Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Gør Vladimir Putin lykkelig: Stem nej til at ophæve forsvarsforbeholdet

Afstemningen den 1. juni handler om solidaritet. Og militært samarbejde mellem EU-lande kan samtidig være med til at støtte arbejdet i Nato.

Artiklens øverste billede
Et dansk nej til at fjerne EU-forsvarsforbeholdet vil ikke kun gøre Putin lykkelig ved at udstille en fortsat splittelse i EU, men Putin og Rusland vil også bruge et danske nej til at besværliggøre finsk og svensk medlemskab af Nato, mener Anders Fogh Rasmussen. Arkivfoto: Sputnik

Går verden under, hvis danskerne stemmer nej den 1. juni til at fjerne det danske forsvarsforbehold? Næh, verden og livet vil gå videre – men uden Danmark på visse områder. Vil Putin blive glad, hvis danskerne stemmer nej? Ja, han vil blive lykkelig. Midt i Ruslands mange besværligheder vil Putin tolke det som en fortsat splittelse i EU. Russerne vil gøre alt for at blæse nejet op, så det kan overskygge udsigterne til finsk og svensk medlemskab af Nato.

Dybest set handler afstemningen om solidaritet. Solidaritet med det ukrainske folk, som heltemodigt kæmper en kamp for frihed og fred – også på vores vegne. Solidaritet med Finland og Sverige, som ønsker at være med i Nato. Solidaritet med de amerikanere, som ønsker, at vi europæere skal bære en større del af ansvaret for vores egen sikkerhed.

Den amerikanske befolkning forventer, at vi europæere tager mere ansvar for vores egen sikkerhed. Det gælder også Danmark.

Faktisk er Danmark i dag det eneste nordiske land, der står uden for EU’s forsvarssamarbejde. Sverige og Finland har ingen forbehold. Og Norge, som slet ikke er medlem af EU, deltager i EU’s forsvarssamarbejde. Helt konkret er Norge med i et militært EU-projekt, som skal sikre, at vi hurtigt kan flytte soldater og materiel rundt på tværs af europæiske grænser. Det er afgørende for Natos evne til at afskrække Putin.

Forestil dig for eksempel en situation, hvor Rusland beslutter sig for at invadere Estland. Natos styrker rykker ud, men ved hver eneste grænse bliver de bremset af overflødigt bureaukrati. Det er selvfølgelig forrykt, hæmmer Nato og giver Putin en unødvendig fordel.

EU’s forsvarssamarbejde styrker Nato. USA og Canada deltager også. Men på grund af forsvarsforbeholdet kan Danmark ikke deltage. Det er helt ude af trit med den nye sikkerhedssituation i Europa. Ved at fjerne forsvarsforbeholdet kan vi styrke den nordiske dimension i både Nato og EU.

På grund af forsvarsforbeholdet kan Danmark ikke være med i EU-ledede operationer. Det er en sær mangel på solidaritet, at vi kobler os ud af samarbejdet, når EU leder en militær operation. For eksempel en fredsbevarende mission, minerydning eller evakuering. Med et ja ved folkeafstemningen den 1. juni kan den danske befolkning sende en klar og rungende besked til Putin: Dit uprovokerede angreb på Ukraine har ført til det stik modsatte af, hvad du ønskede. Finland og Sverige går med i Nato. Og Danmark går med i EU’s forsvarssamarbejde.

Nej-siden vil diske op med alle mulige skræmmebilleder. Skræmmebilledet over dem alle er fatamorganaet om en Europa-hær. Dette spøgelse eksisterer ikke i virkeligheden og kommer aldrig til det. Vi har heller ikke nogen Nato-hær. Vi har nationale militære styrker. Disse kan hvert land suverænt beslutte at stille til rådighed for Nato-operationer. Operationerne bliver besluttet i Natos råd. Men hvert land bestemmer selv, om det vil bidrage til operationen.

På samme måde fungerer EU’s forsvarssamarbejde. Det Europæiske Råd beslutter operationen. Landet beslutter, om og hvordan det vil bidrage. Ved at fjerne forsvarsforbeholdet bliver Danmark stillet i EU, akkurat som vi allerede er i Nato. Vi mister intet, men får mere indflydelse.

Lad mig gøre det fuldstændig klart: I mange generationer fremover vil Europa være afhængig af USA, når det gælder sikkerhed. Nato vil forblive hjørnestenen i Danmarks og Europas sikkerhedspolitik. Men den amerikanske befolkning forventer, at vi europæere tager mere ansvar for vores egen sikkerhed. Det gælder også Danmark.

Ved at fjerne undtagelsen fra EU-samarbejdet bliver Danmark en stærkere del af vores fælles forsvar og viser solidaritet med Ukraine, Europa og USA.

Anders Fogh Rasmussen (f. 1953) har bl.a. været Danmarks statsminister (2001-2009) og Natos generalsekretær (2009-2014). Søren Espersen, Rina Ronja Kari, Per Stig Møller, Catharina Sørensen, Mogens Lykketoft og Anders Fogh Rasmussen skiftes til med hvert sit perspektiv at reflektere over verdens tilstand.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.