Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Replik om atomkraftdebatten

Mit indlæg i JP 3/7 har givet flere reaktioner; jeg vil gerne kommentere nogle af dem her. Thorkil Søe bemærker i JP 11/7, at det »naturligvis« ikke kan bevises, at Sovjet stod bag bl.a. modstanden mod atomkraft i Danmark, men at mange »kvarte sandheder« mv. fra OOA og andre bar tydeligt præg af at være ”sat på skinner” af Sovjet.

Jens Colding er i JP 16/7 af omtrent samme mening: Fredsbevægelser og antiatomkraftbevægelser opstod ikke ud af den blå luft, men var styret fra Sovjet. Måske kan det have taget sig sådan ud på det møde i 1978, da JC kom ind i atomkraftdebatten; men det er mildest talt overraskende, at han udbreder dette sort-hvide billede til hele debatten, altså også dens begyndelse i 1972-74.

Mange af debatindlæggene dengang ønskede eller krævede blot dels bedre information om risikofaktorerne ved atomkraften, dels tid til en offentlig debat, inden der blev truffet bindende beslutninger. Jens Colding mener endvidere, at OOA fik økonomisk støtte fra Sovjet via DKP; dog er retorikken nu dæmpet til, at han fortsat hælder til den anskuelse.

Ifølge Oluf Danielsen, som har undersøgt sagen i ”Atomkraften under pres” (2006), er det ikke særlig sandsynligt: OOA var »en anderledes græsrodsbevægelse«, og »ikke blot DKP, men også store dele af den øvrige venstrefløj viste sig at være modstandere af OOA« (s. 705). Hans Pedersens indlæg ”Fra historiebogen” i JP 17/7 peger i samme retning. Det må være op til tidligere OOA-aktive at udrede dette nærmere, hvis de finder det relevant.

Tvivl om atomkraft

Bertel Lohman Andersen oplyser i JP 16/7, at svenske atomkraft-værker leverer billig strøm og ikke er truede af lukning. Fint nok; det kan også danske forbrugere have fordel af via elværkernes køb af strøm på den nordiske elbørs, Nordpool.

Også i Sverige har man haft sine tvivl om atomkraften. Efter en folkeafstemning i 1980 besluttede den svenske Riksdag dels, at der ikke skulle udbygges med flere reaktorer end de 12, der var i drift eller under opførelse eller under projektering, dels, at disse skulle lukkes, når de var nedslidte efter forventeligt ca. 25 års brug.

Først i 2010 vedtog Riksdagen (med et snævert flertal), at de i drift værende 10 reaktorer efterhånden kunne afløses af nye, så min pointe om, at også samfundsmæssige forhold spiller ind på udbygningen med atomkraft-værker, holder stik. Det understreges af, at Tyskland i 2011 helt uventet besluttede at udfase atomkraften over årene frem til 2022.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.