Annonce

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

EU må stå sammen i en ustabil verden

EU må gå foran i det multinationale samarbejde om klima og fortsat frihandel på verdensplan.

EU

Poul Skytte Christoffersen er tidligere dansk EU-ambassadør og nuværende bestyrelsesformand i Tænketanken Europa.

Europa lever i en ustabil verden. Østpå er Rusland på konstant økonomisk nedtur, som Putin søger at skjule bag en aggressiv udenrigspolitik. Der er åben krig med daglige ofre på grænsen til Ukraine. Krigen i Syrien er langsomt ved at stoppe, men mest af udmattelse. Med Rusland, Iran og Tyrkiet som hovedaktører i fredsprocessen er udsigten til varig fred ringe. Flygtninge vender tilbage i enkelte områder, men der er fortsat flere, der flygter, end der vender tilbage.

I Nordafrika er risikoen for nye folkelige oprør stor i frustrationen over Det Arabiske Forår, der forsvandt.

I resten af Afrika er der lande (som Ghana) med stærk vækst og fremgang og desværre mange andre, hvor det går den modsatte vej. Og befolkningstallet eksploderer – med udsigt til en fordobling inden 2050.

Mod vest har valget af præsident Trump gjort USA til en usikker partner. Det er ”America First”. Vi kan ikke regne med, at Trump – endsige den politiske bevægelse han repræsenterer – er et overgangsfænomen. USA vil nok fortsat honorere Natos sikkerhedsgaranti, men næppe stille op hvis der opstår lokale konflikter i Europa eller nabolande af typen Kosovo eller Libyen.

Lige så foruroligende er USA’s modstand mod at engagere sig i løsning af globale udfordringer fra klima til handel. Hele det multinationale samarbejde er under pres.

Samtidig skyder briterne sig selv i foden – politisk og økonomisk – ved brexit. Der er kun ni måneder tilbage, inden en tilbagetrædelsesaftale og rammen om det fremtidige økonomiske forhold skal være færdigforhandlet.

For øjeblikket blokerer briterne for fremskridt pga. intern strid, ønsketænkning og fastholdelse af ”røde linjer”.

Der er behov for flere midler på immigrationsområdet, bl.a. målrettet støtte til lande i Afrika, klima og styrkelse af den fælles forskningsindsats, herunder på forsvars- området.

Dette er baggrunden for, at europæiske ledere med præsident Macron i spidsen presser på for øget dynamik og reform af EU. Ikke for at skabe Europas forenede stater (Martin Schulz slap ikke godt fra at udstikke en sådan vision for et par uger siden), men for at sikre et stabilt EU, der kan hamle op med udfordringerne udefra.

Euroen skal konsolideres, medens konjunkturerne er gode, der skal skabes en langtidsholdbar løsning på immigrations- og flygtningekrisen, og Europa må i højere grad kunne stå på egne ben på forsvarsområdet gennem fælles udvikling af moderne materiel og opbygning af operationel kapacitet, bl.a. til støtte af Nato.

EU må gå foran i det multinationale samarbejde om klima og fortsat frihandel på verdensplan. Undergravningen af vore velfærdsstater ved skatteunddragelser skal bekæmpes. Alt dette kan kun ske, hvis EU står sammen.

Denne dagsorden rejser særlige udfordringer for Danmark på grund af forholdene, som det næsten er blevet et tabu at tale om. Så længe de består, må vi gøre en indsats på andre områder. For handel og klimapolitik er det let – her er vi normalt i første linje, men vi må også acceptere de kompromiser, der skal til for at sikre, at flertallet i EU følger med.

Forstærket forsvar mod illoyal konkurrence udefra og en vis kontrol med udenlandske investeringer i strategiske sektorer er den pris, der må betales.

Margrethe Vestager udfører en fremragende indsats i kampen mod kreativ skattetænkning, men den kan ikke stå alene.

Der må lovgivning til, både om selskabsskatter (fælles skattegrundlag og minimumssatser) samt et effektivt system til beskatning af den digitale sektor. Her kan det ikke passe, at Danmark i forhandlingerne fortsat ligger i selskab med Irland, Luxembourg og Ungarn, der i dag udnytter hullerne i systemet.

Endelig må vi slå automatpiloten fra i de kommende forhandlinger om EU’s budget. Bidraget til EU udgør en meget lille del af de offentlige budgetter (under 2 pct.). Der er behov for flere midler på immigrationsområdet, bl.a. målrettet støtte til lande i Afrika, klima og styrkelse af den fælles forskningsindsats, herunder på forsvarsområdet. De kan ikke findes alene ved besparelser, især når budgethullet efter Storbritanniens udtræden skal lukkes.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
EU
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Det kontantløse samfund vil være en ren pengemaskine for bankerne

Gitte Seeberg
Kommer bankdirektør Anders Dam igennem med sit forehavende og får afskaffet kontanterne, har virksomhederne og private ikke længere noget modsvar til de negative renter.

Blog: Er der andre end Bertel Haarder og Karsten Hønge, som har en vision?

Nauja Lynge
Det er trættende at høre om burkaer og frikadeller på plejehjemmet. Staten Danmark bløder, og der er brug for klare budskaber om vigtige emner som rigsfællesskabets fremtid.
Annonce
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her