Annonce

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Da man landede i Tel Aviv, var man forberedt på lidt af hvert. Alligevel var der en overraskelse

Noget synes i gære i Israel. Det kan være en aftale med Hamas.

Lederen af Hamas, Yahya Sinwar (forrest i midten), i spidsen for en demonstration vendt mod Israel.. Arkivfoto: Khalil Hamra/AP

Michael Kuttner, Berlin-korrespondent på Jyllands-Posten.

TEL AVIV

Ankomster i Tel Avivs lufthavn plejer at være en slidsom affære. Man står i en lang kø ved paskontrollen, og når man endelig kommer frem til lugen, venter der en byge spørgsmål: Hvorfor kommer De? Hvem skal De besøge? Hvor vil De bo? Hvor længe? Har De været her før? Hvor mange gange? En enkelt gang blev man sågar spurgt, temmelig grænseoverskridende, om man var jøde.

Det kan tage alt mellem et par minutter og en halv time. Da man sidste uge landede på denne destination, var man derfor forberedt på lidt af hvert. Hvad der fulgte, var en overraskelse.

Køen var lille, man kom hurtigt til, og bag lugen sad en ung kvinde, åbenbart i færd med at tale med sin ven over mobiltelefonen. Det virkede, som om de havde et privat problem. Passet blev taget, affotograferet og leveret tilbage. Det hele varede vel 30 sekunder. På intet tidspunkt værdigede hun den tilrejsende et blik, og hun sagde ikke et ord. Det var, som om man var luft.

Tak, sagde man, da man fik passet tilbage, og der var stadig ingen reaktion. Hun var stadig i gang med telefonen. Man bøjede sig ned og råbte igen et tak gennem glassprækken. Så løftede hun overrasket hovedet og kom med et lille smil.

Man kan vælge at betragte det hele som et udslag af den manglende høflighed, som israelere, navnlig når de har været i udlandet, gerne medgiver er en af deres mindre heldigere sider. Men man kan også se det som et udtryk for, at sikkerhedsvurderingen for Israel i dag er god, at beredskabet er relativt lavt, og at man selv ved indrejsekontrollen kan tillade sig at være temmelig afslappet.

Indtrykket bekræftes de følgende dage. Israel er stadig et land i krig, nu er det ikke mindst iranerne i Syrien, og Teherans atomprogram, der giver anledning til bekymring. I forhold til tidligere er det imidlertid påfaldende, så tilbagelænet befolkningen virker. Og måske er der noget i gære.

På intet tidspunkt værdigede hun den rejsende et blik, og hun sagde ikke et ord. Det var, som om man var luft.

Nogle dage inden visitten havde en kender af Mellemøsten, der var på rejse i Europa, men ellers er bosat i Tel Aviv, fortalt, at en aftale mellem Hamas og Israel kunne være på vej. Der var allerede underhåndsforhandlinger med den egyptiske efterretningstjeneste som mellemled, hed det.

Hamas er en fundamentalistisk, islamistisk og i det hele taget ikke særlig sympatisk organisation. Israel, USA og EU betragter den som terroristisk, og den har tvunget sine undersåtter i Gaza – ikke mindst kvinderne – i en ekstrem konservativ retning.

Dens eksistensberettigelse har været, at den hadede Israel, et budskab, der finder genklang hos mange af de 1,9 millioner palæstinensere, som føler sig indespærret på et område mindre end Bornholm.

Nu skulle der altså være kontakt mellem Gaza og Jerusalem. Det lød interessant, og da man efter ankomsten til Israel mødte et tidligere medlem af sikkerhedsstyrkerne, som har været dybt inde i de palæstinensiske og arabiske områder, var det oplagt at spørge ham. Var det helt hen i vejret, ville man vide. Næh, ikke nødvendigvis, sagde han.

Hamas-lederne er brutale og ubarmhjertige, men i modsætning til konkurrenten Fatah på Vestbredden ualmindeligt veluddannede, forklarede han. De er universitetsuddannede, de kan tænke strategisk, og de er gode til at formulere sig. Fatah, lød det, er en flok bønder i sammenligning; det var ment negativt.

Dagen derpå havde avisen Yedioth Ahronoth ryddet forsiden. Man havde et interview med Hamas’ chef, Yahya Sinwar. »Jeg siger ikke, at jeg ikke mere vil kæmpe. Jeg siger, at jeg ikke ønsker flere krige,« stod der med store, hebraiske bogstaver.

Sinwar erklærede siden, at han ikke var klar over, at samtalen skulle bringes i et israelsk medie, fordi journalisten var italiener. Men han afviste ikke at have sagt, hvad han var citeret for, og adressaten syntes temmelig klar: den israelske regering.

»Han er smart,« nikkede den tidligere sikkerhedsmand, »de ord kan betyde hvad som helst.«

Men de kan opfattes som en fremstrakt hånd, sagde man; kan han ikke få problemer med strammere i organisationen?

»Det behøver du ikke at bekymre dig om,« svarede han; »hvis der er modstandere, skyder han dem.«

Det store problem, mente en ung historiker, man talte med i det nordlige Israel nogle dage senere, er Fatha, ledet af Mahmoud Abbas. Han har, bl.a. på grund af israelsk uvilje, ikke været i stand til at levere alverden til sin befolkning. Han ville blive stiktosset over en aftale. Sinwar, derimod, synes at indse, at han ikke kan vinde militært over Israel.

Og Israel kan have en interesse i et genopbygget Gaza, så palæstinenserne har noget at tabe. Der kan være grund til en smule optimisme. Måske var det derfor, ankomsten var så smertefri.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Løkke og vennerne i hårdt angreb på danske lønmodtagere

Christian Rabjerg Madsen
Regeringen erkender wild west-liberalistisk kulør og går til kamp for retten til social dumping. Dansk landbrug skal have lov at ansætte ansætte praktikanter – der ikke er i praktik – fra Ukraine til 130.000 kroner om året. Og danske lønmodtagere skal i femtiden konkurrere mod brasilianere, kinesere og indere. Den borgerlige regering har erklæret krig mod almindelige danske lønmodtagere.

Blog: Vorherre bevares, Vistisen

Morten Løkkegaard
Vistisens og Dansk Folkepartis leflen for briterne i Brexit-forhandlingerne sår tvivl om, hvis interesser DF egentlig varetager.

Blog: Lars Løkke koster Danmark dyrt i brexit-forhandlinger

Anders Vistisen
Dårlig forhandlingstaktik og EU-leflen gør, at Danmark kan tabe milliarder efter brexit. Regeringen har hovedansvaret.
Annonce
Biler
Ejerne tjekker bilen bedre før syn
Regler, som betyder, at bilen bliver sendt til omsyn ved selv små fejl, har fået flere bilejere til at tjekke deres køretøj, lyder foreløbige meldinger fra Applus og FDM. Færdselsstyrelsen afventer flere erfaringer. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her