Staten Israels ejendom

Israel har for nylig erklæret et 8-900 meter højtliggende, relativt øde bakkelandskab for statsjord, dog kun gældende for den ikkeprivatejede del.

I den anledning opfordrer De Radikales udenrigsordfører, Zenia Stampe, stærkt sekunderet af Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten til, at man boykotter israelske varer, begrundet i at Israel ved at ekspropriere et større landområde på den besatte Vestbred fravælger freden.

Ekspropriation er tvangsafståelse af en ejendom til det offentlige mod en rimelig godtgørelse. Hvordan kan statsliggørelse af aldrig ejet land blive til ekspropriation?

Ud over stillingsansættelse og galskab kan ordet besættelse betyde overtagelse af især herreløst land, men her forbinder vi nok mest ordet med vor tyske besættelse, og med den betydning som udgangspunkt er hele Palæstinas historie siden kongetiden én lang fortælling om områdets evige besættelse af så den ene og så den anden stormagt. Hvis besættelse legalt er lig med ejerskab, så ejer Israel alt, hvad staten kan besætte, og den besatte Vestbred er således israelsk.

Er det derimod kun legalt ejerskab af et område, at det er eller har udgjort en stat eller nation, må Israel som områdets eneste stat gennem et par årtusinder også være den eneste retmæssige besidder af hele det palæstinensiske område.

Uanset hvad, må nævnte område være israelsk. Er det at erklære ubenyttet jord i sit eget land for statens ejendom det samme som at fravælge fred?