2025 bliver et diplomatisk superår for Brasilien og Danmark
Brasiliens præsident Lula står foran et særdeles travlt 2025, hvor landet både skal være vært for klimatopmødet COP30, sidde i formandsstolen i Briks-samarbejdet, samtidig med at præsidenten håber på at virkeliggøre en historisk handelsaftale.
Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.
Januar er sommerferiemåned i Brasilien, men man siger, at året først for alvor går i gang efter karnevalet. Sådan bliver det med garanti ikke i år for de brasilianske diplomater.
For ligesom 2024 bliver 2025 et diplomatisk superår – sådan som det også gælder for Danmark med vores indtræden i FN’s Sikkerhedsråd pr. 1. januar og EU-formandskabet i andet halvår. Brasilien har formandskabet for Briks-samarbejdet, samtidig med at landet skal være vært for COP30. Og så håber præsident Lula også at realisere en historisk stor handelsaftale.
Da jeg i starten af oktober 2024 ledsagede H.M. Dronning Mary og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard under et besøg hos præsident Lula, var tanken et kort høflighedsmøde i Brasílias smukke præsidentpalads.
Men det blev til et timelangt møde, hvor den sydamerikanske politiker delte sine visioner for de kommende år, og hvor de mange fællesmængder med Danmark var tydelige. Ikke mindst COP30-værtskabet fyldte – præsidentens måske vigtigste udenrigspolitiske satsning nogensinde.
Lula mindede os om, at hans vision om Brasilien som et foregangsland på klimaområdet for alvor blev cementeret i København under COP15 i 2009: Det var dér, at Brasilien som et af de første udviklingslande udmeldte nationale mål for reduktion af udledning af drivhusgasser.
Præsidentens ambitioner om at placere Brasilien som globalt foregangsland inden for klima er ikke blevet mindre siden dengang i København. Derfor bød han ind på COP30-værtskabet, og derfor har han ønsket at placere konferencen i byen Belém omgivet af Amazonskoven.
Placeringen skal minde deltagerne om, hvad der er på spil. Men opgaven i Belém bliver ikke let. Hverken logistisk i den relativt lille, fjerntliggende by eller forhandlingsmæssigt. Der var manglende tilfredshed i det globale syd om finansieringsresultatet i Baku. Det giver et vanskeligt afsæt for at sikre tilstrækkeligt ambitiøse nationale klimahandlingsplaner, som skal være på plads i Belém.
Danmark kommer til at understøtte Brasilien på flere fronter: I kraft af EU-formandskabet skal vi sammen med kommissionen på EU’s vegne hjælpe brasilianerne med at sikre bedst mulige resultat under konferencen. Og forud herfor står vi sammen med Brasilien i spidsen for det såkaldte NDC-partnerskab, der bistår lande i arbejdet med deres handlingsplaner.
En anden ting, der kommer til at fylde på præsident Lulas bord i 2025, er det brasilianske formandskab for Briks-samarbejdet, som oprindeligt talte Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. Det bliver væsentligt at følge, hvordan brasilianerne håndterer denne særlige gruppering, der siden udvidelsen i 2024 med lande som Iran nu i overvejende grad består af lande, der på flere måder må siges at ligge langt fra dem værdimæssigt. De kommercielle interesser og Syd-Syd-samarbejdet er vigtigt kit, men emner som den russiske angrebskrig mod Ukraine og situationen i Mellemøsten vil også fylde.
Fra dansk side er der en anden brasiliansk opgave, der fanger opmærksomheden i 2025: Landets formandskab for den såkaldte Mercosur-blok i andet halvår. Under vores samtale i præsidentpaladset tilbage i oktober lagde præsident Lula stor vægt på indgåelsen af en handelsaftale mellem EU og Mercosur-blokken.
»Historisk« skrev Lula derfor også på sin Instagram-profil om den 6. december – dagen, der markerede afslutningen på de politiske forhandlinger mellem EU-Kommissionen og de fire sydamerikanske lande i Mercosur: Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay.
Handelsaftalen har været 25 år undervejs og bliver kaldt den største af sin slags målt på befolkningsantal og bnp. Der er imidlertid et godt stykke vej fra den glade decemberdag, til at aftalen endelig kan implementeres.
Danmark har stor interesse i, at det sker. Kommercielt og forsyningsmæssigt naturligvis. Men også på grund af alt det, som de fire demokratier i den sydamerikanske blok står for i en verden, hvor værdier som grundlæggende frihedsrettigheder og respekt for international lov er under pres.
Også her på ambassaden i Brasília og på generalkonsulatet i São Paulo bliver ferien efter nytåret kortere i år. For med et diplomatisk superår for både Brasilien og Danmark opstår vigtige fællesmængder, som giver afsæt for et stærkt strategisk partnerskab.