Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Aben videre til lærerne

Artiklens øverste billede
Hvis den fantastiske skole, ministeren beskriver i kronikken, skal blive til hverdag, er det helt nødvendigt, at politikere m.fl. forholder sig til skolernes muligheder for at løfte opgaven.

Jeg har brugt en menneskealder på at kæmpe for gode rammer for elevernes undervisning i Danmarks vigtigste samfundsinstitution, folkeskolen. Det kan jeg love JP, at jeg vil fortsætte med.

Elevernes undervisning bliver ikke bedre af, at ministeren m.fl. endnu en gang skamroser egen reform i en kronik i JP 11/8. Det gør den derimod ved, at skolen og alle de dygtige engagerede lærere har mulighed for at udfordre den enkelte elev i undervisningen.

At tale ting op og ned

Hvis den fantastiske skole, ministeren beskriver i kronikken, skal blive til hverdag, er det helt nødvendigt, at politikere m.fl. forholder sig til skolernes muligheder for at løfte opgaven. For det handler ikke om at tale ting op eller ned. Det handler om virkeligheden.

I den forbindelse er det yderst relevant at stille spørgsmålet: Hvordan skal en lærer, der nu har 28-29 ugentlige lektioner, og kun tre-fire timer til at forberede og efterbehandle disse lektioner, kunne leve op til ministerens beskrivelser?

Det er der fortsat ikke mange, der har lyst til at forholde sig til, og slet ikke lederskribenten på JP (11/8), som fuldstændig ukritisk har købt præmissen om, at en ny reform med flere timer giver dygtigere elever. Det er der ikke nogen dokumentation for. Til gengæld er der masser af viden, der viser, at lærerne skal have mulighed for at skabe kvalitet i undervisningen, hvis eleverne skal have et fagligt løft.

Seriøst svar fra politikerne

Det mener jeg ikke er brok, men helt relevante spørgsmål og problemstillinger, hvis målet er, at alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige som muligt.

I stedet for at skyde på ambitiøse lærere, der gør opmærksom på skolens udfordringer, burde JP’s lederskribent insistere på, at politikerne giver et seriøst svar, og ikke bare skubber aben ud til en række hårdtarbejdende skoleledere og lærere, der gør alt, hvad de kan, for at få enderne til at nå sammen.

På stadig flere arbejdspladser såvel i det offentlige som i det private viser man medarbejderne tillid og skaber fleksible rammer. Det gør man, fordi erfaringerne viser, at det er rigtigt godt for bundlinjen. Det gælder også skolen, hvor bundlinjen er elevernes faglige niveau.

Jeg vil fortsat insistere på at arbejde for rammer, der giver eleverne den bedste undervisning.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.