Annonce

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Ruslands sabotage har kastet USA ud i en langstrakt krise

Det fremstår usikkert, om USA kan lave krisehåndtering, og hvad der bliver USA’s politik.

Kristian Søby, seniorforsker, Institut for Militære Studier, Københavns Universitet
2/2 fik den republikanske formand for efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus, Devin Nunes, gennemtrumfet offentliggørelsen af et fortroligt memo, han selv havde skrevet. Ifølge Nunes beviser memoet, at FBI’s undersøgelse af relationerne mellem Trumps kampagnestab og russiske efterretningstjenester er et komplot. Der er altså ikke noget at komme efter.

Ifølge en række eksperter, tidligere FBI-agenter og endda et par republikanere beviser memoet intet. Måske der er noget at komme efter, det ved vi ikke, men den indædte kamp ført af Trump og Republikanerne mod FBI’s undersøgelse får efterhånden tv-serien ”House of Cards” til at ligne en skolekomedie, hvis manuskriptforfatter har en dårlig fantasi.

Problemet ved det højspændte drama om, hvornår Trump vil forsøge at fyre hvem i FBI, og hvem mon Bannon, Flynn og Manafort har inkriminerende oplysninger om, er, at det tager fokus fra det, historien burde handle om: russiske efterretningstjenesters succesfulde sabotage af en amerikansk valghandling.

At det er, hvad der skete, er de amerikanske efterretningstjenester enige om, og trukket skarpt op udgør sabotagen et ikkemilitært angreb på USA’s suverænitet.

Den indædte kamp ført af Trump og Republikanerne mod FBI’s undersøgelse får efterhånden tv-serien ”House of Cards” til at ligne en skolekomedie.

Det amerikanske indenrigspolitiske drama er vigtigt for Danmark, fordi det sætter spørgsmålstegn ved USA’s vilje og evne til at føre en sammenhængende og stærk udenrigspolitik over for Rusland.

USA er Danmarks vigtigste allierede. Det har de seneste mange år handlet om dansk militærhjælp til USA rundt i verden, men det kan jo komme til at handle om det modsatte – at USA skal hjælpe Danmark, måske endda med Rusland. Det kan vi ikke være sikre på i øjeblikket.

Ruslands sabotage har kastet USA ud i en langstrakt politisk krise, der må have overgået de russiske efterretningstjenesters vildeste forhåbninger. Undersøgelserne, mistankerne og beskyldningerne polariserer det amerikanske udenrigspolitiske establishment og dræner det for vitalitet. Magtens tredeling er et gennemgående princip i USA’s politiske system.

Effektiv amerikansk udenrigspolitik kræver tillid, konsensus og koordinering mellem Det Hvide Hus, Kongressen og statsadministrationen. Ingen af delene er til stede i øjeblikket, når det gælder Rusland.

Et godt eksempel på det er, at Kongressen har vedtaget love, der pålægger præsidenten at fastholde de russiske sanktioner. Netop fordi Kongressen ikke er sikker på Trumps udenrigspolitik.

Trumps indædte kamp mod de uafhængige undersøgelser forstærker problemet. Et gammelt slogan lyder, at det ikke er forbrydelsen, men forsøget på at dække over den, der fælder magthaverne. Spørg bare Nixon.

Derfor kan det undre, at Trump gentagne gange udtaler sig og handler på måder, der kan ses som ulovlige forsøg på at forhindre sagens opklaring. For alle, der ikke er en del af Trumps fanbase, giver det næring til den indre konspirationsteoretiker.

Forsøgene på at stoppe undersøgelserne fremstår som indikationer på, at der er noget at komme efter – at Putin faktisk har noget snavs på Trump.

Det skaber usikkerhed.

I modsætning til Trump har Pentagon videreført Obama og Kongressens linje over for Rusland. Amerikanske tropper strømmer til Østeuropa, Jim Mattis, Trumps forsvarsminister, siger det samme om Rusland som sin forgænger, og Trumps nationale sikkerhedsstrategi nævner Rusland som en alvorlig udfordring.

Så hvad er den amerikanske linje i en eventuel krise? Med den nuværende indenrigspolitiske situation i USA fremstår det usikkert, om USA for det første kan lave krisehåndtering, og for det andet er det uklart, om Pentagon og Kongressens eller Trumps linje vil blive lagt til grund for USA’s politik.

Forudsigelighed er godt – især om ens vigtigste allierede. Sådan er det ikke for Danmark i øjeblikket, og vi kan kun håbe, at Putins efterretningstjenester stadig er så høje på sejrsrusen, at de ikke udnytter situationen yderligere.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

.
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Forbyd omskæring af drenge.

Harun Demirtas
Et barn må ikke blive et forretningsformål eller udsættes for et indgreb, som aldrig kan laves om, og som i høj grad kan krænke ens selvopfattelse.

Blog: Ledelseskrise i den offentlige sektor giver dårlig velfærd

Martin Ågerup
I sin nye debatbog efterlyser Socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsen et opgør med dårlig ledelse i det offentlige. ”En leder, som ikke lever op til forventningerne, må nødvendigvis afskediges”, skriver han. Godt brølt, Henrik Sass. Men han har desværre ingen realistiske bud på, hvordan en så gigantisk kulturændring i den offentlige sektor skal finde sted. Der er lang vej igen. Og barrierne imod at sikre bedre ledelse er høje.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her