Annonce

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Medicin til Gaza – eller hva’?

Når komplicerede spørgsmål skal besvares, er det en god idé at skubbe drømmerier, ubegrundede følelser og fordomme lidt til side og kigge på virkeligheden.

Arkivillustration: Rasmus Sand Høyer

Søren Espersen (DF) er formand for Udenrigspolitisk Nævn.

Forleden forsøgte et mindre norsk fartøj, ”MS Kårstein”, at sejle ind til Gaza. Ombord var nogle skandinaver – blandt dem en dansker, Mikkel Grüner. Hensigten med sejladsen var ifølge Grüner at indføre livsnødvendig medicin og forsyninger til Gaza.

Skibet var ét af de efterhånden mange, som på lignende måde ved afrejsen ledsaget af piber, trommer, hurraråb og fanfarer i årenes løb har agtet sig til Gaza. Hver gang samme procedure og udfald: Fartøjet bliver opbragt af Israels flåde og hjulpet ind i israelsk havn. Fartøj, besætning og passagerer frigives efter nogen tid og sendes hjem.

Nu er vi jo rigtig mange, som pr. rygrad har den største respekt for, når nogle friske fyre mod alle odds og i kamp mod vejr, vand, vind og søsyge gør deres til at komme sultende, syge og lidende mennesker til undsætning – hvor end disse befinder sig på kloden. Og ved Herren ..., der er i sandhed mange af sådanne triste eksistenser rundt om, som nok kunne fortjene en hjælpende hånd.

Spørgsmålet er dog, om indbyggerne i Gaza hører til kategorien sultende, syge og lidende mennesker, som forholdes livsnødvendig medicin og forsyninger. Forholder det sig sådan, at israelerne sørger for, at intet medicin og ingen forsyninger slippes ind i Gaza? Behandles Gazas alvorligt syge ikke? Har folk i Gaza i årevis gået sultende og lidende omkring?

Tallene viser et fornuftigt og veldefineret samarbejde mellem Israel og PA. Et samarbejde, som udelukkende forstyrres, når terrororganisationen Hamas kynisk med hård hånd ved hjælp af tortur og summariske henrettelser skaber frygt og rædsel blandt pæne mennesker i Gaza.
Det er en så alvorlig anklage mod Israel, at den fortjener et tjek. Og som altid, når sådanne komplicerede spørgsmål skal besvares, er det en god idé lige for en stund at skubbe drømmerier, ubegrundede følelser og fordomme lidt til side og kigge på virkeligheden, som følger her:

Først sundhed: I Israel modtages fra Gaza hvert år ca. 30.000 alvorligt syge til behandling på israelske hospitaler. Fra Israel bliver årligt til Gaza indført ca. 7.000 tons medicin og medicinsk udstyr til hospitaler og klinikker i Gaza. Ved grænsen står 24/7 israelske ambulancer klar. Knap 300 læger og sygeplejersker fra Gaza deltager hvert år i lægevidenskabelige konferencer i Israel, ligesom mange læger og andet sundhedspersonale fra Gaza har arbejde – eller videreuddanner sig på israelske hospitaler.

Der er tale om et samarbejde mellem Israel, PA og WHO.

Hvad angår øvrige indførsler fra Israel til Gaza samt fra Gaza til Israel, er der helt dugfriske opgørelser, kun få dage gamle – nemlig opgørelsen for juli 2018. Så dette er altså tallene på én eneste måned: Fra Israel til Gaza leveredes 5.255 tons gas, 16.228 tons benzin/diesel, 4.917 lastbiler med forsyninger som fødevarer, møbler, medicin, medicinsk udstyr, elektronik, byggematerialer m.m.

Fra Gaza til Israel: 12.072 personer krydsede grænsen. Det samme gjorde 129.224 tons eksportvarer – hovedsageligt landbrugsvarer og tekstiler til eksport til Israel, Vestbredden samt til importører i andre lande.

Tallene viser altså et fornuftigt og veldefineret samarbejde mellem Israel og PA (The Palestinian Authority). Et samarbejde, som udelukkende forstyrres, når terrororganisationen Hamas kynisk med hård hånd ved hjælp af tortur og summariske henrettelser skaber frygt og rædsel blandt pæne mennesker i Gaza og føler trang til at dynge granater ind over grænsen til Israel. Men det er værd at bemærke, at selv når en af disse Hamas-terrorkampagner pågår, fungerer leverancerne nogenlunde uforstyrret med enkelte afbrydelser. Til fare i øvrigt for det transportpersonel, der modigt og nidkært udfører deres livsnødvendige arbejde.

Med den enorme handel, de enorme daglige leverancer fra Israel til Gaza – herunder altså tonsvis af medicin – man måske godt få den kætterske tanke – og Gud bevare mig, hvis jeg skulle tage fejl! – at Mikkel Grüner og hans kammerater ombord på ”MS Kårstein”, om end de hårdnakket påstod det, ikke nødvendigvis havde som førsteprioritet at indføre medicin til at helbrede syge borgere i Gaza.

Men snarere på det groveste mod bedre vidende og ved kynisk og skånselsløs anvendelse af fake news forsøgte at fuppe uvidende til at hetze mod Israel.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
FOTOSERIE: Blokade på Gaza
Siden 2007, da Hamas overtog Gaza, har området været under en omdiskuteret israelsk blokade. Ifølge israelerne skal blokaden forhindre Hamas i at opruste, men organisationer mener, at Israel skaber en humanitær katastrofe i området. I den forgangne uge har aktivister forsøgt at bryde blokaden fra søsiden; i mandags førte det til blodige sammenstød med israelske kommandosoldater, og ni mennesker blev dræbt. Mens indbyggerne i Gaza håber på, at blokaden snart bliver fjernet, fortsætter hverdagen.\r\n\r\n
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Tre fornuftige ufravigelige krav fra Nye Borgerlige

Lars Boje Mathiesen
Slut med lappeløsninger og symbolpolitik. Det er det klare budskab til de andre partier fra Nye Borgerlige.

Blog: »Kvindens plads er derhjemme hos børnene« – tak for kaffe!

Anna Thygesen
Normalt gider jeg ikke beskæftige mig med emnet, men en folketingskandidat fra Randers har nogle holdninger til kvinder, som jeg ikke kan lade stå uimodsagte.

Blog: Kvinde æresdræbt d. 9. september i Aarhus

Jaleh Tavakoli
Et menneske må være dydig og have ære. Et menneske lever for sin dyd/ære. Kvinder med dårligt blod [af familier der lever uden ære] skal holde sig væk. Kvinder som dig.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her