Kina truer Danmark – igen og igen

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

Det er udmærket, at vores efterretningstjenester har opmærksomheden rettet mod de uantagelige cyberkampagner, som Rusland er ansvarlig for. Men mens alt dette er pågået, har en anden og på mange felter langt større trussel uden den store opmærksomhed i årevis kunnet møve sig frem.

Derfor var det forfriskende forleden at se chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Finsen, citeret for at udtale: »Vi har radaren indstillet på Kina.«

Anledningen var, at it-giganten Huawei, pot og pande med det kommunistiske regime, er på vej til at finde vejen til en total overvågning af Danmark, når og hvis TDC forbrødres med Huawei.

Ja, Kina er i gang overalt – og har som bekendt igen og igen forsøgt at skabe tilstedeværelse på Grønland. De to første alvorlige forsøg – Flådestation Grønnedal samt anlæggelsen af tre storlufthavne – blev forpurret takket være resolut indgriben fra den danske regering, inspireret af USA’s indstilling.

Og mens man fra Kinas side forsøger at vinde sig plads såvel i Danmark som på Grønland under dække af erhvervssamarbejder, har kommunistregimet i de seneste år kørt en effektiv politisk chikane mod Danmark.

Fra kinesisk side kalder man det at håndhæve ét Kina-politikken. Og det gør man med den mest utålelige arrogance.

Kina fortolker ét Kina-politikken på den måde, at hvis Danmark – såvel det officielle Danmark som private instanser – på nogen tænkelig måde formaster sig til for eksempel så meget som at tale med – eller at møde repræsentanter for det undertrykte Tibet eller for Taiwan – så bliver Kina rasende og truer. Truslerne kommer, sofistikeret nok, aldrig pr. mail eller brev – men altid telefonisk eller ved personlig henvendelse …

I 2009 var det ved at ødelægge alt for danske eksportvirksomheder, at statsminister Lars Løkke Rasmussen venligt havde modtaget Dalai Lama til en snak på Marienborg, om end lamaen slet ikke beflitter sig med politik. 40 eksportvirksomheder henvendte sig til regeringen og klagede deres nød: Alt med Danmark syntes at være gået i stå. Containere blev ”glemt” på havnekajen, ingen nye licenser blev givet, chikane på chikane. Jo, Kina overholdt på overfladen alle WTO-regler – for de efterlader sig aldrig spor, når de truer og chikanerer.

Alle ved, hvordan det gik: Så snart Kina havde fået den danske regering til at sende en verbalnote med præcis den tekst, Kina forlangte, så kørte det atter for dansk eksport. Mirakuløst var alting blevet som før Dalai Lamas besøg.

Så begejstrede er vi i Danmark blevet over, at vi ikke længere er i bad standing i forhold til et kommunistisk diktatur, at regering og myndighed i rask væk tilsidesætter grundloven, når man beordrer politiet at til at slå ned på fredelige demonstranter, således at den store kommunistiske fører ikke skal føle sig krænket – og ikke tabe ansigt …

Sidste gang det officielle Danmark, mig bekendt, blev truet, var i forbindelse med Det Udenrigspolitiske Nævns rejse til Peking for et år siden. Og dette er måske ikke så kendt.

Vores kinesiske værter var kommet under vejr med, at Tibets eksilstatsminister ville aflægge besøg på Borgen og havde bedt om et møde med Folketingets formand. Vi modtog en mundtlig bandbulle af en kinesisk minister, og jeg fik af ham – som formand for nævnet og partifælle til Folketingets formand – instruks om, at jeg skulle give hende besked på at sige nej til besøget.

Vi, der var til stede, var lamslåede.

Nu ville så skæbnen, at Folketingets formand ikke rent tidsmæssigt havde mulighed for et møde med tibetaneren. I stedet havde jeg så et stilfærdigt møde med ham på mit kontor. Næste dag modtog nævnssekretariatet en telefonopringning fra den kinesiske ambassade: en vred protest over, at jeg havde haft mødet. Det var bare en telefonopringning. Kina efterlader sig som nævnt aldrig spor, når de truer og chikanerer.

For sådan opererer de: med elegance og med sofistikeret kynisme har det kommunistiske regime fået vredet Danmarks arm godt om på ryggen. Ja, Kina styrer!