Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Putins dødsdrom

I mine unge dage kunne man på diverse byfester opleve de såkaldte dødsdromer, hvor uforfærdede mænd kørte motorcykler på lodrette vægge. Det skete, at den uforfærdede rytter styrtede ned i bunden af dromen, måske som følge af svimmelhed.

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, udtalte for nogen tid siden angiveligt, at Ruslands præsident Putin havde sluppet forbindelsen til realiteternes verden i forbindelse med udviklingen af krisen i Ukraine. Nu ser han så for alvor ud til at være styrtet ned i bunden af ”dødsdromen” som følge af sin utilgivelige opførsel.

Ukraine glider væk fra Rusland

Siden den forfærdelige tragedie ved nedskydningen af det malaysiske passagerfly forleden, har Putin således begået fejl på fejl, fordi han ikke vil vedstå, at han og Rusland intet har at gøre i Ukraine, hverken annektering af Krim eller det østlige Ukraine. Indledningsvis forsøgte Putin sig med at tørre ansvaret for nedskydningen af på de ukrainske myndigheder, fordi de »er ansvarlige for ustabiliteten i Ukraine«.

Hvilken frækhed; han og hans styre har gennem en årelang kampagne arbejdet på at destabilisere dette ulykkelige land, et resultat, som de nåede – men det resultat, de nu står med, må være et helt andet, end de håbede. Ukraine glider nu endegyldigt fra Rusland og ind i den vestlige verden.

De prorussiske separatisters opførsel, og også Ruslands, efter nedskydningen kan kun tydes som forsøg på tilintetgørelse af beviser for, at det er russisk støttede separatister, som skød flyet ned. Ved en fejl, javist, men alligevel.

Min gamle farmor lærte mig i sin tid, at man skulle sige undskyld, hvis man havde begået en fejl, for så var tilgivelse mulig. Sådan reagerer Rusland ikke, tværtimod. Efter flere dages forløb udtalte Putin, at man vil støtte internationale eksperters opklaringsarbejde, men hvorfor vedbliver han at blande sig i, hvad der foregår på ukrainsk territorium?

I harmoni med USA slår Storbritanniens premierminister, David Cameron, til lyd for en helt anderledes fast optræden over for Rusland end hidtil. Rusland har mere brug for os end vi for dem, og vores økonomi er langt stærkere. Opfordringen vil være gældende for EU, og jeg håber, man nu tager sig sammen til at udvise mere fasthed, også selv om det kommer til at koste økonomisk. Det vil være billigere nu end senere.

Putin lever på lånt tid

Desværre er udsigten til en samlet og fast optræden fra EU over for Rusland ikke lys, og så længe det er tilfældet, kan man ikke gøre sig håb om, at Putin vil frasige sig sin selvbestaltede ret til at dominere naboerne fra den gamle sovjettid.

Et rigtig godt signal til Putin om at trække snitterne til sig i disse lande ville være ophævelse af salget af to store, offensive krigsskibe bygget i Frankrig, men det vil nok være for meget at forlange af den vege og rygradsløse franske præsident, Hollande, som tilsyneladende kun har øje for det merkantile aspekt.

Selv i Rusland må der være fornuftige folk, selv om præsident Putin utvivlsomt gør og har gjort alt muligt for at fjerne eventuelle rivaler. Putins spil er slået fejl, og Rusland bliver en paria i international sammenhæng i lang tid fremover som følge heraf. Jeg tror, Putin har forregnet sig, big time, og at han lever på lånt tid, i det mindste politisk.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.