Annonce

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Israels 70-årsdag kan blive den allersidste

Israel kan se frem til en ny eksistenskamp.

Per Stig Møller er fhv. udenrigsminister og folketingsmedlem (K).
For 70 år siden besluttede FN’s generalforsamling at oprette staterne Israel og Palæstina. Palæstina blev aldrig til noget, for Jordan tog Vestbredden, og Egypten tog Gaza.

Israel blev til gengæld en succes. Det skabte et vestligt demokrati, et blomstrende landbrug, en stor kultur og en avanceret forskning. Alt dette på trods af at det aldrig fik fred. Fra dets grundlæggelse lå det i kamp med de arabiske naboer. Krigene førte imidlertid blot til, at Israel voksede på deres bekostning. Til sidst stod Israel med både Vestbredden og Gaza, og nu kan det ikke komme af med dem.

Nok trak Ariel Sharon Israel ud af Gaza, men det er nu så inficeret af Det Muslimske Broderskab, at Egypten har lukket grænsen til det. Gazaernes grænsekamp finder da også sted ved grænsen til Israel, der ikke vil åbne grænsehegnet for de tusinder palæstinensere fra Gaza, som kræver at få de ejendomme og jorder tilbage, som deres bedsteforældre mistede, da de i 1948-49 blev fordrevet eller flygtede fra Israel.

Hvad der skal ske med deres krav indgår i de fredsforhandlinger, som skal føre til oprettelsen af staten Palæstina. Men disse fredsforhandlinger er ikke-eksisterende. Det, der skal blive til et selvstændigt Palæstina, består af Vestbredden og Gaza, der bare ikke er enige.

Den første vil under præsident Abbas’ ledelse gerne indgå en endelig fredsaftale med Israel, hvorimod den sidste under Hamas’ ledelse vil af med Israel. Desuden har de to palæstinensiske enheder slet ingen fælles regering. Indgår Israel fred med Vestbredden, kan det ikke regne med, at den gælder i Gaza.

Oprettelsen af Israel var et mirakel. Vi kan kun ønske for Israel, at miraklernes tid ikke er forbi.

Præsident Abbas’ fredsønsker deles af de sunniarabiske stater. Selv om Saudi-Arabiens konge i 1948 erklærede, at han ikke følte sig forpligtet af FN-beslutningen om oprettelsen af Israel, har Saudi-Arabien siden 2002 foreslået fred med Israel, hvis det går tilbage til grænserne fra 1967.

Dette forslag støttes af Den Arabiske Liga, som i den situation mener at kunne sætte Gaza på plads. Men kan ligaen nu også det? Ligesom Hizbollah i Libanon støttes Hamas nemlig af Iran, der vil af med »jødernes usle, zionistiske stat«.

Det shiitiske Iran opfattes af sunniaraberne som værre og farligere end Israel. De ønsker derfor fred med Israel for at koncentrere sig om Iran, der har indflydelse på Irak, fører krig i Syrien og Yemen, har fodfæste i Libanon og lurer på chancerne i Bahrain.

For 10 år siden bevægede Hamas’ anden støtte, Syrien, sig mod en separat fred med Israel, men nu kommer Iran til at dominere et fremtidigt Syriens udenrigs- og sikkerhedspolitik. Derfor sender Israel bomber ind i Syrien mod iranske militæranlæg, og iranske missilkonvojer til Hizbollah, der fra det sydlige Libanon kan sende kaskader af raketter dybt ind i Israel.

Som det skete i sommeren 2006 kan Israel igen blive angrebet af Hizbollah og Hamas, der denne gang vil blive støttet direkte af Iran og Syrien, som Israel følgelig kan ende i krig med, og som kan føre til en iransk-amerikansk krig hen over Israel.

Der er al mulig grund til at ønske Israel tillykke med dets 70-årsdag, men det risikerer også at blive den sidste. Hvis ikke det lykkes sunniaraberne at holde Iran på afstand, hvilket allerede ser temmelig umuligt ud, eller alternativt at få Iran til, sammen med sunniaraberne, at anerkende Israel, hvilket heller ikke ser for lyst ud, og hvis ikke det lykkes for Israel at få oprettet et fredeligt Palæstina ved siden af sig, hvad heller ikke lige ligger i kortene, ja, så kan Israel se frem til en ny eksistenskamp.

Med mindre det Storisrael, som Netanyahuregeringen synes at foretrække, giver palæstinenserne lige rettigheder, men det betyder så også, at jøderne ikke kan bevare flertallet i denne stat, der således ender med at blive det Palæstina, som Hamas drømmer om. Oprettelsen af Israel var et mirakel. Vi kan kun ønske for Israel, at miraklernes tid ikke er forbi.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
FOTOSERIE: Blokade på Gaza
Siden 2007, da Hamas overtog Gaza, har området været under en omdiskuteret israelsk blokade. Ifølge israelerne skal blokaden forhindre Hamas i at opruste, men organisationer mener, at Israel skaber en humanitær katastrofe i området. I den forgangne uge har aktivister forsøgt at bryde blokaden fra søsiden; i mandags førte det til blodige sammenstød med israelske kommandosoldater, og ni mennesker blev dræbt. Mens indbyggerne i Gaza håber på, at blokaden snart bliver fjernet, fortsætter hverdagen.\r\n\r\n
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Arctic Circle - Kina gør krav på arktis

Nauja Lynge
Som sædvanlig glimter fraværet af kritiske røster ved Arctic Circle-konference.

Blog: Har EU været tæt på at sejre sig ihjel?

Casper Hedegaard
Meningsmålinger viser, at tilslutningen til EU er den største i mange år. For få år siden var situationen en helt anden, hvor opbakningen vaklede, og tilliden til det europæiske fællesskab kunne ligge på et lille sted. Har vi i virkeligheden stået i EU’s midtlivskrise, hvor de trygge og forudsigelige rammer gjorde projektet for usynligt og folkefjernt?
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her