Annonce

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Mod et nyt nulpunkt i transatlantiske relationer

Fra europæisk perspektiv er der særligt tre ting, der understreger præsident Trumps skyld: bruddet på klimaaftalen, bruddet på Iran-aftalen og bruddet på princippet om international frihandel.

Kristian Søby er seniorforsker ved Institut for Militære Studier, Københavns Universitet.

Mens temperaturen stiger mod uhørte højder i den danske forsommer, så er vi hastigt på vej mod et nyt nulpunkt i relationerne mellem USA og Europa. Hvor skidt det står til, kan vi for alvor tage temperaturen på den 11. og 12. juli, hvor Natos stats- og regeringsledere mødes til topmøde i Bruxelles.

Donald Trumps utraditionelle udenrigspolitik bærer en stor del af skylden for den lave temperatur. Endda ser det ud til, at som Trump finder sig mere og mere til rette i Det Hvide Hus, har han formået at frigøre sig mere og mere fra det republikanske partis mainstreamforståelse af USA og USA’s udenrigspolitik.

Fra europæisk perspektiv er der særligt tre ting, der understreger Trumps skyld: bruddet på klimaaftalen, bruddet på Iranaftalen og bruddet på princippet om international frihandel. Selv om klima, spredning af masseødelæggelsesvåben i Mellemøsten og europæisk ståleksport til USA ikke har meget at gøre med hinanden, har de flere ting til fælles, der hver for sig og tilsammen rammer lige i den transatlantiske hjertekule.

Fogh i angreb på Trump: Hans strategi om at true sig frem går galt

For det første underminerer alle tre brud ideen om en verdensorden defineret af internationale regler og aftaler, og ikke mindst nogle fundamentale diplomatiske spilleregler for, at den verdensorden kan fungere og udvikle sig. Denne verdensorden er i høj grad defineret af og udbredt igennem den magt, der findes i en enig vestlig verden – med umiskendelige fordele for netop den del af verden – og brudene er også en brud med denne enighed.

Endda ser det ud til, at som Trump finder sig mere og mere til rette i Det Hvide Hus, har han formået at frigøre sig mere og mere fra det republikanske partis mainstreamforståelse af USA og USA’s udenrigspolitik.

For det andet sætter Trumps udenrigspolitik spørgsmålstegn ved, om man i det hele taget kan stole på de aftaler, USA indgår. Forudsigelighed vægtes generelt højt i international politik. På den ene side er det dårlig stil ikke at stå ved aftaler lige indgået af tidligere regeringer, og på den anden side betyder det jo, at alle aktører må stille sig spørgsmålet, hvad der sker med de aftaler, de indgår med Donald Trump. Vil de blive holdt? Af ham selv eller hans efterfølger? Det tænker Kim Jong-un nok lidt over i øjeblikket.

Trump har skærpet retorikken mod handelspartnere i EU og Canada

For det tredje er alle de tre aftalekomplekser, Trump har sat spørgsmålstegn ved eller trukket USA ud af, områder, hvor en lang række europæiske lande – og europæiske politikere – har investeret betydelig politisk og personlig kapital, og de føler sig nu svigtede. Udover de politiske omkostninger knytter der sig også europæiske økonomiske omkostninger til alle områder. Manglende momentum i klimadagsordenen underminerer potentialet i grøn vækst, åbningen af det iranske marked havde stort potentiale for europæiske virksomheder, og endelig betyder amerikansk told mindre europæisk samhandel med USA.

Set fra Europa, og især fra EU, er det imidlertid det samlede billede, der er det værste. Trumps politik opfattes som et grundlæggende og konstant chokerende svigt – ofte unødvendigt, ugennemtænkt og unødigt personligt – mod de fælles transatlantiske værdier og mod den fælles tillid, der gør USA og Europa stærke sammen.

En række europæiske politikere vil i deres bitterhed derfor nok have lidt svært ved at holde sikkerhed i Nato adskilt fra klima, Iranaftale og frihandel. Derfor vil der være iskold luft på tværs af Natos konferencebord til sommer. Samtidig er Trump efter halvandet år i jobbet mere selvsikker og derfor mere uforudsigelig. To ting, der traditionelt definerer republikansk udenrigspolitik, er frihandel og en stærk transatlantisk alliance. Hvis pointen ovenfor om, at Trump langsomt har frigjort sig fra det republikanske partis bindinger, hvilket især Trumps handelspolitik tyder på, så kan sikkerhedspolitikken stå for tur nu. Hvis det sker, så risikerer Nato-topmødet til juli at blive et koldt sikkerhedspolitisk dyk i det transatlantiske forholds allerede lave temperatur.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu

Venstre ved du, hvor du har?

Det klare politiske projekt står noget forpjusket i Venstre. Det samme kan siges om S, og uklarheden kan føre til en ny type valgkamp.

Kronik: Mere Danmark i Europa – mere Europa i verden

Morten Løkkegaard
Dansk Europa-politik er og bliver ikke et nulsumsspil, hvor mere EU automatisk fører til mindre Danmark. Det er rent ud sagt noget vrøvl, som danske nejsigere har haft alt for let spil med gennem årene.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: DF bør melde sig ind i kampen

Morten Løkkegaard
Det politiske kaos i Storbritannien efter brexit betyder, at danskerne har gennemskuet konsekvenserne af dansk enegang i Europa.

Blog: Kæmp for danske interesserer og drop EU-Kommissionen

Anders Vistisen
Danmark har brug for en mere pragmatisk kurs i Brexit-forhandlingerne end EU-Kommissionens, der virker mere opsat på at straffe briterne.
Annonce
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her