Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Skal Trump holdes i snor af Demokraterne?

Midtvejsvalget i USA kan ende med at beskære Donald Trumps råderum som USA’s præsident.

Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

David Ignatius er kommentator ved The Washington Post og skriver fast i Jyllands-Posten.
For de lande uden for USA, som har satset ganske meget på Donald Trumps præsidentperiode – lande som Rusland, Kina, Nordkorea og Saudi-Arabien – frembyder midtvejsvalget i USA til november et større problem: Det er ikke utænkeligt, at Trumps råderum bliver væsentligt indskrænket, hvis Demokraterne får flertal i Repræsentanternes Hus.

Regeringer i andre lande holder altid skarpt øje med valg i USA, fordi de er stærkt påvirkede af udenrigspolitiske beslutninger i USA.

Præsident Trump udgør imidlertid et særtilfælde. Han er en så udisciplineret leder, og hans partis greb om Repræsentanternes Hus forekommer så usikkert, at udenlandske kommentatorer taler om, hvilke konsekvenser det kan få, hvis Republikanerne lider nederlag til november.

Dilemmaet, som de udenlandske regeringer står i, kan måske blive endnu større, efter at Paul Manafort, der har været Trumps kampagneleder, er blevet kendt skyldig i økonomisk kriminalitet. Det skete i tirsdags og drejede sig om otte forhold, bl.a. skattesnyd.

Søren Espersen: En meget alvorlig situation for Trump

Alt taget i betragtning er det bemærkelsesværdigt, at amerikanske embedsmænd har advaret om risikoen for udenlandsk indblanding i det amerikanske valg. Efterretningschef Dan Coats sagde den 2. august, at »vi er fremdeles vidne til en omfattende kampagne fra russisk side i et forsøg på at svække og splitte USA«.

De fleste større lande kan tage cybervåben i anvendelse, så truslen er ikke kun begrænset til Rusland.

Den nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, kom ind på just dette, da han på den amerikanske tv-station ABC sagde, at USA ikke kun er opmærksom på truslen fra Rusland, men også belaver sig på at tage sig af »kinesisk indblanding, iransk indblanding og nordkoreansk indblanding«.

Nordkorea udgør et særligt eksempel på et land, der har gjort Trump til en så central skikkelse i sin udenrigspolitik, at al mindskelse af hans magt efter midtvejsvalget kunne blive problematisk for Nordkorea. Denne politiske risiko blev beskrevet i en interessant analyse i weekenden i det nordkoreanske arbejderpartis avis, Rodong Sinmun.

Blog: Amerikansk midtvejsvalg og en fed omgang identitetspolitik

»Kongressen tackler præsidenten, den dømmende magt tager ham i kraven, og pressen langer ud efter ham. For os er det vigtigere at få skik på USA’s fragmenterede og forkludrede politik end hurtigt at forbedre det nordkoreansk-amerikanske forhold, som (også) er vigtigt,« hedder det i analysen i Rodong Sinmun.

I den nordkoreanske kommentar kritiseres unavngivne Trump-rådgivere (formentlig John Bolton, der længe har haft en kompromisløs kurs over for Nordkorea), som »deler seng med præsidenten, men har andre drømme«.

Tyske embedsmænd udtrykker dog bekymring for, at den folkelige rejsning, som førte til valget af Trump i 2016, kan være langvarig – og at USA’s troværdighed som samarbejdspartner inden for handel og sikkerhed kan være ødelagt for bestandigt.

Og kommentaren rummer denne overraskende hilsen til udenrigsminister Mike Pompeo.

I juli antydede en nordkoreansk embedsmand, at han anvendte »gangsterlignende metoder« for at presse Nordkorea.

Nu henstiller Rodong Sinmun indtrængende, at »Pompeo for sin del skal holde fast i sine principper i stedet for at lade sig tvinge til ”en uheldig skæbne”, knuse de uretfærdige og tåbelige krav fra de forskellige fraktioner i oppositionen og udvise klogskab og forhandlingsevne som USA’s førende diplomat af navn og af gavn, så præsidentens drømme kan gå i opfyldelse«.

Spørgsmålet er, om Trumps besvær foranlediger Nordkorea til at give indrømmelser eller stramme kursen for at undgå at knytte sin fremtid til en præsident, der måske er ved at blive svækket politisk. Det kan man ikke vide, men det fremgår tydeligt af aviskommentaren, at den nordkoreanske præsidents, Kim Jong-uns, rådgivere er opmærksomme på dette problem.

Et andet land, der må spekulere over Trumps skrøbelige politiske fremtidsudsigter, er Saudi-Arabien, som har hægtet sin fremtid delvist op på Trumps saudivenlige politik.

Saudi-Arabiens blodige krig mod houthier i Yemen, felttoget mod Iran og forsøget på at modernisere Saudi-Arabien på hjemmefronten kan stå over for nye amerikanske problemer – og mulige begrænsninger – hvis Demokraterne får flertallet i Repræsentanternes Hus.

En mellemøstiagttager sagde uofficielt for flere måneder siden, at saudiaraberne og deres allierede ville opnå en bedre fredsaftale i Yemen før midtvejsvalget i USA end efter.

Det kan være forklaringen på den offensiv, som den saudiskledede koalition, der støtter den yemenitiske eksilregering, iværksatte mod houthierne i juni, da den satte ind mod havnebyen Hodeida i håb om en FN-formidlet fredsløsning. Offensiven er imidlertid gået i stå, og det politiske ur tikker.

Hos lande, der har været genstand for Trumps vrede, f.eks. Tyskland, må den amerikanske præsidents politiske problemer give anledning til en vis schadenfreude. Tyskerne og andre europæere så gerne Trumps nedbrydende magt tøjlet.

Tyske embedsmænd udtrykker dog bekymring for, at den folkelige rejsning, som førte til valget af Trump i 2016, kan være langvarig – og at USA’s troværdighed som samarbejdspartner inden for handel og sikkerhed kan være ødelagt for bestandigt.

Endelig er der spørgsmålet om, hvordan Rusland og Kina spiller deres kort i månederne op til midtvejsvalget. Amerikanske embedsmænd skal tale med højtstående repræsentanter for begge lande i indeværende uge.

På dagsordenen står tilsyneladende drøftelser om, hvordan handelskrigen med Kina kan afdramatiseres, og hvordan der med hensyn til Syrien kan samarbejdes med Rusland.

Venter der os mon en snarlig overraskelse på det udenrigspolitiske område? Det kan man aldrig vide, men nu, da de amerikanske vælgere nærmer sig stemmeurnerne, står det i hvert fald klart, at omverdenen følger med.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Om temaet

Den 8. november 2016 vælges den næste amerikanske præsident. Jyllands-Posten dækker valgkampen.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her