Annonce

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

USA’s politik bliver aldrig den samme igen

Det anderledes amerikanske lederskab kan skabe problemer for Danmark og Europa.

Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Charlotte Flindt Pedersen er direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab.

Sommerens katastrofale topmøder har vist, at G7-magterne og Natolandene tydeligvis ikke er Trumps foretrukne partnere, og gjort det klart, at det er på tide, at vi ser realiteterne i øjnene: USA’s politik bliver aldrig den samme igen.

Danmark ligger nok heller ikke øverst på listen over allierede hos en præsident, der tydeligt foretrækker møder med statsledere fra autoritære stormagter.

Man behøver ikke at være udenrigspolitisk ekspert for at kunne se, at vi lever i en brydningstid, og at de globale magtforhold er under stærk forandring. Hvordan skal Danmark føre udenrigspolitik for at bevare sin suverænitet og præge denne forandring?

Siden Murens fald har Vesten med USA i spidsen kunnet diktere den globale dagsorden. Andre lande blev vurderet på, om de ville adoptere vores liberale samfundsmodel, og en bølge af demokratiske lande opstod i kølvandet på Murens fald under en amerikansk ledet verdensorden.

Trump håner EU før Juncker-besøg: »Straftold er det bedste«

Men globale forandringer er i gang: Freedom House melder for 12. år i træk, at frihedsrettighederne er pressede, og at antallet af demokratier er på tilbagetog. USA er tydeligvis ved at trække sig fra sig fra det multilaterale samarbejde. Andre stater, blandt dem Kina, er ved at cementere deres magt i regionale og globale institutioner med regler, som ikke harmonerer med vores værdier.

Det gælder ude i verden med One Belt One Road-initiative såvel som hjemme i Danmark, når Kina dikterer, hvem vi mødes med, hvordan fredelige demonstranter flager, eller hvem vi har diplomatiske relationer til.

Spørgsmålet er derfor ikke, om den liberale verdensorden og det internationale samarbejde består. Snarere er spørgsmålet, hvilke værdier der kommer til at præge den nye verdensorden, og hvilken suverænitet vi kan udøve i den?

Det anderledes amerikanske lederskab skaber muligvis problemer for Danmark og Europa, i og med at vi selv skal påtage os et større ansvar for vores egen sikkerhed. Omvendt giver det mulighed for mere selvstændigt at definere vores og EU’s dagsorden for verden i overensstemmelse med vores egne værdier og interesser.

Men det kræver, at vi styrker de internationale institutioner og ikke mindst EU og dermed EU’s politiske kapital til at kunne omsætte denne styrke til magt i interaktionen med klodens andre stormagter i det internationale samarbejde. Konkurrencekommissær Magrethe Vestager har vist, at EU kan sætte sig i respekt over for store magtfulde globale virksomheder.

EU og USA har tilsammen halvdelen af verdenshandlen. Også autoritære stater som Kina, Rusland og Tyrkiet er afhængige af adgangen til det europæiske marked.

Det skyldes ikke mindst det meget attraktive EU-marked. Det er også dette attraktive marked, som i sidste ende fik Trump til at indgå en aftale med Juncker og for en tid at afblæse handelskrigen med EU.

EU og USA har tilsammen halvdelen af verdenshandlen. Også autoritære stater som Kina, Rusland og Tyrkiet er afhængige af adgangen til det europæiske marked. Alle hører de til blandt EU’s syv største handelspartnere både for import og eksport.

Vestager er ved at miste tålmodigheden med Apple: EU overvejer at tvinge mobilselskaber til at bruge standard-oplader

Tænketanken European Council on Foreign Relations har i en kommende rapport set på styrken i den europæiske integration og dermed en afgørende komponent i EU’s indenrigs- og udenrigspolitiske kapital ved at kortlægge alliancestrukturerne i EU og evne til at arbejde sammen.

Det viser sig, at Danmark modsat lande, som vi normalt sammenligner os med – Sverige, Finland og Holland – ikke har nogen stærke allierede i EU. Det skyldes ikke mindst de danske forbehold, og at vi agerer passivt og har været tilbageholdende med at tage selvstændige initiativer i EU.

Den aktivisme, vi tidligere har udvist i sikkerhedspolitik og Nato, bør vi også udvise i EU.

Med brexit og de politiske forandringer i USA må der nødvendigvis være lagt op til et sporskifte i Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik i retning af en mere ambitiøs dansk EU-politik med en stærkere dansk stemme med det formål at styrke EU til at kunne håndtere og præge den nye verdensorden.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
G7
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: DR kan ”næsten være lige meget”

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.’s besparelser.
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her