Annonce

Dette er et internationalt debatindlæg: Jyllands-Posten har sammensat et korps af kommentatorer, der debatterer og analyserer verden omkring os.

International debat

Den køligere tid, vi lever i, skyldes Ruslands ageren

Nogle landes selektive anvendelse af systemet udfordrer OSCE. Rusland overtræder de fleste principper.

Vladimir Putin besøger af og til den ulovligt annekterede Krim-halvø i Ukraine. Han er ansigtet på et land, der ser stort på de fleste principper for sikkerhed og samarbejde i Europa. Arkivfoto: Alexei Druzhinin, Sputnik/AP

Ambassadørens krystalkugle
  • En række af Danmarks ambassadører giver i Jyllands-Posten deres bud på, hvad vi kan vente os i 2018.
  • De ser tilbage og frem og identificerer tendenser og udviklingen, som vi skal være opmærksomme på i det kommende år.

Danmarks sikkerhed afhænger af den internationale sikkerhedsorden, der blev opbygget som bolværk mod gentagelse af de to verdenskriges tragedie. OSCE, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, er med sine 57 medlemslande verdens største regionale sikkerhedsorganisation. Den er én af de mange internationale regeringsorganisationer, der har skabt normer og regler for adfærd mellem stater.

Helsingfors-slutakten fra 1975 er OSCE’s grunddokument. Slutakten omfatter 10 principper for forbindelser mellem staterne, herunder respekt for staternes suverænitet, deres territoriale integritet og uafhængighed; grænsernes ukrænkelighed; afståelse fra trusler og magtanvendelse og respekt for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

Året, der gik, har i OSCE været præget af Ruslands overtrædelse af de fleste af ovennævnte principper. Sådan var det også i 2016, og sådan har det været, siden Rusland i 2014 ulovligt annekterede Krim og aktivt begyndte at destabilisere det østlige Ukraine. Helt tilbage siden 2008 har Ruslands respekt for Georgiens territoriale integritet kunnet ligge på et lille sted.

Det er håbet, at der i 2018 kan findes en fredelig løsning på en konflikt, som har kostet mere end 10.000 menneskeliv, så også de mange civile i det østlige Ukraine, der lider under konflikten, kan få deres normale liv tilbage. Men realistisk set står stjernerne for en løsning ikke meget anderledes end i de foregående år.

Profetier på den internationale scene er som regel ikke voldsomt produktive, men en analyse af kræfter og interesser kan give gode fingerpeg. Og her er der ingen tegn på en grundlæggende ændring. Men OSCE har en vigtig stabiliserende rolle i kraft af de næsten 700 internationale, ubevæbnede, civile observatører – også danske – på jorden i Ukraine, der patruljerer og rapporterer.

Observatørmissionen i Ukraine er også interessant, fordi den på innovativ vis har integreret teknologi. Droner, satellitbilleder og fastmonterede kameraer har bragt værdifulde informationer, som har bidraget til at lukke lidt af hullet der, hvor observatørerne ikke har kunnet færdes. OSCE har også overvåget de mange vigtige valg, herunder præsidentvalget, i Ukraine gennem de seneste år.

Den generelle mistillid har betydet, at udviklingen af tillidsskabende sikkerheds-foranstaltninger stort set er gået i stå.

Ruslands ageren i Ukraine har påvirket hele OSCE’s virkeområde, selv grundlæggende forhold som organisationens budget og udnævnelse til topposter. Den generelle mistillid har betydet, at udviklingen af tillidsskabende sikkerhedsforanstaltninger stort set er gået i stå.

Helsingfors-slutakten indeholder også bestemmelser om militær gennemsigtighed, der har til formål at reducere faren for væbnet konflikt og for misforståelser om militær aktivitet. Ifølge det såkaldte Wien-dokument er instrumenterne hertil notifikation om militære øvelser af de øvrige OSCE-stater og invitation til at observere øvelserne. Der er desperat brug for modernisering af dokumentet, men indtil videre står et ”njet” i vejen. På den baggrund er en »struktureret dialog om nuværende og fremtidige udfordringer og risici for sikkerheden i Europa« under tysk ledelse blevet lanceret. Indtil videre er trusselsopfattelser – og de kan være meget forskellige – og udfordringer for den regelbaserede internationale orden blevet drøftet.

Men bagtæppet for dialogen er jo fortsat det tillidsbrud, der opstod, da Rusland brød de grundlæggende principper for god adfærd mellem stater. Det ligger i diplomatiets dna at udnytte dialogfora som OSCE, også selv om det kan være en voldsom tålmodighedsprøve for mere praktisk anlagte danske diplomater.

Og så kommer vi tilbage til begyndelsen om samkvemmet mellem stater.

Dens forløber, ”Konferencen om sikkerhed og samarbejde i Europa”, havde stor betydning for ophøret af Den Kolde Krig. Med slutakten i 1975 indledtes således et nyt kapitel i den europæiske sikkerhedsarkitektur.

I 1990 (bare et år efter Murens fald) fastslog ”Paris-charteret for et nyt Europa”, at »æraen med konfrontation og splittelse i Europa er forbi. (...) Styrken i Helsingfors-slutaktens idéer har åbnet en ny æra med demokrati, fred og enhed i Europa. (...) Demokrati er det eneste regeringssystem i vores nationer.«

Optimismen lyser ud af Paris-charteret. Det er bare 27 år siden. Ikke mange så dengang i krystalkuglen, at Danmark og mange andre lande i dag må sande, at principper og regler mellem nationer, der implementeres i god tro, ikke kan tages for givet. Det er en køligere tid, vi lever i. Nogle landes selektive anvendelse af systemet udfordrer det.

Danmark kan sammen med sine partnere sætte kraft på at afvise angreb, der eroderer den internationale orden. Vi må blive bedre til at identificere forsøg på at svække de institutioner, der udgør fundamentet for den internationale orden. Vi må bidrage til reformer, der sikrer de internationale organisationers legitimitet og spændstighed.

På den måde kan OSCE og andre relevante internationale organisationer også i fremtiden bidrage til fred og sikkerhed gennem regelbaseret samarbejde mellem suveræne nationer.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
International debat & analyse Modis globale ambitioner
Peter Taksøe-Jensen, Danmarks ambassadør i Indien
Fortsætter den høje økonomiske vækst, vil Indien om få år overhale både Frankrig og Storbritannien. Dernæst Tyskland, Japan og USA. Verdensbanken skønner, at Indiens økonomi vil være verdens næststørste i 2050 – kun overgået af Kina.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Nyhedsbreve
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Forbyd omskæring af drenge.

Harun Demirtas
Et barn må ikke blive et forretningsformål eller udsættes for et indgreb, som aldrig kan laves om, og som i høj grad kan krænke ens selvopfattelse.

Blog: Ledelseskrise i den offentlige sektor giver dårlig velfærd

Martin Ågerup
I sin nye debatbog efterlyser Socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsen et opgør med dårlig ledelse i det offentlige. ”En leder, som ikke lever op til forventningerne, må nødvendigvis afskediges”, skriver han. Godt brølt, Henrik Sass. Men han har desværre ingen realistiske bud på, hvordan en så gigantisk kulturændring i den offentlige sektor skal finde sted. Der er lang vej igen. Og barrierne imod at sikre bedre ledelse er høje.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her