Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

I ”gamle dage” var heldagsskolen en hel dag i skole

Artiklens øverste billede
Sammenligner man med bedsteforældrenes skoledage, er der ikke tale om fremgang i timetallet med den nye skolereform. Arkivfoto: Joachim Adrian/Polfoto

Er heldagsskolen virkelig en hel dag i skole? Nej, det er den ikke. Skoleforskeren Signe Holm-Larsen har med vanlig grundighed tjekket skoledagenes længde og skemaernes faglige timetal tilbage i ”de gode gamle dage”, og hun konstaterer, at ser man de nye skoleskemaer i et historisk perspektiv, er antallet af timer foran tavlerne faktisk ikke øget – tværtimod.

Signe Holm-Larsen har som en del af et forskningsprojekt gennemgået lovgivning og bekendtgørelser, der i 200 år har fastsat skiftende minimumstimetal, og hun har sammenlignet med timetallet på en konkret skole på Sjælland.

Skiftende lektionsvarighed

Hun har sammenlignet tallene for klassetrin svarende til 7. klasse gennem alle årene. Hun har taget højde for skiftende lektionsvarighed og omregnet alle lektioner til 60 minutter, så man kan sammenligne. Ligeledes er pauser – hvis varighed også er fastsat i bekendtgørelser – fratrukket timetallet i alle årene.

Elever i folkeskolen i 1950’erne havde endnu længere skoledage og langt flere faglige timer som dansk og matematik på skemaet, end de kommende 7. klasser får. 7. klasseelever i den danske folkeskole har efter sommerferien i år 960 faglige klokketimer på et år, mens piger i 7. klasse på landsbyskoler i perioden 1937-1957 havde 1.067 klokketimer på et skoleår.

Både drenge og piger havde 1.200 faglige klokketimer på købstadsskolerne i ”gamle dage”.

Klokkeklar konklusion

Elever i borgerskolen 1891 havde et skoleår, der i rene fagtimer bestod af 1.230 klokketimer. Eleverne på købstadsskoler i 1937-1957 havde 1.200 timer om året, og elever i den nye heldagsskole har fra august 2014 960 faglige klokketimer om året.

Konklusionen er entydig. Skoledagen er rigtignok blevet længere efter sommerferien for børn i 7. klasse, men sammenligner man med bedsteforældrenes skoledage, er der ikke tale om fremgang i timetallet.

Bortset fra timetallet er det svært at sammenligne den skoledag, eleverne oplevede i 1940’erne med en skoledag i 2014. Indholdet og undervisningen er nemlig langt fra det samme.

Komplekse krav til eleverne

Samfundet er også anderledes, kravene til eleverne er mere komplekse, og i det hele taget skal man være varsom med sammenligninger her, men som sagt: Skoledagen bliver ikke længere, end den var ”i gamle dage”.

Heldagsskolen er efter min mening ikke en urimelig ”binding” og fastlåsning af eleverne; det er en forholdsvis rimelig tidsramme at blive klogere i som elev. Man må blot også overveje, hvorvidt industrialiseringssamfundets rigide krav om at ”stemple ud og ind” giver eleverne mulighed for fordybelse, innovation, engagement og kreativitet.

Det virkelig problematiske

Når den grundlæggende præmis er, at man skal glæde sig over at ”få fri”, at man ikke (hverken som lærer eller elev) forventes at arbejde videre med skoledagens faglige problemstillinger, når klokken er 16.00, og når man således får indkodet, at ”viden er noget plagsomt, der tildeles og tilegnes i afmålte tidsrum”, så må det give en – for mig at se – helt grundlæggende håbløs og negativ indstilling til videre fordybelse, videnstilegnelse og uddannelse.

Det er det virkelig problematiske i heldagsskolens koncept.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.