Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Ingen forskel på religiøse symboler

Pia Kjærsgaard har i den seneste tid forsøgt at underminere tørklædet som religiøst symbol, senest i JP 22/8. Hun anfører i sit indlæg bl.a., at tørklædet er og bliver kvindeundertrykkende – uanset om kvinderne så er ”frivillige” bærere af det eller ej – og at Danmark bør indføre et forbud mod tørklædet i offentlige institutioner.

Et religiøst symbol er og vedbliver at være et udtryk for den religion, som du erklærer at tilhøre. Med andre ord: Det er en manifestation af din religion – hverken mere eller mindre – og symbolet og mennesket, der vælger at gå med det, skal ikke ”stå til ansvar” for de følelser og fortolkninger, som det enkelte menneske mener at kunne underlægge symbolet.

Debatten om, hvorvidt tørklædet kan sammenlignes med andre religiøse symboler, f.eks. den jødiske kalot, er for mig at se meningsløs. Det vedbliver at være et religiøst symbol. I samme grad som tørklædet i PK’s øjne er kvindeundertrykkende, er det kristne kors, den jødiske kalot eller svastikaet (forveksles med hagekorset) udtryk for hhv. en religiøs overbevisning eller grusomheder, alt afhængig af øjnene der ser.

Argumentationen i PK’s indlæg falder fra hinanden, jo længere man læser. Således finder hun det forkasteligt, at jøder pga. frygten for overgreb ikke kan gå med deres religiøse symboler, hvorefter hun i indlæggets sidste afsnit anfører, at Dansk Folkeparti vil søge at forbyde muslimer at gå med tørklædet i offentlige institutioner.

Religiøs maskering

DF erklærede så sent som for en måned siden, at den stærkt omdiskuterede afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor Frankrigs maskeringsforbud blev fundet foreneligt med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, åbner mulighed for et lignende forbud herhjemme.

Set i lyset af nærværende debat er det vigtigt at pointere, at domstolen i denne sag afviste, at religiøs maskering skulle have til hensigt at støde medborgere, eller at kønslig ligestilling i sig selv vil kunne retfærdiggøre et maskeringsforbud, såfremt kvinden selv ønsker maskering (dommens præmis 119-120).

DF har for længst bekræftet, hvad formålet med et forbud i Danmark ville være, og det er i mine øjne tvivlsomt, hvorvidt det ville blive accepteret af domstolen.

Såfremt man accepterer præmissen om, at tørklædet benyttes i kvindeundertrykkende øjemed, synes det så ikke naivt at tro, at kvindens rettigheder og integration forbedres med et forbud mod tørklæde, burka, niqab mv.? Det er oplagt at antage, at den undertrykte kvinde i givet fald bare ville blive inden døre og aldrig færdes ude i samfundet. Hvordan har vi så hjulpet kvinden eller fremmet integrationen?

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.