Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Mellemøstens fælles fjende: ekstremisme

Jøder og palæstinensere har en fælles fjende: ekstremismen. Det fremgik tydeligt af alle, jeg talte med under mit besøg i Israel og på Vestbredden i april. Ultraortodokse jøder og uforsonlige palæstinensere mudrer vandene for den store majoritet, som bare vil – og faktisk kan – leve sammen i fred.

Derfor bliver jeg også ubehageligt til mode, når jeg læser de hadske udmeldinger på de sociale medier i den nuværende Gaza-konflikt. Bag krig, politik og den golde systemverden findes nemlig en livsverden, hvor almindelige mennesker prøver at få deres hverdag til at fungere i fred med deres naboer. Dem hjælper den hadske retorik i hvert fald ikke.

Få steder kommer fredelig sameksistens tydeligere til udtryk end på hospitalet i den israelske by Zefat kun 20 km fra den syriske grænse. Her bliver sårede syriske flygtninge lappet sammen af jøder og palæstinensere, af kristne og muslimer stærkt støttet af byens lokale befolkning, der kommer med tøj, sæbe og radioer, så flygtningene kan følge med i nyhederne. Hospitalets kristne socialrådgiver supplerer med bedetæppe og koran – for de fleste syriske flygtninge er muslimer og skal kunne udøve deres religion på hospitalet.

I trygge hænder

Jeg besøgte en mand, som havde fået en kugle gennem halsen og kun kunne nikke svagt på mine spørgsmål. Hans øjne fortalte mig alt. Han var panikslagen ved at vågne op på et hospital i Israel. Var han mellem venner eller fjender? Den venlige og spøgende tone fra sygeplejersker – med og uden tørklæde – forvissede ham om, at han var i trygge hænder.

Jeg glemmer aldrig en 12-årig dreng, som havde fået sprængt en arm og begge ben væk af en granat. Han lå i koma overvåget af en jødisk sygeplejerske og tilset af den palæstinensiske læge, som havde amputeret resterne af hans ben og arm. Det ville tage mindst et halvt år, inden drengen kunne begynde i rehabiliteringen, oplyste hospitalets talsmand. Her lærer krigsofrene at bevæge sig med proteser til de manglende lemmer. Proteser, som i øvrigt sponsoreres af en virksomhed i byen.

Jeg besøgte hospitalet sammen med generalsekretæren for Det Israelske Bibelselskab, Victor Kalisher. »Hvad kan Bibelselskabet gøre for de syriske flygtninge? Det ligger jo ikke lige til højrebenet at uddele bibler«, sagde jeg.

»Vi samarbejder med det palæstinensiske, arabiske og jordanske bibelselskab om at møde deres helt basale behov for mad, tøj, tæpper og medicin. Men mest af alt kan vi give dem håb. For det er kristendom: at give verden håb«.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.