Annonce

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

USA har fået øje på en ny arabisk forandringsagent

Saudi-Arabiens kronprins kan få den USA-rolle, som Jordans kong Abdullah II hidtil har spillet.

Trump-styret (med stiltiende israelsk støtte) bejler til Saudi-Arabiens markante kronprins, Mohammed bin Salman. Prinsen mødtes i 2017 med Donald Trump i Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus. Arkivfoto: Evan Vucci/AP

I årevis har det faste holdepunkt for Jordans alliance med USA været General Intelligence Directorates hovedsæde med dettes ildevarslende sorte flag, der vajer i vinden for enden af en adgangsvej med det lidet sandsynlige navn ”Folkets Vej”.

Efterretningstjenesten General Intelligence Directorate (GID) har legemliggjort Jordans rolle som USA’s særlige arabiske ven.

Generationer af medarbejdere fra den amerikanske efterretningstjeneste CIA udmærkede sig ved at forestå fælles aktioner mod palæstinensiske terrorgrupper, al-Qaeda og Islamisk Stat. Det, som den jordanske efterretningstjeneste bød ind med, var evnen til at rekruttere agenter på steder, hvor amerikanske spioner ikke kunne komme.

Ifølge amerikanske embedsmænd er GID fremdeles en stærk terrorbekæmpelsespartner, og Jordan er stadig et vigtigt udgangspunkt for amerikanske aktioner i regionen. Der er imidlertid også nogle nye spændinger i forholdet, som blev noteret af mange jordanere under mit nylige besøg i Jordan.

I lighed med andre allierede, der har et effektivt forsvar og et stærkt efterretningsvæsen, har Jordan problemer med at afbalancere sikkerhed og velfærd. Jordans forsvar og efterretningsvæsen er med til at sikre stabile forhold, men de to instanser finansierer ikke Jordans omfattende gæld.

Det var faktisk ganske sigende, at Jordans påtrængende behov for en aftale med Den Internationale Valutafond om en økonomisk hjælpepakke var et af de første emner, som en fremtrædende repræsentant for GID nævnte under mit besøg.

Jordan har gået balancegang, siden det hashemitiske kongedømme blev grundlagt i 1921. Nu er landet imidlertid omgivet af problemer rent bogstaveligt. 1,3 mio. syriske flygtninge belaster dets skoler og socialvæsen; en håndfuld arabiske naboer er bukket under eller skranter; og der er spændinger i forholdet til mangeårige støtter i Saudi-Arabien og Forenede Arabiske Emirater.

»Situationen er uden sidestykke. Begivenheder optrappes, loyalitetsforhold ændrer sig, og flertydighed hører til dagens orden,« siger en fremtrædende jordansk embedsmand advarende.

Det, der bekymrer Jordan, er, at præsident Trumps uroskabende diplomati – symboliseret ved hans beslutning i december om at ændre mangeårig amerikansk politik og flytte USA’s ambassade i Israel til Jerusalem – skal bevirke interne politiske problemer for landet, der har en stor palæstinensisk befolkning.

Jordan har haft støtte i ryggen i form af hjælp fra USA takket være tværpolitisk opbakning i den amerikanske kongres og betydelig støtte i CIA samt det amerikanske forsvarsministerium og udenrigsministerium.

Den udvikling vil fortsætte i uge 7, når USA og Jordan ventes at underskrive en ny aftale, hvorved økonomisk hjælp fra USA forlænges i fem år, og hjælpen måske øges til 1,5 mia. dollars fra de nuværende 1,275 mia. dollars.

Selv trods yderligere økonomisk hjælp fra USA er våben stadig kernen i samarbejdet. Det amerikanske forsvar har ifølge kilder planer om at bruge måske mere end 300 mio. dollars på at udvide en stor flybase i Muwaffaq Salti i det centrale Jordan og anlægge en ny i ”H-4” nær Syrien, som ifølge medieoplysninger kunne blive brugt til droneaktioner.

CIA fortsætter et omfattende efterretningssamarbejde; ifølge repræsentanter for GID blev 45 terroranslag uden for Jordan forpurret i fjor, fortrinsvist i samarbejde med CIA.

Jordans status som USA’s bedste ven i den arabiske verden står over for en forbavsende ny udfordring. Den kommer fra saudiarabisk side. Trump-styret (med stiltiende israelsk støtte) bejler til Saudi-Arabiens markante kronprins, Mohammed bin Salman. MBS, som han kaldes, er den tiltrækkende nye gæst ved USA’s bord. Nogle jordanere føler sig som den loyale partner, hvis hengivenhed er blevet glemt.

Mohammed bin Salman bevæger sig ind på et område, som Jordan længe har siddet på. Den saudiarabiske leder forsøger at give Saudi-Arabien en ny fremtoning som talerør for moderat islam, hvilket har været Jordans særlige opgave.

MBS styler sig selv som en arabisk forandringsagent – en rolle, som Jordans kong Abdullah II har spillet. Og den saudiarabiske kronprins støtter diskret præsident Trumps aftale om det israelsk-palæstinensiske problem trods jordansk bekymring.

Det, der bekymrer Jordan, er, at præsident Trumps uroskabende diplomati – symboliseret ved hans beslutning i december om at ændre mangeårig amerikansk politik og flytte USA’s ambassade i Israel til Jerusalem – skal bevirke interne politiske problemer for landet, der har en stor palæstinensisk befolkning.

Når den palæstinensiske leder, Mahmoud Abbas, afviser Trumps fredsproces, frygter Jordan, at det kommer til at samle stumperne op.

Trump-styrets begejstring for den saudiarabiske kronprins indtræffer på et tidspunkt, da Jordans forhold til Saudi-Arabien er kølnet. En fremtrædende jordansk embedsmand angiver tre punkter, hvor uenigheden er udtalt:

Jordan sendte ikke landtropper til den saudiarabiske invasion i Yemen for tre år siden.

Jordan kritiserede desuden det saudiarabiske indgreb over for Qatar, måske med tanke på de 50.000 jordanere, der arbejder i Doha.

Endelig var jordanerne uenige i Saudi-Arabiens krav om forbud mod Det Muslimske Broderskab. Det skete ud fra en opfattelse af, at GID’s inddæmning af broderskabet i det skjulte var mere effektiv.

Det er nemt at tage Jordan for givet. Somme tider virker det, som om Jordan kører på autopilot. Det skyldes, at Jordan har indgået en solid fred med Israel og etableret en ordning med den moderne, sekulære verden.

Hvis Jordan imidlertid går op i sømmene som så mange af sine naboer i området, kan det få katastrofale følger – ikke mindst for Israel.

© The Washington Post

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Trods dommedagsprofetier: Her går det godt

Anders Vistisen
Patentdomstolen er aldrig blevet indført trods folkeafstemning. Men alligevel har det næsten aldrig gået bedre i Danmark.
Annonce
Bolig
Dansk designer med store ambitioner: »Om 10 år har vi skabt et globalt brand«
Sådan siger Driton Memisi, som har sat sig for at hjælpe det nye designfirma Handvärk ud i verden. Brandet lancerer netop nu i forbindelse med 3 Days of Design bordet “Studio Table”, som hidtil kun har været vist på Maison & Objet i Paris. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her