Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Se Islamisk Stat og dø

Jonas Christensen, bestyrelsesmedlem, Det Konservative Folkeparti i Kolding Kommune, Junghansvej 1, Kolding

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg ser intet problem i, at en jihadist, der rejser fra Danmark til Mellemøsten for at undertrykke andre og deres trosretninger, bøder ved en kugle.

Det er et problem, at yderligtgående muslimer vælger at tage til Mellemøsten og kæmpe for et system, der er så forskelligt fra vores i Vesten. Blandt grusomme eksempler, som bliver statueret fra Islamistisk Stats side, er senest en britisk jihadist, som ville halshugge en amerikansk journalist.

Tolerance er nøgleordet i vestlige samfund. Islamistisk Stat bygger – som ganske få andre i verden – på sharialovgivning som styreform.

Jihadisme skal bekæmpes

Det betyder blandt andet, at andre trosretninger end den islamistiske ikke tolereres. I Vesten må vi sammen bekæmpe den stigende jihadisme både i Mellemøsten og herhjemme. Hvis Islamisk Stat eller andre terrororganisationer først får ro til at blive større i andre lande, bliver vi i Vesten de næste, som står for skud.

Kort sagt håber jeg, at de, som vælger at bevæge sig til Syrien eller Irak for at kæmpe på Islamisk Stats side, aldrig kommer tilbage igen.