Annonce

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Rusland taler med to tunger om cyberspace

Russerne hacker aggressivt politiske partier og infrastruktur i USA og Europa og presser samtidig på for international regulering af cyberspace.

Arkivillustration: Peter Herman

David Ignatius er kommentator ved The Washington Post og skriver fast i Jyllands-Posten.

Overvej lige dette scenario: En tyran banker ens hoved ind mod en væg. Når man så råber, at det gør ondt, og forsøger at slå igen, tilbyder tyrannen at underskrive en international aftale mod mobning. Tyrannen bliver imidlertid ved med at banke ens hoved ind mod væggen.

Det er den korte version af den besynderlige situation, der har udviklet sig i FN-forhandlinger om at regulere cyberspace.

Russerne hacker aggressivt politiske partier og infrastruktur i USA og Europa ifølge amerikanske efterretningsrapporter. Samtidig presser de på for at få indført international regulering af cyberspace – på deres egne betingelser.

Russiske planer om at foreslå nye FN-reguleringsaftaler for cyberspace blev lanceret i august af den fremtrædende IT-forsker Anatolij Smirnov fra universitetet MGINO i Moskva i et interview med avisen Nesavisimaja Gaseta. Han sagde, at Rusland snart ville præsentere et etisk regelsæt for cyberspace og en vej til en ny IT-kriminalitetsaftale, der skal erstatte en, der blev indgået i Budapest i 2001.

Det er bemærkelsesværdigt, at en anden medarbejder fra Smirnovs universitet er Andrej Krutskikh, som er Ruslands førende rådgiver i cyberspørgsmål.

Selv Trump-styret forstår, at som tingene står nu, ville det at alliere sig med Rusland om at bekæmpe cyberkriminalitet være som at ansætte en indbrudstyv til at passe på familiens smykker.

På en uofficiel konference i Moskva i februar 2016 sagde Krutskikh truende: »Jeg advarer Dem. Vi er tæt på at have noget på informationsområdet, som vil sætte os i stand til at tale med amerikanerne som ligemænd.«

Ruslands tone i cyberanliggender, som på én gang er trodsig og defensiv, afspejler Ruslands påstand om, at USA skød først i internetkrigene, og at Rusland anstrenger sig for at svare igen. Før Nesavisimaja Gaseta citerede Smirnov, citerede avisen således en artikel i Wall Street Journal om, at Trump-styret havde besluttet at »lempe reglerne for USA’s anvendelse af cyberangreb«.

Rusland fører diskret lobbyvirksomhed for sin FN-pakke. Den 3. august inviterede Rusland via FN’s styrelse for narkotika og kriminalitet (UNODC) en alliance af udviklingslande kaldet 77-gruppen til Wien den 11.-12. september for at drøfte »forebyggelse og bekæmpelse af cyberkriminalitet«. Ifølge en europæisk embedsmand har Rusland tilbudt at betale flybilletter.

Den første russiske FN-resolution er tilsyneladende i stor udstrækning baseret på et kinesisk-affattet regelsæt, der blev godkendt i 2015 af Rusland, Kina og de andre medlemmer af samarbejdsorganisationen Shanghai Cooperation Organization (SCO).

Den udmærker sig ved et idealistisk sprog om »behovet for at beskytte internettet »mod trusler og sårbarhed«, men den tillader lande at undertrykke oplysninger på hjemmefronten og begrænse kritik.

Hacking: Sådan sikrer du router og internetforbindelse

USA har forhandlet sporadisk med Rusland og FN om cyberanliggender i et forsøg på at etablere adfærdsnormer og tillidsskabende foranstaltninger uden at gå på akkord med friheden på internettet.

Hovedforummet siden 2004 har været FN’s gruppe af statslige eksperter (UNGGE). Gennem årene har det anvendt krigens regler på cyberkonflikter og udstrakt folkeretten til cyberspace og lovet, at lande vil beskytte »kritisk infrastruktur« mod cyberangreb.

Efter at have tiltrådt UNGGE’s rapport fra 2015, som angiveligt var et værn for infrastrukturer, foretog Rusland ikke desto mindre angiveligt cyberangreb mod atomkraftværker og vand- og elektricitetsværker i USA og Europa ifølge det amerikanske ministerium for indenlandsk sikkerhed.

USA’s mistanke om, at Rusland og Kina spillede dobbeltspil i cyberspørgsmål, fik det amerikanske udenrigsministerium til i juni 2017 at kritisere lande, der »tilsyneladende har til hensigt at vende fremskridt, som er opnået i tidligere rapporter fra UNGGE«. »Ekspert«-dialogen er visnet det seneste års tid, og russerne forsøger nu at få opbakning fra FN’s generalforsamling til deres etiske regelsæt.

Ruslands initiativ på IT-kriminalitetsområdet udgør anden etape i bestræbelserne på at styre reguleringen af cyberspace i Ruslands retning.

Rusland var det eneste større land i Europa, der ikke undertegnede Budapest-konventionen fra 2001. Det skyldtes delvist, at den gjorde det muligt for udenlandsk politi direkte at gå internetudbydere på klingen.

Siden har Rusland agiteret for at erstatte Budapest-konventionen med et Moskva-venligt alternativ.

Rusland har skræddersyet sin nye IT-kriminalitetskonvention, så den stemmer overens med Ruslands autoritære behov. Som jeg tidligere har skrevet, rummer den 72 artikler, der ifølge eksperter sætter lande i stand til at censurere intern debat, uden at der tilføjes betydningsfulde nye forholdsregler, der kan dæmme op for ondsindede cyberkriminelle.

I stedet for at agitere direkte for denne nye konvention kommer Rusland måske med et mere banalt FN-forslag om at undersøge en opdatering af Budapest-konventionen.

»Vi bør have en fortsat debat i FN om ansvarlig landeadfærd i cyberspace«, herunder en genoptagelse af drøftelser i regi af GGE-eksperter, siger en fremtrædende embedsmand. Det har stået klart i årevis, at USA ikke er interesseret i et våbenkontrolinitiativ, der forudsatte regler, som ikke kunne efterprøves, og som måske virkede stik mod hensigten.

Præsident Vladimir Putin agiterede for sin plan om en »arbejdsgruppe« sammen med USA om cybersikkerhed på topmødet i Helsingfors i juli.

Præsident Donald Trump har tidligere udtrykt begejstring, men denne gang satte klogere hoveder tilsyneladende deres vilje igennem. Selv Trump-styret forstår, at som tingene står nu, ville det at alliere sig med Rusland om at bekæmpe cyberkriminalitet være som at ansætte en indbrudstyv til at passe på familiens smykker.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
FN
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Gavner Dansk Industri Danmark?

Anders Vistisen
Dansk erhvervsliv med Dansk Industri i spidsen vil have flere udlændinge til Danmark. Men det tager ikke selv ansvar for samfundsudviklingen og jamrer konstant.
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her