Annonce

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Grådige individer forsøger at kapre demokratier

Korruption og hvidvaskning af penge er et kæmpe problem i de baltiske lande.

Charlotte Flindt Pedersen er direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab.
I år er det 25 år siden, at Københavns-kriterierne blev vedtaget under det danske EU-formandskab i 1993. Kriterierne banede vej for demokratiske og økonomiske reformer i de øst- og centraleuropæiske lande, herunder landene omkring Østersøen (Polen og de baltiske lande). Efterlevelsen af Københavns-kriterierne udgjorde grundlaget for udvidelsen af EU ti år senere, ligeledes under dansk formandskab.

Kriterierne er vigtige, fordi de fremmer de samme standarder for retssikkerhed, økonomisk og monetært samarbejde, demokrati og individets rettigheder og dermed understøtter den frie bevægelighed i EU.

Københavns-kriterierne kræver, at det pågældende land har institutioner, der sikrer demokratisk regeringsførelse, menneskerettigheder samt beskyttelse af minoriteter, at det baserer sig på retsstatsprincipper, at det har en velfungerende markedsøkonomi og i øvrigt er i stand til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskabet og kan tilslutte sig EU’s mål om en politisk, økonomisk og monetær union.

I den geopolitiske virkelighed, som de tre baltiske lande befinder sig i, er korruption ikke længere bare et spørgsmål om økonomi og jura, men også et sikkerhedsspørgsmål.

Samtidig er kriteriernes reelle gennemførelse også med til at skabe stærke og modstandsdygtige samfund, hvor borgerne har tillid til deres institutioner og er i stand til at øve indflydelse på disse og påvirke de politiske processer.

Desværre har vi i det sidste års tid set, at den reelle efterlevelse er udfordret i landene omkring Østersøen. Den sovjetiske samfundsmodel, som blev påtvunget de baltiske samfund, giver ikke det bedste udgangspunkt for at skabe demokratiske samfund baseret på Københavns-kriterierne. De formelle institutioner er på plads, men den politiske kultur undergraver samfundene.

I løbet af det seneste år har vi set flere store bankskandaler i både Estland og Letland om hvidvaskning af penge, som også har involveret danske og andre nordiske banker.

Sidste sommer publicerede det lettiske ugeskrift IR lækkede lydoptagelser af samtaler, som implicerede Letlands tre store oligarker: tidligere transportminister Ainars Slesers, Ventspils’ borgmester Aivars Lembergs og tidligere premierminister Andris Sķēle.

Lydoptagelserne stammer fra perioden 2009-2011. Ifølge lydoptagelserne var oligarkerne parate til at gå langt for at svække landets demokratiske institutioner: ved udpegning af ”loyale” nøglefigurer i retssystemet, opkøb af frie kritiske medier samt misbrug af deres politiske embeder til egen vinding.

De lækkede optagelser har ikke medført et politisk eller retligt efterspil, men de vil forhåbentlig få indflydelse på stemmeafgivning, når der er valg til det lettiske parlament til oktober.

I den geopolitiske virkelighed, som de tre baltiske lande befinder sig i, er korruption ikke længere bare et spørgsmål om økonomi og jura, men også et sikkerhedsspørgsmål. Grådige individer udgør en reel trussel mod den nationale sikkerhed, når de forsøger at kapre demokratier, underminere statslige institutioner og retssystemet samt begrænse antallet af frie medier.

Rusland kan som led i den hybride krigsførelse destabilisere ved at udnytte disse grådige eliter.

Danmark og de andre nordiske lande har siden landenes selvstændighed haft et tæt samarbejde i Østersø-samarbejdet. Det har været koblet sammen med et aktivt mellemfolkeligt og kulturelt samarbejde. For nylig har vi sendt soldater til Natos fremskudte tilstedeværelse i Estland.

Det handler om at styrke de nye frontlinjestater og dermed også om vores sikkerhed. Men indsatsen må ikke stoppe her. Der er stadig brug for et samarbejde med landene om at styrke den bløde sikkerhed i form af retsstatsprincipper, økonomi og velfærd og dermed tage den sidste omgang med arven fra Sovjetunionen.

Derfor skal vi supplere den militære indsats ved at skrue op for den civile og diplomatiske indsats og øge samarbejdet med gode kræfter i de baltiske lande og Polen, med civilsamfund og forskning og nuværende og kommende politikere. Til sommer lukker Baltic Development Forum, som har haft sit sekretariat her i København. Dets formål var netop at samarbejde omkring Østersøen.

Det er et ærgerligt tidspunkt, da vi netop nu burde skrue op for samarbejdet.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
EU
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Løkke og vennerne i hårdt angreb på danske lønmodtagere

Christian Rabjerg Madsen
Regeringen erkender wild west-liberalistisk kulør og går til kamp for retten til social dumping. Dansk landbrug skal have lov at ansætte ansætte praktikanter – der ikke er i praktik – fra Ukraine til 130.000 kroner om året. Og danske lønmodtagere skal i femtiden konkurrere mod brasilianere, kinesere og indere. Den borgerlige regering har erklæret krig mod almindelige danske lønmodtagere.

Blog: Vorherre bevares, Vistisen

Morten Løkkegaard
Vistisens og Dansk Folkepartis leflen for briterne i Brexit-forhandlingerne sår tvivl om, hvis interesser DF egentlig varetager.

Blog: Lars Løkke koster Danmark dyrt i brexit-forhandlinger

Anders Vistisen
Dårlig forhandlingstaktik og EU-leflen gør, at Danmark kan tabe milliarder efter brexit. Regeringen har hovedansvaret.
Annonce
Biler
Ejerne tjekker bilen bedre før syn
Regler, som betyder, at bilen bliver sendt til omsyn ved selv små fejl, har fået flere bilejere til at tjekke deres køretøj, lyder foreløbige meldinger fra Applus og FDM. Færdselsstyrelsen afventer flere erfaringer. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her