Pisa og de umålelige kvalifikationer

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Der jubles sjældent i Danmark, når der foreligger nye Pisa-resultater. Pisa sammenligner elevernes faglige kunnen i forskellige lande.

Sidst forsøgte Pisa så at sammenligne elevernes evner til problemløsning og andre ”bløde” kvalifikationer.

Her havde vi store forhåbninger, men ak, heller ikke her var Danmark bedre end så mange andre lande. Men noget tyder på, at der er håb alligevel:

Ved årets studenterdimission på IBC (International Business College) i Fredericia lød det i rektors tale:

»En af handelsgymnasiets lærere i faget Afsætning har modtaget et brev fra en elev, hun havde for 10 år siden. Afsenderen sidder nu som direktør i et internationalt oliefirma i Dubai. I brevet hedder det: ”Det er nu 10 år siden, jeg forlod din sidste virksomhedsinformationstime. Jeg har haft stor succes med at hyre folk fra alle verdensdele og træne dem i Dubai, hvorefter jeg fordeler dem ud til mine kontorer. Jeg søger unge mennesker, som gerne vil seks måneder til Dubai, hvor de skal trænes i oliehandel. Jeg vil gerne have fat i sælgertyper, som har noget mellem ørerne, og som vil frem i verden. Når jeg sammenligner vores unge, danske medarbejdere med andre, vi har, kan jeg med stolthed sige, at de i udgangspunktet er meget bedre til selv at tage selvstændige beslutninger og involvere sig. De fungerer bedre i gruppearbejde, specielt med henblik på at tage ansvar. Så alt i alt kan I være rigtig stolte af de unge mennesker, I slipper ud”«.

Stort spring

Kort tid efter rejser tre unge fra Fredericia/Trekantområdet til Dubai, og direktøren skriver igen til sin gamle lærer:

»Jeg kan meddele, at de har fået en utrolig god start hernede. Springet fra Danmark til Dubai kan selvfølgelig være stort, men de ser ud til at falde rigtig godt til. Der er selvfølgelig mange udfordringer, når man flytter til et nyt land og samtidig skal starte i en international virksomhed som vores. Forståelse for kulturen og de andre medarbejdere, vi har, er blot en af dem. Vi sidder i dag 15 forskellige nationer sammen.«

Det ser ud til, at faget kulturforståelse, som handelsgymnasiet også byder på, kan være en god ballast her.

I øvrigt er det påfaldende, at fremmedsprog slet ikke omtales i brevene fra Dubai. Det er åbenbart en selvfølge, at eleverne er dygtige til engelsk og mindst et andet fremmedsprog.

Det seneste brev fra Dubai slutter med ordene:

»Kan I ikke sende nogle flere? Jeg har brug for yderligere tre studenter af den nye årgang.«

Retvisende spørgsmål

Hvordan kan det gå til, at man fra Dubai-firmaets side fremhæver danske unge frem for andre landes, når Pisa-sammenligningerne ikke peger i den retning? Velsagtens fordi det i et computerbaseret spørgeskema som Pisa ikke kan lade sig gøre at stille spørgsmål, som retvisende belyser de unges kreative, sociale og initiativ-/ansvarsmæssige kvalifikationer.

Hvordan måler man i teoretisk form spørgsmålet: Tager du ansvar? Kun i autentiske situationer manifesterer sådanne kompetencer sig. Måske er en del af forklaringen også, at Pisa undersøger elever i folkeskolealderen, medens de efterspurgte sociale kompetencer først udvikles/kommer til udtryk med mere modenhed – og at gode lejligheder til at vise disse kompetencer især opstår i et krævende og kompliceret arbejdsliv.

Dubai-eleverne udgør naturligvis et meget lille statistisk materiale, men deres handlemønstre svarer meget godt til det, som handelsgymnasiets lærere kan iagttage på udvekslingsrejser med deres klasser.

Når der f.eks. stilles gruppeopgaver, som skal løses i fællesskab af danske og udenlandske elever, går danskerne i gang med en selvfølgelighed, der kan få de udenlandske elever til at fremstå tøvende og usikre. Og fremmedsprog er ingen hindring.

Skal vi så droppe Pisa? Ikke for min skyld.

Det skal ikke sættes over styr

Vi skal blot ikke tillægge Pisa-sammenligningerne så stor værdi, at vi straks farer hen og indretter hele skolesystemet udelukkende med henblik på opnåelse af de faglige kvalifikationer, som Pisa måler, når vi nu ved, at der er andre parametre, som er mindst lige så vigtige.

Noget tyder på, at Danmark er god i de ”umålelige” kvalifikationer – det skulle nødig sættes over styr. Men det forhindrer ingen i også at gøre sig umage med det faglige.