Europa skal satse stort for at vinde kvantekapløb

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

De seneste år har lært os, at man bør være særdeles varsom, når man forsøger at spå om fremtiden. Vores forestillingsevne har ganske enkelt svært ved at holde trit med virkeligheden i øjeblikket.

Læg dertil, at vi har det med at overvurdere nye teknologiers indflydelse på den korte bane og undervurdere deres forandringskraft på den lange bane. Der er ikke opstået massearbejdsløshed, siden ChatGPT brød lydmuren i 2022.

Omvendt havde få spået, at Steve Jobs’ vanvittige idé om en personlig minicomputer i alles lommer ville betyde, at vi i dag i gennemsnit piller 2.600 gange ved vores smartphone og bruger mere end 4,4 timer dagligt med snuden i skærmen.

Siden Niels Bohr i 1922 vandt Nobelprisen for sin atommodel, har verden været fascineret af kvantemekanik og særligt af at tage principperne om, hvordan verdens mindste byggeklodser, atomer og partikler, agerer, og omsætte dem til nærmest magisk teknologi. Tættest på den magi er idéen om en kvantecomputer.

Kvantecomputeren er baseret på kvantemekaniske principper som superposition – hvor en partikel, lidt forenklet sagt, kan være i flere tilstande på samme tid – og entanglement – hvor en påvirkning af den ene partikel har en øjeblikkelig effekt på den anden. Forestil dig en labyrint. En almindelig computer skal prøve én rute i labyrinten ad gangen, indtil den finder den rigtige. En kvantecomputer kan prøve alle mulige ruter i labyrinten samtidig. Det betyder kort fortalt vanvittigt hurtigere beregninger, end vi kender i dag.

I slutningen af 2026 får Danmark kvantecomputeren Magne med omkring 50 logiske qubits. I dag kan Danmarks mest avancerede supercomputer, Gefion, simulere cirka 40 logiske qubits. Der er derfor et væsentligt spring til 50 qubits, da det ville kræve en klassisk computer, der er 1.024 gange større end Gefion, at simulere 50 logiske qubits.

En kvantecomputer i denne størrelsesorden vil ikke revolutionere verden fra den ene dag til den anden. Men erfaringen viser, at det sjældent er de første gennembrud, der er de mest afgørende. Det er derimod erkendelsen af, at noget kan lade sig gøre. Det vil ændre den måde, forskere, virksomheder og politikere forholder sig til teknologien på. Som du måske selv gjorde første gang, du holdt en smartphone i hånden.

Niels Bohr sagde: »Det er svært at spå, især om fremtiden«, men jeg vil nu alligevel prøve at anskueliggøre, hvilke tre konkrete betydninger den nye teknologi kan få for Europa i 2026.

Kvantecomputere er ekstremt gode til ekstremt få problemer. Det betyder, at det egentlige arbejde ikke alene er teknologisk, men organisatorisk: For overhovedet at kunne anvende en kvantecomputer skal man kunne identificere og formulere de problemer, hvor kvantecomputeren faktisk kan hjælpe: Hvordan skaber min virksomhed værdi, når vi får adgang til kvanteteknologi? Hvilke forskningsmæssige spørgsmål skal vi stille på universitetet, når en kvantecomputer giver os adgang til naturens kemisæt?

Den omstilling bliver afgørende, hvis Europa vil spille en dominerende rolle i fremtidens verden. I dag er der ikke en eneste europæisk virksomhed blandt de 20 mest værdifulde techvirksomheder. USA og delvis Kina er løbet langt foran Europa i udviklingen af bl.a. kunstig intelligens. Kvanteteknologi kan bringe europæisk industri med tilbage i kapløbet. Særligt hvis vi er klar til at investere de nødvendige penge i Europas mange små kvantevirksomheder, før industrien kan stå på egne ben. Og før et udenlandsk opkøb er lige om hjørnet.

Men fremtidens kvantesonate skal ikke kun spilles i dur. Der er også en sats i mol i dette fremtidsbillede. For kvantecomputeren er ikke blot et nyt regneværktøj. Den er også en potentiel rambuk mod den digitale infrastruktur, vi har bygget de seneste 40 år. Meget af den kryptering, der beskytter vores data i dag, vil i princippet kunne brydes af en stor nok kvantecomputer. 50 logiske qubits er langtfra nok, men næste års landvindinger minder os om, at fremtiden ikke er langt væk. Kina siger i 2032. Måske før.

Faktum er, at den dag, en sådan maskine eksisterer, bliver store dele af vores data sårbare. Overgangen til kvantesikker kryptering er dyr og tidskrævende. Vi skal derfor ikke blot begejstres af teknologien i 2026 – vi skal også tage de nødvendige skridt mod at få kvantesikret vores følsomme data inden 2030.

Bag de industrielle og sikkerhedsmæssige overvejelser gemmer sig også et dybere lag. En forandring i måden, vi forstår verden på. En kvantesensor kan se rundt om hjørner eller igennem vægge.

Kvantecomputeren vil kunne bryde koden til naturens bedst bevarede hemmeligheder. Forestil dig, hvis vi kunne skabe et lægemiddel, som kunne forlænge levetiden med 10 år, eller at vi endelig kunne se, hvad der findes i de dybeste kroge af havet.

De 50 logiske qubits i 2026 vil ikke give alle svar. Langtfra. Men en stadigt voksende kvantecomputer tilbyder os nye løsningsrum, hvis vi er villige til at formulere problemerne på nye måder. Det er ikke teknologien alene, der er ny. Det er måden, vi ser og bearbejder verden på.

Vi lever i en geopolitisk usikker tid med intensiveret stormagtskonkurrence. I den verden er teknologi en strategi. Den, der først udvikler og mestrer teknologien, vinder fremtiden. Mens vi står på tærsklen til 2026, har Europa alt at vinde, men kun hvis vi tør satse stort.