Ukraine har visioner om Mykolaiv som ”Danmark ved Sortehavet”

Hvis man spørger ukrainerne om forventningerne til 2023, er der ingen tvivl. Langt de fleste ukrainere, jeg møder i det daglige, svarer uden tøven »sejr« på spørgsmålet om, hvad 2023 vil bringe for Ukraine. Og det er ikke, fordi alle ukrainere nødvendigvis kender Churchills ord i maj 1940 til det britiske Underhus: »Hvad er vores mål? Sejr for enhver pris, for uden sejr kan vi ikke overleve.« Men det er præcis den samme indstilling, der præger ukrainerne.

Set fra Danmark kan det måske forekomme overraskende. Mange tusinde har mistet livet. Adskillige hundredetusinde gør tjeneste i de væbnede styrker, mange ved frontafsnit med hårde kampe, og hver dag bringer nye smertelige tab. Mange millioner har forladt Ukraine eller er internt fordrevne på grund af krigen. Ukraines byer, herunder Kyiv, er under angreb med missiler og droner. Og der er omfattende afbrydelser af el, vand og varme overalt i landet. 

Værst er selvfølgelig situationen i samfundene tæt på frontlinjen. Jeg var i slutningen af november i Kherson, umiddelbart efter byen var blevet befriet. Indkøbscentrene var lukkede og indgangene blokeret med brædder efter de russiske plyndringer. Byen var uden strøm og vand. Frontlinjen er tæt på. På den anden side af Dnipro-floden er de russiske stillinger, og mens vi var i byen, var der jævnlig artilleribeskydning. Men ikke desto mindre var stemningen præget af overstrømmende glæde på Frihedspladsen i byens centrum. Ung som gammel fejrede befrielsen. Som et par unge fyre sagde: »Vi har hverken strøm eller vand, men til gengæld har vi ingen russere!«

Det udsagn illustrerer bedre end lange forklaringer, hvorfor den ukrainske kampvilje, modstandskraft og tro på sejr er usvækket. Ukrainerne ved, at de ikke har noget valg: De er nødt til at kæmpe og leve med den nød og de afsavn, som krigen medfører. De har nemlig set, hvad der sker under russisk besættelse. Mange danskere har set de forfærdende billeder fra forstæderne Bucha og Irpin ved Kyiv. Jeg var i juni med ved genåbningen af Jysk-butikken i Bucha og hørte de rædselsberetninger, som de ansatte kunne fortælle om de godt fire uger under russisk besættelse. 

For ukrainerne er kampen således eksistentiel. Sejr ses som den eneste mulighed for en fremtid i sikkerhed. Så må man i mellemtiden indrette sig efter forholdene. Det har ukrainerne i den grad vist sig i stand til. Skoler og børnehaver har beskyttelsesrum. Hovedstaden genlyder af snurrende generatorer. Pandelamper lyser op i mørket på fortovene i Kyiv, og elevatorerne i højhusene er udstyret med vanddunke for det tilfælde, at elevatoren går i stå under en strømafbrydelse. Den avancerede ukrainske it-industri har sendt avancerede luftalarm-apps på markedet. 

Det ukrainske melodigrandprix er netop blevet afviklet på en metrostation dybt under jorden. Det fungerede fint, selv om de forbipasserende tog larmede lidt. Men stemningen var i top, og for os, der var med, var det en mindeværdig aften. Så ukrainerne har været dygtige til at tilpasse sig de krigsmæssige forhold. På ambassaden forsøger vi at gøre ukrainerne kunsten efter og har indrettet os med faste rutiner ved luftalarmer og med nødforsyninger og nødstrøm.

Men hvad vil 2023 så bringe? Ukrainerne håber som sagt, at en sejr vil bringe sikkerhed og tryghed. De fleste ukrainere anerkender, at Nato-medlemskab ligger mange år ud i fremtiden, men håber, at der kan skabes sikkerhed på anden vis. En mulighed, som mange her peger på, er et Ukraine, som er kampberedt og rustet til tænderne efter israelsk forbillede. Inspireret heraf har præsident Zelenskyj netop lanceret et forslag om et topmøde i starten af 2023, som sigter på at give Ukraines partnere en rolle på forskellige områder, som har betydning for Ukraines sikkerhed. Det er helt klart noget at holde øje med i 2023.

Også Ukraines EU-kandidatstatus er noget, som man skal holde øje med i 2023. Den 28. februar, kun fire dage efter det russiske angreb, indgav Ukraine en ansøgning om EU-medlemskab. Et team af embedsmænd under ledelse af vicepremierminister Olha Stefanishyna sad i mange uger i en bombekælder og udfyldte de utallige skemaer, der kræves, mens russiske styrker stod i Kyivs forstæder. Efter en lynproces fik Ukraine så kandidatstatus ved Det Europæiske Råds topmøde i juni.

Der er selvfølgelig mange udfordringer, inden Ukraine opfylder Københavns-kriterierne, som i øvrigt har 30-års jubilæum i juni 2023. Ukrainerne er om nogen klar over, at det bliver en vanskelig proces. Men de fleste, jeg taler med, understreger, at ukrainerne vil gå til optagelsesprocessen med den samme ildhu og kampvilje, som man er gået til den væbnede kamp på slagmarken. På det allerseneste er en række love, som er forudsætninger for den videre optagelsesproces, blevet vedtaget i rekordtempo. 

Så mit gæt er, at Ukraines optagelsesproces i 2023 vil gå hurtigere, end mange forventer. Danmark har i øvrigt en vigtig rolle. Danmark gennemfører nemlig på EU’s vegne det europæiske anti-korruptionsprogram, og fortsatte fremskridt i kampen mod korruption er selvfølgelig en forudsætning for fremdrift i optagelsesprocessen.

Men ukrainerne drømmer ikke kun om sikkerhed, frihed og en fremtid i EU. I havnebyen Mykolaiv, som indtil for nylig har været under daglig beskydning, drømmer man om Danmark.

Præsident Zelenskyj foreslog i sin tale til Folketinget i marts, at Danmark blev partner for genopbygningen af Mykolaiv – som i Ukraine er kendt som skibsbyggernes by. Partnerskabet blev beseglet ved statsministerens besøg i Ukraine i april, og siden har et aktivt partnerskab udviklet sig. Danmark har i første omgang bistået med at gøre byen klar til vinteren. Det er blandt andet sket ved at sende store mængder spånplader til byen, som kan bruges til at afdække de tusindvis af knuste ruder. Der er også leveret reservedele til den ødelagte vandforsyning, og private og offentlige donorer i Danmark har leveret entreprenørmaskiner til brug for oprydningen i byen.

Byens unge og energiske borgmester, Oleksandr Senkyevych, har en baggrund som it-iværksætter. Hans vision er, at Mykolaiv skal blive et ”lille Danmark ved Sortehavet” – lige så bæredygtigt, velstående, digitaliseret og konkurrencedygtigt som forbilledet og med en byplan, der sætter mennesket i centrum. Og så skal Mykolaiv selvfølgelig være lige så ukorrupt som Danmark, så man kan tiltrække udenlandske investeringer. Det er efter borgmesterens opfattelse det allervigtigste, som Danmark kan bidrage med. Vi er i kontakt med danske virksomheder herom og formidler gerne kontakt.

Det bliver ikke nogen nem opgave at genrejse Mykolaiv. Byen er svært beskadiget efter de russiske bombardementer, og halvdelen af indbyggerne har forladt byen. Men som borgmesteren siger: »Vi har brug for en positiv vision, så byen igen kan komme på fode efter krigens rædsler.« Det kan man som dansker jo kun blive glad og stolt over at høre. Så hold øje med Danmark-Mykolaiv-partnerskabet i 2023. Det er allerede i god gænge, og interessen er stor – både i Danmark og i Mykolaiv.