Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Ingen forskel på religiøse symboler

Pia Kjærsgaard har i den seneste tid forsøgt at underminere tørklædet som religiøst symbol, senest i JP 22/8. Hun anfører i sit indlæg bl.a., at tørklædet er og bliver kvindeundertrykkende – uanset om kvinderne så er ”frivillige” bærere af det eller ej – og at Danmark bør indføre et forbud mod tørklædet i offentlige institutioner.

Et religiøst symbol er og vedbliver at være et udtryk for den religion, som du erklærer at tilhøre. Med andre ord: Det er en manifestation af din religion – hverken mere eller mindre – og symbolet og mennesket, der vælger at gå med det, skal ikke ”stå til ansvar” for de følelser og fortolkninger, som det enkelte menneske mener at kunne underlægge symbolet.

Debatten om, hvorvidt tørklædet kan sammenlignes med andre religiøse symboler, f.eks. den jødiske kalot, er for mig at se meningsløs. Det vedbliver at være et religiøst symbol. I samme grad som tørklædet i PK’s øjne er kvindeundertrykkende, er det kristne kors, den jødiske kalot eller svastikaet (forveksles med hagekorset) udtryk for hhv. en religiøs overbevisning eller grusomheder, alt afhængig af øjnene der ser.

Argumentationen i PK’s indlæg falder fra hinanden, jo længere man læser. Således finder hun det forkasteligt, at jøder pga. frygten for overgreb ikke kan gå med deres religiøse symboler, hvorefter hun i indlæggets sidste afsnit anfører, at Dansk Folkeparti vil søge at forbyde muslimer at gå med tørklædet i offentlige institutioner.

Religiøs maskering

DF erklærede så sent som for en måned siden, at den stærkt omdiskuterede afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor Frankrigs maskeringsforbud blev fundet foreneligt med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, åbner mulighed for et lignende forbud herhjemme.

Set i lyset af nærværende debat er det vigtigt at pointere, at domstolen i denne sag afviste, at religiøs maskering skulle have til hensigt at støde medborgere, eller at kønslig ligestilling i sig selv vil kunne retfærdiggøre et maskeringsforbud, såfremt kvinden selv ønsker maskering (dommens præmis 119-120).

DF har for længst bekræftet, hvad formålet med et forbud i Danmark ville være, og det er i mine øjne tvivlsomt, hvorvidt det ville blive accepteret af domstolen.

Såfremt man accepterer præmissen om, at tørklædet benyttes i kvindeundertrykkende øjemed, synes det så ikke naivt at tro, at kvindens rettigheder og integration forbedres med et forbud mod tørklæde, burka, niqab mv.? Det er oplagt at antage, at den undertrykte kvinde i givet fald bare ville blive inden døre og aldrig færdes ude i samfundet. Hvordan har vi så hjulpet kvinden eller fremmet integrationen?

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: DR kan ”næsten være lige meget”

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.’s besparelser.

Amerikansk kommentator: Den israelsk-palæstinensiske fredsproces er død

David Ignatius

kommentator, The Washington Post

At tale om palæstinensiske rettigheder nu om dage vækker foragt eller udløser blot en gaben. Palæstinenserne er gårsdagens problem. Selv araberne er trætte af deres stejle krav.
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere
Restaurantanmeldelse: Karruseltur på Aarhus' nye restaurant og vinbar
Der er masser af god vilje og entusiasme, men for nærværende væsentlig mindre kompetence at finde på Aarhus’ nye franskorienterede spisested. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her