Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Man gjorde et tog fortræd …

Lukningen af nattoget flugter med den pinlige trafikpolitik, vi fører herhjemme.

»Ligger i et nattog,

dybt inde i natten,

alle mørkets magter viger,

store tunge hjul der skriger,

imod skinner, lyden af metal,

og ingen her der siger, hvad vi skal, og ikke skal, og ikke må,

et nattog kører forbi.«

Anne Linnet slår tonen an, når nattoget 50473 afgår lidt før kl. 19 fra Københavns Hovedbanegård mod Prag, Basel og Amsterdam. I Kolding lidt over ni kommer jyske rejsende på. Nogle få måneder endnu …

Den 1. november er det slut med eventyret – da lukker DSB den sidste sovevogn i Danmark. Samtidig er det enden på en epoke. Den første sovevogn på dansk grund kom i 1886 fra de prøjsiske jernbaner og kørte fra Altona ved Hamborg over den gamle grænse ved Vamdrup til Randers.

I dag er der ganske vist kun ret få, der benytter sig af toget ved rejser til udlandet. De, der bruger toget, og især nattoget, vil vide, at der er en universel charme ved denne rejseform. Der er ro til at slappe af, nyde en bog og se en film på computeren. Besøge restauranten eller baren om aftenen. En sidste kold øl, før vi tørner ind? Byer ruller forbi i mørket, man bliver lullet i søvn af togets rytme, på trods af at en samling skiftespor forsøger at vække én. Hvem ved, hvor mange børn der er undfanget i en sovevognskupé?

Noget for enhver pengepung

Nattoget byder på komfort i det omfang, man vil betale for. Lige fra den dyre sovevogn med eget bad og toilet over mere økonomiske senge og prisbillige liggevogne, og endelig discounttilbud, hvor man sidder op hele natten. For et symbolsk beløb kan man endda få sin cykel med toget.

Man møder andre typer rundt om i toget, som man falder i snak med, på engelsk, tysk eller skandinavisk? Snakken fortsætter, mens man strækker benene ved det længere ophold i Padborg, hvor der skal skiftes lokomotiv fra det blå danske til det røde tyske. Måske sjosker børnene ud på perronen i nattøj, for de vil i al fald ikke gå glip af noget på rejsen.

Jernbanen er en sikker og tryg trafikform. En rejseform, der tiltaler mange, også når fremtiden kommer med mere vægt på kvalitet og komfort. Sjælen er ligesom med i valget af transport.

Og så er der miljøhensynet. Det anslås, at fly frigiver ca. 200 g CO2 for hver kilometer pr. passager, mens toget kun frigiver mellem 15 og 45 g CO2. Desværre skal toget betale tårnhøje strækningsafgifter, som er ekstra dyre over grænserne, og betale CO2- og grønne afgifter, på trods af at toget kører på noget nær grøn elektrisk energi fra vindmøller og solcelleparker.

De billige flyselskaber betaler næsten intet i afgifter for brændstof og meget få infrastrukturafgifter. Det er politisk skævvridning i transportsektoren, der virkelig vil noget. Til skade for klimaet.

DB og DSB prøver for tiden at skabe et billede af latterligt få rejsende og en rejseform, der i bedste fald kan kaldes nostalgisk. Argumentet for at lukke nattoget er angiveligt økonomien. Der er for de tyske baner overskud, men det er for lille. Så hellere svigte 172.000 rejsende til og fra Danmark årligt, som for flertallets vedkommende nu skal tage flyveren.

Det fleste tror måske, at der er statstilskud til nær sagt al togdrift. Det er ikke tilfældet. Grænseoverskridende trafik har som hovedregel ingen tilskud. Det har Øresundstrafikken, men altså ikke nattogene. De kører som en privat forretning, og om forretningen er god, bestemmer alene DB og DSB.

Under alle omstændigheder kan det konstateres, at DSB har holdt nattogets fortræffeligheder for sig selv, som var nattoget en statshemmelighed: At kunne komme frisk og udhvilet næste morgen til det ”nye Europas” mest spændende kulturbyer.

Pinlig trafikpolitik

Lukningen af nattoget flugter med den pinlige trafikpolitik, vi fører herhjemme. Knap var Jerntæppet væk, før vi fjernede den hurtige natforbindelse til Berlin, som er Europas mest dynamiske storby. Nu er turen kommet til det sidste nattog. Med lidt planlægning og nogle serviceforbedringer kunne nattoget sagtens appellere til brede befolkningsgrupper, herunder erhvervslivet. Men DSB tænker kun på besparelser og firkantede løsninger.

Man glemmer skønheden …

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Kommentar: Folk siger, at de veluddannede drikker

Henrik Jensen
Men de siger ikke, hvorfor de veluddannede drikker. Måske er det en dårlig vane fra studietiden, for de unge drikker ad Pommern til, mens de læser. Jo længere uddannelse, jo mere druk.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Til grin med dit affald

Mikael Jalving
Kunne man ikke få blot én af landets utallige journalister til at undersøge, hvorvidt affaldssorteringen egentlig fungerer i de danske kommuner?

Blog: DF bør melde sig ind i kampen

Morten Løkkegaard
Det politiske kaos i Storbritannien efter brexit betyder, at danskerne har gennemskuet konsekvenserne af dansk enegang i Europa.

Kommentar: Folk siger, at de veluddannede drikker

Henrik Jensen
Men de siger ikke, hvorfor de veluddannede drikker. Måske er det en dårlig vane fra studietiden, for de unge drikker ad Pommern til, mens de læser. Jo længere uddannelse, jo mere druk.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her