Annonce

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Alle skal føle sig godt tilpas i rigsfællesskabet

Hvis Grønland i fremtiden vil spille soloviolin, er der risiko for, at andre spillere vil bestemme repertoiret. Kina har netop opgraderet sin arktiske strategi med henblik på at blive en arktisk spiller.

Per Stig Møller er fhv. udenrigsminister og folketingsmedlem (K).
Grønland skal til valg i april. Et af valgets temaer vil være tilknytningen til Danmark. Ønsket om et råstof-eventyr og et hurtigt brud har skubbet sig længere ud i horisonten, men for de fleste er det blot et spørgsmål om, hvornår Grønland skal forlade rigsfællesskabet.

Vil opbrydningen af rigsfællesskabet være til fordel for Danmark? Ja, for så sparer vi et par mia. kr. om året. Nej, for vi har en lang forhistorie, som tilmed gør Danmark internationalt sikkerheds- og udenrigspolitisk større.

Vil opbrydningen være til fordel for Grønland? Ja, vil de grønlandske tilhængerne svare, for så kan det optræde suverænt på verdensscenen og tiltrække sig mange udenlandske investorer. Nej, vil modstanderne svare, for den grønlandske befolkning er for lille til at kunne stå imod et internationalt pres fra disse investorer.

Hvis vi vil bevare rigsfællesskabet, må vi derfor mistilliden til Danmark til livs.

Ved siden af disse rationelle elementer indgår nogle psykologiske. Grønland føler sig trådt på af Danmark. Det skete, da Danmark hen over hovedet på grønlænderne flyttede fangerbefolkningen for at give plads til den amerikanske base i Thule.

Det skete, da det kom frem, at H.C. Hansen stiltiende gav USA lov til at have atomvåben på basen, mens han offentligt tilkendegav det modsatte. Det skete senest, da regeringen åbnede for, at Grønland mistede serviceaftalen på Thule til et amerikansk firma.

Hvis vi vil bevare rigsfællesskabet, må vi derfor mistilliden til Danmark til livs. Vi må i praksis vise, at i rigsfællesskabet er Grønland, Færøerne og Danmark ligestillede partnere, og Danmark må overlade til de andre, hvad de selv ønsker at bestemme over.

Grænsen for hvor meget sættes kun af grundloven, der fastslår, at udenrigspolitikken er kongens, dvs. den danske regerings prærogativ. Men det betyder jo ikke, at det er klogt af den danske regering at handle hen over hovedet på de andre.

Derfor gav vi med Itilleq- og Famjin-erklæringerne dem sikkerhed for, at de deltager i alle forhandlinger, som vedrører dem og deres interesser. Det første resultat af dette samarbejde blev indgåelsen af Igaliku-aftalen med USA, der blev underskrevet af Grønland og Danmark. Det næste blev dannelsen af Arctic Five bestående af USA, Canada, Rusland, Norge og Danmark/Grønland, hvortil vi i fællesskab tog initiativet, der i maj 2008 førte til Ilulissat-erklæringen. I deres rapport fra februar i år om, hvad vi kan lære af dette initiativ, opfordrede forfatterne Jon Rahbek-Clemmensen og Gry Thomassen den danske og grønlandske regering til at fastholde Arctic Five og markere dette ved til maj at invitere deltagerne til en seance i Ilulissat i anledning af tiåret. Formålet hermed er bl.a. »at bevare A5 som et regionalt arktisk forum« og »at markere A5’s praktiske resultater og inkluderende natur«.

Politisk er det i hvert fald det eneste sted, hvor Grønland/Danmark kan spille førsteviolin i et kammerorkester med Rusland og USA.

Hvis derimod Grønland i fremtiden vil spille soloviolin, risikerer det, at andre spillere vil bestemme repertoiret. Kina har netop opgraderet sin arktiske strategi med henblik på at blive en arktisk spiller. Men hvordan stiller den anden store spiller USA sig til dette? Det har stadig basen i Thule, som Grønland selvfølgelig kan smide USA ud af, men hvordan vil USA reagere på det?

Og hvordan vil den anden arktiske stormagt, Rusland, der kraftigt opruster sine arktiske kapabiliteter, stille sig til disse udsigter? At nogle skulle finde på at gå solo i Arktis, tjener A5 netop til at forhindre.

Den kloge, grønlandske landsfader, Jonathan Motzfeldt, sagde engang til mig: »Vi får ikke lov at sidde alene på indlandsisen«.

Derfor foretrak han den internationale beskyttelse i form af rigsfællesskabet, som han naturligvis samtidig ønskede moderniseret. Dét er netop sagen: Vi skal modernisere og udvikle det, så vi alle tre føler os godt tilpas og velintegrerede i det. Kun da bliver Grønland i det.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Ingen dansk, ingen uddannelse
Det bekymrer statsministeren, at Grønland vil prioritere engelsk foran dansk. Konsekvensen kan blive, at mange ingen uddannelse får. Udviklingen er dog allerede i gang, påpeger forskere.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu

JP mener: Merkel er i gang med sin svanesang

Det tyske drama om asylpolitikken viser, at Merkels dage i tysk politik er ved at være talte.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Fodbold uden dommerfejl er ikke fodbold

Jens-Kristian Lütken
Magien forsvinder fra fodbold, hvis den skal være ren og retfærdig
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her