Den kunstneriske frihed er truet i Sverige

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

5/7 mødte det svenske politi op til åbningen af en kunstudstilling i Malmø for at anholde en billedkunstner og beslaglægge en række af kunstnerens værker.

Hvis man i denne sætning havde udskiftet ordet ”svenske” med ”kinesiske” eller ”russiske” – og begivenhederne havde fundet sted et helt andet sted end i Malmø – ville historien nok være knap så overraskende for de fleste – og utvivlsomt være blevet mødt med et ramaskrig af – berettigede – protester fra den internationale intellektuelle elite med Amnesty International og andre velmenende organisationer i spidsen.

Ubetinget fængsel

Sådan som vi i de senere år har oplevet det, når eksempelvis den kinesiske kunstner Ai Weiwei eller den russiske gruppe Pussy Riot er blevet fængslet, fordi deres kunst har udfordret og provokeret autoritære regimer. Forleden modtog provokunstneren Dan Park så sin dom ved retten i Malmø. Den lød på intet mindre end seks måneders ubetinget fængsel og en bøde på 60.000 kr. for ”hets mot folkgrupp”, som det hedder på de kanter. Galleriejeren, der havde formastet sig til at udstille Parks værker under overskriften ”Fængslende gadekunst”, blev idømt 150 dagbøder.

Dan Park havde udstillet en række provokerende collager, som myndighederne altså anser for at være så racistiske og krænkende, at Park skal i fængsel og værkerne destrueres. Der var bl.a. tale om et billede af Adolf Hitler akkompagneret af teksten ”Not only niggers have dreams”, som velsagtens skal forstås som en provokerende reference til den amerikanske borgerrettighedsforkæmper Martin Luther Kings berømte tale.

Ikke lysende klart

Jeg vedstår mig gerne, at jeg ikke er kunstkritiker, men det står altså ikke lysende klart for mig, at Dan Park skulle udtrykke noget voldsomt racistisk med de værker, som jeg har set billeder af. Snarere er der tale om en provokatør, som vil udfordre den gode smag og bryde alle de tabuer, som han kan komme i tanke om.

Mille Rode, daglig leder af Dansk PEN, udtaler i Jyllands-Posten 29/8 følgende om Parks værker: »Det er umiddelbart svært at se, at der skulle være tale om en generel stigmatisering af folkegrupper. Han er ude på at udfordre nogle tabuer, men at han skal i fængsel for at provokere, tjener hverken den svenske debat eller ytringsfrihed.«

En falliterklæring

Den kunstneriske kvalitet af Parks værker kan sikkert diskuteres. I de forskellige beskrivelser af udstillingen, som jeg har læst, er der ikke nogen kritikere, der ligefrem antyder, at der skulle være tale om kunst af absolut verdensklasse, men det er selvfølgelig heller ikke det, sagen drejer sig om. Det drejer sig om, hvorvidt man som kunstner har lov til at provokere og udfordre magthavernes og flertallets syn på ømfindtlige emner.

Det har man åbenbart ikke længere i Sverige. Dan Park er blevet fængslet for noget, han angiveligt mener, ikke for noget, han har gjort. Det er endnu et eksempel på, at den politiske korrekthed er løbet fuldstændig af sporet hos vore svenske naboer. Jeg vil her tillade mig at referere Jacob Mchangama, stifter af den juridiske tænketank Justitia, der i Jyllands-Posten 29/8 skærer ind til benet:

»Når et liberalt demokrati fængsler kunstnere og destruerer værker, er det et stærkt pejlemærke om, at man er gået alt for vidt. Det er en falliterklæring fra Sveriges side. Både principielt at han skal dømmes, og at han får så hård en dom.«

Ganske bekymrende

Et velfungerende demokrati kan ikke overleve uden ytrings- og kunstnerisk frihed. Det er ærligt talt ganske bekymrende at iagttage udviklingen i Sverige i disse år, hvor der ellers nok kunne være brug for en åben og fri debat om integration og udlændingepolitik. Ikke mindst op til det kommende valg til Riksdagen søndag den 14. september.

Det er også tankevækkende, at det internationale ramaskrig – så godt som – fuldstændigt er udeblevet. Når det foregår i Sverige, og det går ud over en kunster, som man på venstrefløjen ikke kan lide, så er det tilsyneladende helt uproblematisk, at magthaverne fængsler kunstnere, som de føler sig provokerede af.