Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

En akavet alliance i Syrien, men den er nyttig

Det rigtige for USA er at forsøge at bevare samarbejdet med de modige, trængte syriske kurdere i Syriens Demokratiske Styrker.

Tyrkiske soldater kontrollerer by centrum i den syriske by, Afrin, efter at have vundet kontrollen over byen 18/3. Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan har sagt, at tyrkerne vil fortsætte operationerne i Syrien mod kurdiskkontrollerede områder. Arkivfoto: Hasan Kırmızitas/ DHA-Depo Photos via AP

Tyrkiske styrkers erobring af den syrisk kurdiske enklave Afrin 18/3 er en gentagelse af en af moderne histories sørgeligste tilbagevendende temaer: Kurderne kæmper for deres overlevelse, mens deres venner blandt stormagterne holder sig tilbage.

Kurdernes vanskelige situation er særligt smertelig for amerikanske militærledere, fordi den kurdiskledede alliance Syriens Demokratiske Styrker (SDS) har været USA’s hovedallierede i bekæmpelsen af Islamisk Stat i Syrien.

Amerikanske militærledere frygter, at de væsentlige sejre, der er opnået mod Islamisk Stat siden 2014, skal fordufte, fordi SDS forlader fronten mod Islamisk Stat i det østlige Syrien for at bekæmpe det syriske angreb på Afrin mod nordvest.

Når man ser billederne af protyrkiske islamistiske militsfolk spankulere rundt i Afrins centrum 18/3, forekom det uhyggeligt muligt, at jihadistiske kræfter, der er allierede med Islamisk Stat, igen havde magten i det nordlige Syrien takket være vor ”Nato-allierede” Tyrkiet.

Det kurdiske nederlag i Afrin var efter alt at dømme uundgåeligt. USA gjorde det for flere måneder siden klart, at Afrin lå i den russiskkontrollerede zone, og at USA ikke ville gribe ind der.

Russiske styrker, der havde seks fremskudte stillinger i enklaven og havde ført sig frem som styrker, der beskyttede Afrin, trak deres soldater tilbage for to måneder siden og gav Tyrkiet grønt lys til sit angreb. Om kurderne blev forrådt i Afrin, var det russerne, der gjorde det.

Den amerikansk tyrkiske konfrontation rykker nu små 100 kilometer østpå til byen Manbij, der kontrolleres af SDS og denne alliances amerikanske militærrådgivere. Tyrkiet kræver, at amerikanerne og kurderne trækker sig tilbage til en position øst for Eufrat.

Det ville være en politisk fejltagelse, ligesom det ville være ensbetydende med skændigt at svigte en trofast allieret. Tyrkerne har ikke disciplinerede styrker, der ville være i stand til at opretholde sikkerheden i Manbij. Det ville føre til kaos og gøre den i forvejen katastrofale situation i Syrien værre, dersom man gav efter for de tyrkiske krav.

For at forstå denne indviklede kampzone kan man med fordel se Manbij for sig.

Det er en blandet kurdisk arabisk handelsby små 50 kilometer syd for grænsen til Tyrkiet. Jeg var der i februar sammen med amerikanske specialstyrker og hørte beretninger om krigerne fra Islamisk Stat, der havde magten i byen, indtil SDS med luftstøtte fra USA angreb i maj 2016.

Tyrkerne havde krævet, at deres styrker, og ikke SDS, skulle befri byen i 2016. Amerikanske militærledere konkluderede imidlertid, at Tyrkiet ikke havde den fornødne militære styrke til at klare opgaven.

Amerikanske militærledere vidste, at det ville være et politisk problem, hvis SDS kontrollerede Manbij, men der var efter deres opfattelse ingen anden mulighed – det er det selvsamme dilemma, de stod i i 2017, da de besluttede sig for et SDS-angreb på Raqqa. Der var ikke noget brugbart tyrkisk alternativ. Det var de syriske kurdere, der udkæmpede og døde i kampen mod Islamisk Stat. Det er omverdenen dem tak skyldig for.

Nu er der stabile forhold i Manbij. Der er masser af varer på torve og i forretninger, og byen er præget af fremgang. Byens militærråd står for sikkerheden. Det er en kurdisk opfindelse, men den lader til at have betydelig arabisk opbakning. Faktisk er araberne rykket i retning af sikkerheden og stabiliteten i de kurdisk kontrollerede områder, fordi de ganske enkelt er relativt rolige og fredelige.

Da jeg var på stedet, befandt der sig tyrkisk støttede militser i et to kilometer stort ingenmandsland i det vestlige hjørne af Manbij. Med jævne mellemrum sendte de advarselsskud mod amerikanskstøttede SDS-stillinger.

Ifølge tyrkerne lovede præsident Obama i 2016, da SDS angreb Manbij, at alliancen ville trække sig tilbage efter angrebet til en position øst for Eufrat; det er noget, som tyrkerne genkalder sig som »løftet, der ikke blev holdt«.

Problemet er, at hvis USA gjorde, som tyrkerne ønsker, ville resultatet blive blodigt kaos i Manbij, som kunne brede sig syd- og østpå og rokke ved den stabilitet, der blev opnået for så høj en pris. Et fornuftigt mål ville være, at USA og SDS gradvist trak sig fra Manbij, når konflikten i Afrin slutter, og den spændte situation i det nordlige Syrien aftager.

En pludselig tilbagetrækning ville indebære risiko for en katastrofe, ikke mindst for tyrkerne, der med hensyn til det nordlige Syrien gaber over mere, end de kan sluge.

USA og amerikanernes allierede i SDS står stærkt i det nordøstlige Syrien, og det er nyttigt af tre grunde – i henseende til at holde Rusland i skak i stormagtskonkurrencen i Syrien; at forhindre iransk hegemoni på ”landbroen” fra Iran til Beirut; og at bevare indflydelse, med henblik på forhandlingerne i Genève, der kommer til at skabe udgangspunkt for en ny syrisk stat.

Det er aldrig nogen tilfredsstillende løsning at klare sig igennem på bedste beskub, men det er det rigtige at gøre nu, da USA forsøger at bevare samarbejdet med de modige, trængte syriske kurdere. Det er en akavet alliance, men den er nyttig.

Det ville ikke kun være forkert at forråde kurderne; det ville være dumt.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

© The Washington Post

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Fra røvere til soldater

Fire eksempler på personer, der først var ordinære kriminelle, som lavede tyverier, røverier og andre lovbrud, men som derefter blev terrorister, der opfattede sig selv som islams krigere.
Mere
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her