*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Femern-forbindelsen skaber nye relationer

Femern-forbindelsen vil i bogstaveligste forstand bygge bro mellem Danmark og Tyskland. Modelfoto: Polfoto

I denne uge mødes flere end 600 repræsentanter fra regeringer, regioner, byer, erhvervsliv og andre interessenter i København for at diskutere og udveksle idéer om nye vækstmuligheder i den kommende Femern Bælt-region.

Vi glæder os til at få nye input og inspiration fra de mange deltagere til, hvordan vi i fællesskab kan gøre Femern Bælt-regionen til en rollemodel for andre grænseoverskridende initiativer.

Fehmarnbelt Days bliver gennemført hvert andet år enten i København eller i Nordtyskland som en platform til at markere den kommende faste forbindelse via Femern Bælt.

Her i 2014 er overskriften på de tre dage med en stribe konferencer, seminarer og arrangementer: ”Creating Connections”. Sideløbende markerer en række sociale og kulturelle events i det indre København, at den største infrastrukturinvestering nogensinde i denne del af Europa er undervejs.

Regionalt vil den 19 km lange tunnel og de markant forbedrede forbindelser i baglandet næsten kunne halvere transporttiden mellem København og Hamborg.

Mødet vil fokusere på vækstmuligheder inden for turisme, forskning, innovation og bæredygtig udvikling, og platformen ser især på potentialet for at bruge den enestående investering til at udvikle Femern Bælt-regionen til en grøn korridor, når det kommer til mobilitet, vedvarende energi og fremtidssikrede arbejdspladser helt fra Tyskland via Danmark til Sverige.

Det er de perspektiver, vi er fælles om at gøre til virkelighed.

Som partnere i Fehmarnbelt Days og formænd for String og Baltic Development Forum er det vores vision, at Østersø-regionen fortsat udvikler sig til et af de mest dynamiske, innovative og konkurrencedygtige områder i EU og hele verden.

Regional integration

Investering i brugervenlige infrastrukturprojekter, som den faste forbindelse via Femern Bælt, er en vigtig nøgle til at fremme den løbende regionale integrationsproces, samtidig med at den er en meget vigtig grænseoverskridende vækstfaktor.

Den faste forbindelse over Femern-strædet vil have positiv betydning for mange menneskers dagligdag og for virksomheder til at skabe nye relationer og vækstmuligheder på lokalt, regionalt og nationalt niveau. Den faste forbindelse vil derfor ikke kun betyde noget for en friere bevægelighed for indbyggere og selskaber i Danmark, Tyskland og Sverige, men også have stor virkning på hele Østersø-regionen.

Til gavn for alle

En ny dør til landene omkring Østersøen vil blive åbnet, og Femern Bælt-regionen kan blive en vækstdynamo for resten af Østersøen.

Vi mener, at det er vigtigt, at infrastrukturprojekter som Femern Bælt-forbindelsen involverer alle interesserede parter på alle niveauer, og at beslutningsprocesserne lokalt, regionalt og nationalt er fleksible og enkle. Det er på den måde, at der skabes grobund for fremtidige relationer til gavn for alle.

Den faste forbindelse via Femern Bælt har derudover en bredere europæisk dimension. Når det røde bånd klippes over i 2021, åbner en nord-syd-transportkorridor sig fra Malta i syd til den russisk-finske grænse i nord. Og regionalt vil den 19 km lange tunnel og de markant forbedrede forbindelser i baglandet næsten kunne halvere transporttiden mellem København og Hamborg.

Når vi tænker på, at de første planer for en Femern Bælt-forbindelse daterer sig helt tilbage til midten af 1800-tallet, kan vi konstatere, at det er en gammel drøm, der nu går i opfyldelse.

Lad os se at komme i gang!

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Offentligt ansatte: Hvis der var lønfest, var vi ikke inviteret
Flemming Vinther, formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening | Rita Bundgaard, sektorfomand for HK/Stat | Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening | Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne | Jesper Korsgaard Hansen, formand for Centralforeningen for Stampersonel, alle medlemmer af Centralorganisationernes Fællesudvalg
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Finder to ansatte i politiet selv på at tage Tibet-flag fra demonstranter?

Rune Lund
Det virker urealistisk, at ansatte længere nede i rækkerne hos politiet på egen hånd skulle have taget en beslutning om at påtage sig et stort handelsmæssigt og udenrigspolitisk ansvar.

Blog: Den nye elite vil trylle Norge om til United States of Norway

Mikael Jalving
Her kommer historien om arbejderpartistaten, der afskaffede Norge for at blive en flerkulturel indvandrerstat efter amerikansk forbillede.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her