Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

USA er i klemme i gamle regionale stridigheder i Mellemøsten

Tyrkiet angriber syriskkurdere, som har været USA’s vigtigste allierede i kampen mod Islamisk Stat.

Tyrkiske styrker rykkede tidligere på ugen ind i Afrin-enklaven i det nordlige Syrien, et område, som var kontrolleret af syriske kurdere. Arkivfoto: AP

Når man taler med den øverstkommanderende for de amerikanske styrker i Mellemøsten, general Joseph Votel, bliver man paradoksalt nok mindet om grænsen for, hvor langt USA’s militære kræfter rækker, når det drejer sig om at opnå et politisk resultat. Amerikanske bomber bidrog til at knuse Islamisk Stat (IS) i Syrien, men de kan ikke reparere det kludetæppe, som den syriske nation udgør.

Den vanskelige situation i Syrien blev lidt værre for nogle dage siden, da Tyrkiet invaderede grænseregionen Afrin. Tyrkiet beskytter ifølge eget udsagn sig selv mod den syriskkurdiske organisation PKK, der indtager en dominerende position i Afrin, og som Tyrkiet betragter som en terrorgruppe.

Problemet er, at beslægtede syriskkurdiske styrker (under et andet navn) har været USA’s vigtigste allierede i kampen mod Islamisk Stat.

Det potentielle urocenter er en by i det nordlige Syrien ved navn Manbij. Den kontrolleres af syriske kurdere og deres amerikanske militærrådgivere.

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, truede forleden med at angribe Manbij. I forgårs sagde en fremtrædende medarbejder i den amerikanske regering ligeud til mig: »Vi kan ikke acceptere trusler mod amerikanske styrker.« Så langt er det skrøbelige amerikanske forhold til ”Nato-partneren” Tyrkiet kommet: Det er blevet en militær balancegang.

Det, der sker i Syrien nu, er, at historien gentager sig, efter at Islamisk Stat har lagt beslag på opmærksomheden. Årelang bitterhed, der har ligget i dvale, mens en amerikanskledet koalition besejrede kalifatet (som blev udråbt af Islamisk Stat, red.), er kommet til syne igen, så det forslår.

Tyrkiet, Iran, Israel, Jordan, Rusland og USA forfølger alle egne interesser. Det rum, der adskilte disse kræfter, er kollapset – og har bragt amerikanske styrker betænkeligt tæt på kollision med Rusland, Tyrkiet og Iran.

Det amerikanske forsvar fik for tre år siden til opgave at tilintetgøre Islamisk Stat. Joseph Votel og andre ledende skikkelser har mere eller mindre udført den opgave ved hjælp af innovativt samarbejde og innovativ taktik. De har imidlertid ikke kunnet fjerne lokalt had eller fremmane et stabilt styre.

Joseph Votel var forsigtig i sin omtale af USA’s fremtidige mission i Syrien, da vi talte sammen i afvigte uge. De henved 1.500 amerikanske soldater, der stadig befinder sig i Syrien, skal være der »efter behov«, sagde Joseph Votel, og snarere have fokus på »stabilisering« end på opbygning af landet.

De skal forsøge at »øge sikkerheden, så borgerne kan vende tilbage til deres boliger«, og støtte Sikkerhedsrådets resolutioner, der plæderer for et uafhængigt, forenet Syrien.

Amerikanske embedsmænd taler, som om USA ikke tager parti i Syrien nu, da Islamisk Stat er knust. Det er da også rigtigt, at USA bør tage skridt til at favne alle dele i Syriens etniske mosaik.

USA bør imidlertid ikke glemme sine venner eller det forfærdelige tabstal: I det sidste afgørende slag om Islamisk Stats hovedby, Raqqa, var tabstallet for de kurdiskanførte Syriske Demokratiske Styrker (SDF) ifølge Joseph Votel 650 mennesker. Tabstallet for USA’s vedkommende var nul i Raqqa.

USA bør støtte sunniaraberne i Syrien, ifald Islamisk Stat skulle vende tilbage. Fremtrædende personer i det amerikanske forsvar ved imidlertid, at det er kurderne (som Tyrkiet nu ifølge eget udsagn vil knuse), der tegner sig for hovedparten af kampindsatsen og tabstallet.

Det civile tabstal i krigen mod Islamisk Stat er ikke opgjort fuldstændigt, men det var uhyggeligt højt.

General Votel aflagde besøg i Raqqa i mandags. Til pressen sagde han, at indsatsen dér var »hæslig«, men nødvendig.

Da vi talte sammen i afvigte uge, sagde han, at amerikanske rådgivere og det amerikanske luftvåben i sidste fase af kampen mod Islamisk Stat ville samarbejde med SDF i en »udslettelseskrig« mod »hundredvis« af IS-krigere, der befinder sig i et område af Eufratdalen.

Ledende skikkelser i det amerikanske forsvar frygter, at deres allierede i SDF skal blive trukket væk fra denne vigtige afsluttende indsats for at kæmpe mod de invaderende tyrkere.

Et tegn på splittelsen i Syrien efter Islamisk Stat var denne overskrift i den tyrkiske avis Yeni Safak om general Votels ankomst til krigszonen: ”Amerikansk øverstkommanderende besøger (...) terrorister i den syriske by Raqqa”. Det lover ikke godt.

I lighed med andre fremtrædende amerikanske embedsmænd understregede general Votel over for mig, at USA anerkender Tyrkiets »berettigede bekymring«, og betegnede Tyrkiet som en »god samarbejdspartner«, der har »gjort det fremragende i henseende til grænsesikkerhed« det seneste år.

Når det er sagt, erkender Trump-regeringen, at forholdet til Tyrkiet er faretruende tæt på bristepunktet.

I takt med at præsident Erdogan vover sig længere og længere ud med sin invasion, burde USA’s mål være at bringe en dialog i stand mellem Tyrkiet og kurderne – ikke kun i Syrien, men i selve Tyrkiet, hvor der er et stort kurdisk mindretal. Den tyrkiske præsidents største politiske og økonomiske sejre vandt han i de år, da han forsøgte at opnå forsoning med kurderne, inklusive PKK.

I takt med at kampen mod Islamisk Stat nærmer sig sin afslutning, blusser gamle regionale stridigheder op. USA kan ikke forhindre Tyrkiet, Rusland og Iran i at begå fejltagelser. Det er imidlertid ikke nu, at USA skal trække sine 1.500 rådgivere væk fra det nordøstlige Syrien og skabe et endnu større tomrum.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Redaktionen anbefaler

Fra røvere til soldater

Fire eksempler på personer, der først var ordinære kriminelle, som lavede tyverier, røverier og andre lovbrud, men som derefter blev terrorister, der opfattede sig selv som islams krigere.
Mere
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her