jihadisterne til at tale.

Og nu vi er i gang, så lad alle få adgang til samtlige dokumenter, som blev fremskaffet i forbindelse med angrebet på Osama bin Laden. Hele verden vil få gavn af en åben og hudløst ærlig vurdering af USA’s lange krig mod islamisk radikalisme.

Reuel Marc Gerecht er seniorforsker ved tænketanken Foundation for Defense of Democracies i Washington. Han har en fortid i CIA og har særlig ekspertise i Mellemøsten, militant islamisme, terrorbekæmpelse og efterretningsvirksomhed.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.