Annonce

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Vi kan nå en verden uden sult

Flere munde at mætte, klimaforandringer og madspild kræver dog innovative løsninger.

Væbnede konflikter og tørke i Afrika driver mennesker på flugt. Andelen af verdens befolkning, der sulter, er dog næsten halveret på 20 år. Arkivfoto: Mohamed Sheikh Nor/AP

Vi er tættere end nogensinde før på en verden, hvor ingen behøver gå sultne i seng. Andelen af verdens befolkning, der sulter, er næsten halveret på 20 år, og også i absolutte tal er der sket et markant fald. I 1990’erne var det næsten en femtedel af verdens befolkning, der gik sultne i seng. I dag er det godt hver 10.

Ofte kan den positive udvikling ses helt bogstaveligt. For eksempel led næsten halvdelen af børnene i Perus landområder af nedsat vækst for 10 år siden. Når et barn ikke får næring nok til at vokse, går det både ud over den fysiske størrelse og hjernens udvikling.

Når skaden først er sket, hjælper det ikke at få bedre kost senere i livet. Men i dag er det kun cirka hvert fjerde barn i Perus landområder, der ikke opnår den normale højde. Lignende positive udvikling har man set i så forskellige lande som Vietnam, Bangladesh, Senegal og Etiopien.

Som det er nu, bliver der egentlig produceret rigeligt mængder mad til at brødføde hele klodens befolkning. Men blandt andet madspild og ulige fordeling betyder, at 815 mio. mennesker stadig ikke har mad nok. Også den seneste udvikling i en række områder med væbnede konflikter har betydet, at antallet af mennesker, der sulter, i 2016 steg med 38 millioner i forhold til året før og således nåede op på 815 millioner i alt.

Selv om stigningen er lille i forhold til det samlede billede, er det et trist tilbageskridt i en udvikling, der ellers har budt på solide fremskridt de seneste årtier. Dertil kommer, at en tredjedel af klodens fødevarer i dag ender som affald, og problemet er udbredt både i de rigeste lande og i udviklingslande.

I EU er det samlede madspild på 88 millioner tons om året. I Afrikas folkerigeste land Nigeria er tallet oppe på 12,5 mio. tons. Blandt løsningerne på udfordringerne med madspild er der fra eksperters side især blevet peget på nødvendigheden af en massivt ændret forbrugeradfærd, men også strukturelle og teknologiske ændringer, fordi en del af spildet finder sted, inden maden overhovedet når supermarkederne.

Én af de mere utraditionelle måder at tackle udfordringerne med dårlig ernæring er det kenyanske realityprogram ”Shamba Chef”. Tv- og radioshowet er en blanding af underholdning og undervisning, der bruger realitygenren som greb til at øge bevidstheden om sund kost. Cirka 35 pct. af kenyanske børn er fejl- eller underernærede.

I tv-showet bliver der delt viden om fødevarer, hygiejne og bedre tilberedning af maden på en underholdende måde. Showet havde gennemsnitligt tre mio. seere om ugen og blev den mest populære tv-udsendelse i sin sendetid søndag eftermiddag hele efteråret 2017 på Kenyas mest populære tv-kanal.

Også i forhold til den akutte nødhjælp under sultkatastrofer er der sket markante forbedringer de seneste år. Somalia er et af de lande, der har været ramt af tørke i flere år, men selv om krisen har været hård, har det ikke været en sultkatastrofe, som vi tidligere har set. FN’s fødevareprogram WFP har været med til at forhindre katastrofen ved at sende tonsvis af basale fødevarer til de tørkeramte områder på Afrikas Horn.

Og som noget nyt sender organisationen nu ofte maden på forhånd. Det sparer tid, når sulten rammer, og det kan redde mange liv.

Tidligere blev hjælpen ofte leveret med en vis forsinkelse, fordi WFP først skulle konstatere, at der var fødevarekrise i et land, dernæst bede det internationale samfund om penge, derefter købe maden på verdensmarkedet, og til sidst pakke, sende og distribuere nødhjælpen.

I dag foregår det ofte omvendt. WFP køber maden på forhånd, når der ikke er mangel på fødevarer, og prisen derfor også er lavere. Maden sendes til centrale lagre i de områder, hvor der kan tænkes at blive brug for den i fremtiden, for eksempel på Afrikas Horn.

Når tørken så rammer, kan WFP levere nødhjælpen omkring 60 pct. hurtigere – nogle gange på én dag. Den nye metode betyder også, at næsten halvdelen af maden bliver købt lokalt, hvilket er med til at støtte modtagerlandets egen økonomi og hjælpe små lokale producenter af fødevarer.

Ifølge FN er det – trods de globale udfordringer – stadig realistisk at udrydde sult fuldstændigt allerede i 2030. Men det vil kræve nye løsninger og stærk politisk vilje at nå det sidste stykke af vejen, fordi især klimaforandringer og yderligere befolkningstilvækst byder på nye forhold: Når klodens befolkningstal runder ni milliarder i 2050, estimerer FAO, at den globale fødevareproduktion skal mere end fordobles for at mætte alle.

Verdens lande har med verdensmålene derfor skrevet under på, at man fortsat vil finde løsninger, der spænder vidt. For eksempel ved at sikre et mere stabilt fødevaremarked, rette op på handelsbarrierer, investere i infrastruktur, landbrugsteknologi og en generelt mere bæredygtig global fødevareproduktion.

Thomas Ravn-Pedersen er direktør og Sophie Rytter redaktør for Verdens Bedste Nyheder.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Det er en no-brainer, at skatten skal ned

Christina Egelund
Folketingsåret 2018/2019 er så småt blevet skudt i gang. Finanslovsforslaget for 2019 præsenteres inden længe, og vi går et efterår i møde, hvor valgtrommernes dybe buldren gradvist intensiveres. Statsministerkandidater er begyndt at melde sig på banen, regeringskonstellationer diskuteres og flere partier har allerede meldt ud, hvad de vil (og ikke vil) gå til valg på. I den forgangne uge har det særligt været spørgsmålet, om man vil gå til valg på skattelettelser eller ej, der har været genstand for en del opmærksomhed.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her