Sikkerhedsrådet kan stadig gøre en forskel
En amerikansk militæraktion i Venezuela var ikke den dagsorden, vi havde forventet på årets første mødedag i FN’s Sikkerhedsråd. Det er på mange måder sigende for, hvordan dansk medlemskab af sikkerhedsrådet udspiller sig.
Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.
Danmark blev valgt til en plads i sikkerhedsrådet 2025-26 allerede i sommeren 2024, men inden jeg nåede at sætte Dannebrog på plads blandt sikkerhedsrådsmedlemmernes faner den 2. januar, var konteksten for vores medlemskab grundlæggende forandret.
2025 var et intenst og uforudsigeligt år internationalt. Og 2026 er startet endnu mere bombastisk. Selvom det danske hold var særdeles velforberedt, var der mange udviklinger, vi ikke havde kunnet tage højde for i planlægningen: Kursændringen i USA’s Ukraine-politik, samtidig med at kamphandlingerne tog til. Den katastrofale konflikt i Gaza, der kom til at dominere det meste af året og først i oktober blev afløst af en længe ventet våbenhvile, gidselfrigivelse og genoptagelse af nødhjælp. Iran og Israel var for første gang i en direkte væbnet konflikt.
I Syrien blev årtiers Assad-regime afløst af en regering, der kæmper med at indfri forventningerne og med at tøjle etniske sammenstød efter mange års konflikt. I Sudan fortsatte verdens største humanitære krise med hungersnød, voldsomme krigshandlinger og ubegribelige overgreb på civilbefolkningen. Den Internationale Straffedomstol blev udsat for sanktioner, mens der flere steder i verden tales åbent om krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.
Selvom truslerne mod international fred og sikkerhed står i kø, så gør de hurtige løsninger det desværre ikke. Vilkårene er blevet endnu vanskeligere, da mange stormagter og regionale magter ikke synes at føle sig synderligt bundet af det internationale regelsæt, som FN bygger på: de grundlæggende spilleregler som respekt for andre landes territoriale integritet og suverænitet.
Det er blevet sværere at stå på mål for fælles værdier – men det har netop været én af Danmarks vigtigste opgaver i rådet i 2025 og bliver det også i år.
Trods de svære vilkår viste 2025, at sikkerhedsrådet stadig kan spille en rolle. Indien og Pakistan var i foråret i kort åben konflikt, men et enigt sikkerhedsråd var med til at dæmpe situationen. Da grænsestriden mellem Thailand og Cambodja udviklede sig til egentlige kamphandlinger, fungerede rådet som ventil. Rådet sikrede i efteråret en international forankring af præsident Trumps fredsplan for Gaza, der giver det internationale samfund bedre mulighed for at holde øje med implementeringen. En række mandater for FN’s fredsbevarende operationer er blevet forlænget – på trods af stigende uenighed om FN’s rolle i verden.
FN er på mange måder i krise, men er stadig den organisation, mange kigger til, når der er brug for, at verdens lande handler i flok. Og sikkerhedsrådet er stadig det eneste sted, hvor stormagterne mødes hver dag – og indimellem lykkes med at finde løsninger sammen.
Dagligdagen i sikkerhedsrådet er alt andet end forudsigelig. Hver dag kan dagsordenen ændre sig, når nye kriser bryder ud, eller situationer i verdens brændpunkter pludselig eskalerer. På de lukkede møder er udvekslingerne ofte meget kontante.
Men det er også et arbejdsfællesskab, hvor man mødes igen og igen – på tværs af interesser og regioner. Over kaffepauser, i korridorerne og under lange forhandlinger opstår der relationer, som kan få betydning, når beslutningerne skal træffes. Det kræver vilje til dialog og evne til at lytte, også når holdningerne ligger langt fra Danmarks egne. At være en del af sikkerhedsrådet handler i høj grad om dagligt diplomati, relationer og det hårde arbejde med at holde samtalen i gang.
Danmark har formået at sætte flere aftryk i sikkerhedsrådet i det første år. Ikke mindst ved at fastholde store konflikter som Ukraine og Sudan på dagsordenen og ved at skubbe på for humanitære løsninger i Gaza. Danmark har også taget initiativ til at stille krav om overholdelse af humanitær folkeret til overgangsmyndighederne i Syrien.
Vi var med til at arrangere det første besøg for sikkerhedsrådet til Mellemøsten i seks år. Danmark har sammen med Sydkorea og Pakistan søsat et initiativ, der skal øge relevansen af FN’s fredsbevarende operationer. Og i alt, hvad der løbende forhandles, har Danmark stået hårdt på klart og tydeligt sprog om folkeretten, kvinders rettigheder, konfliktrelateret seksuel vold, klima og meget mere.
På alle disse områder er der ikke alene noget at kæmpe om – men også noget at kæmpe for. I 2026 vil vi fra dansk side blive ved med at være en stemme for disse værdier og principper, der måske er mere udfordrede end nogensinde før.
FN-pagten er et globalt sæt spilleregler, der gælder for alle stater store som små. At kæmpe for territoriel integritet og respekt for suverænitet har for Danmark fået en ny betydning med krigen i Ukraine og truslerne mod kongeriget. Vi må og skal kæmpe for, at grænser ikke flyttes ved vold og magt. Og at krav om frihed, demokrati og humanitære principper overholdes.