Danmark er fastlåst i langsomt bredbånd
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Ifølge EU-Kommissionens rapport om det europæiske marked for elektronisk kommunikation, der for nylig blev offentliggjort, hænger Danmark fast i langsomme bredbåndsforbindelser. Vores nordiske naboer Sverige og Finland er derimod kommet godt i gang med at få udbredt de lynhurtige forbindelser på over 100 Mbit/s, men også lande som Letland og Litauen er foran Danmark.
I f.eks. Sverige har 10,4 pct. af befolkningen et bredbåndsabonnement på mere end 100 Mbit/s, og i Letland er det 8,7 pct. Tallet er nede på 0,7 pct. i Danmark.
Lappeløsninger
I Danmark er man hermed stort set ikke kommet i gang med at nå regeringens målsætning om, at alle husstande og virksomheder i 2020 skal have adgang til en bredbåndsforbindelse med mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload.
De initiativer, som regeringen har sat i søen, minder mest af alt om lappeløsninger, som når man poster 60 mio. kr. i bedre bredbånd på Bornholm, men ikke rigtig gør noget for resten af landet.
Konsekvenserne af den langsomme internetdækning kan blive, at nogle borgerne ikke kan anvende fremtidens velfærdsteknologier, som regeringen, kommunerne og regionerne ellers har yderst ambitiøse planer for, at borgerne skal.
Det kan også gå ud over danske virksomheders muligheder for at skabe vækst og beskæftigelse, hvis den digitale infrastruktur halter bag efter andre lande.
Forældet aftale
Skal der være hurtigt internet i alle dele af Danmark, kræver det andet end lappeløsninger. Det kræver, at regeringen begynder at forholde sig til, at det danske telemarked nu engang er reguleret og styret efter målsætninger, der blev fastlagt i en politisk aftale, der går tilbage til 1999.
Hvis man tror, at en 15 år gammel aftale kan sikre udbredelsen af teknologier, der slet ikke fandtes, da aftalen blev indgået, sover man i timen. Der er derfor brug for en modernisering af teleforliget, så vi kan få lavet en plan for, hvordan vi kan få skabt hurtige forbindelser i hele Danmark.
Indfør forsyningspligt
Kigger man på, hvordan andre EU-lande griber bredbåndsopgaven an, springer det i øjnene, at seks af EU’s medlemslande – deriblandt Finland, Belgien og Rumænien – har forsyningspligt på bredbånd og ender med en flot rating i EU-rapporten. Forsyningspligt på bredbånd – ligesom der er elforsyningspligt – er derfor en af de løsninger, som et opdateret teleforlig bør forholde sig til.