Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Cyklist- og debatadfærd

Artiklens øverste billede
Cyklisters adfærd skal blive bedre. Mange cyklister kan godt finde ud af det, men andre kan ikke. Arkivfoto: Gregers Tycho

Cyklisters dårlige adfærd er et brandvarmt emne for tiden. Det fremgår også her i avisen 21/8, hvor Tage Clausen i en klumme melder sig i koret af revsere. Han konstaterer, at cyklisterne tilsyneladende ikke kender færdselsreglerne, for de følger dem ikke – i hvert fald ikke så godt som bilisterne.

Jeg vil ikke udbrede mig om bilisters lovlydighed, for efter min mening fører gensidige beskyldninger ingen vegne. Det gør gensidig respekt og hensyntagen til gengæld, og det er der desværre stor mangel på.

Men Tage Clausen har en pointe, som er både interessant og central. Han påpeger, at mange danskere både er cyklister og bilister, men at de åbenbart opfører sig forskelligt i de to forskellige situationer. Og det undrer ham.

Det har også undret mig, men jeg tror nu, at jeg kender en del af forklaringen. For det er jo – åbenlyst for enhver – farligere for medtrafikanterne, hvis en bilist bryder reglerne, end hvis en cyklist gør det samme. Og det ved vi alle sammen godt. Dette må på ingen måde opfattes som en accept af den rådne kørsel. Men helt ærligt: Kan det overraske, hvis mennesker, når de er til fods eller på cykel, følger reglerne lidt mere løseligt, fordi de er mindre bange for at dræbe andre mennesker, end de samme mennesker er, når de kører bil? Det tror jeg ikke.

Adfærden skal blive bedre

Når det er sagt, skal cyklistadfærden blive bedre. Mange cyklister kan selvfølgelig godt finde ud af det, men andre kan ikke, og når jeg færdes på cykelstierne, har jeg også tit lyst til at råbe: Så kør dog for pokker ordentligt! Men jeg gør det ikke, for det hjælper ikke at bande og råbe.

Jeg tror, at det hjælper at forklare folk, hvor utrygge medtrafikanterne bliver, når vi færdes uforudsigeligt og uforsvarligt. At bilisterne sidder med hjertet oppe i halsen, når en cyklist uventet svinger ind foran. At det også gør ondt at blive kørt ned af en cyklist. At en dårlig kultur på cykelstien kan betyde, at ældre mennesker opgiver cyklen og bliver mere isolerede. Og at forældre opgiver at lære deres børn at cykle, fordi de ikke tør sende dem alene ud i trafikken.

Målrettet kampagne

Derfor har Cyklistforbundet i årevis kæmpet for at finde penge til et adfærdsprojekt, som skal kortlægge den dårlige cyklistadfærd og munde ud i en målrettet kampagne, som kan medvirke til at forbedre adfærden. Kort før sommerferien fik vi en del af pengene fra Cykelpuljen – og det er vi utroligt glade for, men der skal flere midler til, hvis projektet skal føres ud i livet.

Som Tage Clausen også er inde på, organiserer Cyklistforbundet kun en lille andel af cyklisterne. Men han skal være mere end velkommen i rækkerne, hvis han ønsker at bidrage til problemernes løsning – og ikke bare til den sløje stemning mellem trafikantgrupperne.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.