Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Det er det, der står på spil, mens dødvandet i Idlib fortsætter

Præsident Bashar al-Assad skal undgå et blodbad, men skal befæste sin magt i Syrien. Andre er i spil til en rolle.

Der har allerede været store ødelæggelser i Idlib-provinsenArkivfoto: Ugur Can/DHA via AP

Ian Bremmer, direktør for konsulentvirksomheden Eurasia Group.
I øjeblikket er der ro i den syriske provins Idlib, som er det sidste store oprørskontrollerede område i Syrien.

Tyrkiet har udvirket en aftale, der udskyder dommens dag, da Bashar al-Assads hær med støtte fra Rusland iværksætter en offensiv i provinsen for at få bugt med de sidste af dens oprørere. Aftalen er en god nyhed for de 2,9 millioner mænd, kvinder og børn, der er i farezonen, men der er ingen garanti for, at våbenhvilen holder.

Det afhænger af, om forskellige oprørsgrupper, som tilsammen tæller titusindvis af krigere, der er trængt op i en krog i provinsen, nedlægger våbnene eller kæmper til den bitre ende.

Hvis og når Syriens angreb på Idlib-provinsen bliver indledt, bliver det det sidste store slag i Syriens syv år lange borgerkrig. En storstilet genopbygning kan begynde, når kamphandlingerne er forbi, men konflikten har allerede betydet, at halvdelen af de mennesker, der boede i landet i 2011, har mistet livet eller er blevet fordrevet, og den har givet dem, der er flygtet, og mange, der er blevet, uoprettelige psykiske skader.

Stadig færre civile bliver dræbt i Syrien

Den syriske præsident, Bashar al-Assad, skal undgå et blodbad, hvis han kan. Beskyldninger om, at han har brugt kemiske våben, der er forbudte i henhold til folkeretten, mod bl.a. syriske civile, har allerede givet hans troværdighed alvorlige ridser i lakken.

Men han bliver også nødt til at begynde at befæste magten over sit land igen, og der er reel grund til at være bekymret for, at der er en klar grænse for hans tålmodighed med oprørerne.

Han er langtfra den eneste interesserede part i denne sag. Konflikten har lagt Syrien åben for en lang række udefrakommende aktører og iagttagere, der frygter for konfliktens følger for deres egne interesser. For at forstå krigen og Syriens fremtid er det vigtigt at anskue den fra flere forskellige vinkler.

Ingen uden for Syrien er mere opsat end Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, på at undgå et totalt slutopgør i Idlib.

Iran er Assads primære allierede i regionen. For så vidt angår det iranske styre, der forestår et land, som er omgivet af fjendtligtsindede arabiske naboer og er under vedholdende økonomisk pres fra den amerikanske præsident, Donald Trump, skal Assad sidde tungt på magten.

I iransk perspektiv skal de islamiske grupper, oprørsmilitser og andre fjender af Assad knuses, men det iranske styre frygter samtidig, at dets indflydelse i henseende til Syriens fremtid skal blive undermineret af Assads anden pålidelige allierede, Rusland.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, vil gerne øge Ruslands indflydelse i Mellemøsten for ad den vej at kunne højne russisk anseelse på verdensscenen og sikre den russiske flåde fortsat adgang til Middelhavet. Han er dog samtidig bevidst om den skade, som en humanitær katastrofe i Idlib kunne anrette på hans interesser.

Han er ikke interesseret i, at et blodigt slag skubber Europa yderligere væk og gør det vanskeligere at skaffe penge til genopbygning af Syrien, men i lighed med Assad og Iran er han parat til at erklære kampen for vundet og bringe denne krig til ophør.

Oprørere afviser at have trukket tunge våben fra Idlib

Ingen uden for Syrien er mere opsat end Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, på at undgå et totalt slutopgør i Idlib. Tyrkiet huser i forvejen ca. 3,5 millioner syrere i interimistiske lejre.

Det er en løsning, der ikke er holdbar. Et fuldtonet angreb på Idlib ville sende endnu en gruppe desperate civile mod den nærliggende grænse til Tyrkiet. Tyrkisk økonomi har problemer nok uden endnu en bølge af flygtninge, der krydser grænsen til Tyrkiet.

Den politiske ledelse i europæiske lande ser også opmærksomt til – især de ledere, som står i spidsen for lande, der huser et stort antal migranter fra Syrien.

Uanset deres mening om Assads brutalitet ved de, at genopbygningen af Syrien først kan begynde, når de indflydelsesrige kræfter i Syrien har genvundet kontrollen med landet – og at de syrere i Europa, der gerne vil vende tilbage til Syrien, ikke gør det, før det er sikkert at vende tilbage.

Trump-styret vil være meget opmærksomt og sikre sig, at Assad ikke anvender kemiske våben igen. Der lyder troværdige advarsler fra USA om, at det atter vil medføre gengældelse mod Assads hær, dersom Syrien går over stregen i så henseende, og at gengældelsen bliver kraftigere denne gang.

Endelig består den anden interesserede part i FN og andre hjælpeorganisationer, der ønsker at hjælpe de civile, der er fanget i Idlib. De håber på, at der etableres en korridor, som sætter så mange som muligt af disse mennesker i stand til at flytte til sikrere områder, før eventuelle kamphandlinger begynder.

Det er det, der står på spil, mens dødvandet i Idlib fortsætter.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Redaktionen anbefaler

Fra røvere til soldater

Fire eksempler på personer, der først var ordinære kriminelle, som lavede tyverier, røverier og andre lovbrud, men som derefter blev terrorister, der opfattede sig selv som islams krigere.
Mere
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her