Mexicos økonomi nyder godt af frihandelsaftaler

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

For Mexico, verdens 15. største økonomi, bliver 2018 på flere områder et afgørende år. Ud over præsident- og kongresvalg den 1. juli skal genforhandlingerne om den nordamerikanske frihandelsaftale (Nafta) mellem USA, Canada og Mexico gerne falde på plads. Mexico er som udgangspunkt positiv over for USA’s krav om en genforhandling af den 24 år gamle handelsaftale, der på mange punkter er forældet.

Derfor er Mexico også gået aktivt ind i forhandlingerne om en moderne og opgraderet aftale, der vil konsolidere Mexicos position som et af verdens mest frihandelsorienterede lande med hele 10 frihandelsaftaler omfattende i alt 45 lande, herunder EU. En opgraderet Nafta skal helst øge antallet af varer uden told. Skal forbedre toldprocedurer og grænsepassage, og klimaet for små- og mellemstore virksomheder. Aftalen skal tage højde for dagens meget integrerede værdikæder i industriproduktionen i Nordamerika.

De hidtidige syv forhandlingsrunder har været meget vanskelige. Ikke mindst pga. valgåret vil den mexicanske regering have meget svært ved at imødekomme amerikanske krav til Nafta, som øger protektionismen. Mexico har desuden svært ved at se, at det er en mexicansk opgave at bidrage til at nedbringe det store amerikanske handelsbalanceunderskud, der i 2016 var på knapt 391 mia. kr.

Ingen tvivl om, at der er meget på spil for Mexico. Mexicos økonomi har nydt godt af Nafta og via denne blevet integreret i den globale økonomi, men Mexicos afhængighed af USA er også vokset. I 2016 udgjorde eksporten til USA hele 80 pct. af Mexicos samlede eksport. Handlen går selvsagt også den anden vej, og Mexico er i dag USA’s tredjestørste samhandelspartner.

Men hvor står Mexico, hvis genforhandlingerne af Nafta falder på gulvet? Er der en plan B, og vil det udløse en økonomisk krise?

Den mexicanske plan er at udbygge antallet af frihandelsaftaler og sprede den årlige eksport til USA på 1.831 mia. kr. ud på flere lande.

Denne strategi afsøges aktivt sideløbende med Nafta-forhandlingerne. Således forhandler Mexico og EU om en opgradering af den 18 år gamle globalaftale, der også omfatter en frihandelsaftale. Desuden ønsker Mexico en frihandelsaftale med Brasilien og Argentina.

Uden Nafta må det tillige forventes, at mexicansk erhvervsliv vil føle sig presset til at erstatte den store import af især amerikanske landbrugsvarer og brændstof/gas med tilsvarende fra EU, Rusland, Sydamerika og Oceanien. Det kan skabe nye muligheder for danske eksportvirksomheder.

Mexicos økonomi vil blive berørt, hvis Nafta ophører. Men billedet er ikke entydigt. På kort sigt forventes den økonomiske vækst og eksporten til USA at falde, men flere års stabil økonomisk politik og gennemførte reformer vil bidrage til at begrænse konsekvenserne.

Når millioner af amerikanere i næste uge sætter sig foran tv-skærmene for at se det årlige højdepunkt i amerikansk fodbold, Super Bowl, vil der være vigtige mexicanske ingredienser involveret: mexicansk avocado og mexicansk produceret øl. Alene denne dag under Super Bowl anvendes 47 tons avocado til den populære snack guacamole, og 80 pct. er importeret fra Mexico.

Dette er ét af mange eksempler på de tætte bånd mellem de to lande. Et andet er det faktum, at ca. 36 millioner personer eller ca. 11 pct. af befolkningen i USA stammer fra Mexico.

I Mexico er håbet, at de omfattende sociale, kulturelle og erhvervsmæssige bånd i Nordamerika vil kunne være med til at sikre en for alle tre lande succesfuld videreførelse af Nafta.