Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Søren Espersen og urørt skov

Artiklens øverste billede
Der er ingen af vores truede arter ude i skovene, der er afhængige af urørt skov. Arkivfoto: Jan Grarup/Polfoto

»Tendensen er der overalt: Vort kulturlandskab skal overgros af urskov. Jo vildere, jo bedre. Slutmålet er et sted, hvor mennesker ikke hverken kan eller må komme«, citeres Søren Espersen (DF) for i Jyllands-Posten 6/7.

Den bekymring er han ikke alene om. Men det er heldigvis ikke nødvendigt med alt det vildnis af hensyn til vores dyre- og planteliv. De seneste par års meget omfattende debat i Jyllands-Posten og mange andre aviser og fagskrifter om skovenes biodiversitet afslører, at vores fremmeste biologer på universiteterne tager grueligt fejl.

Den biologiske rigdom

Der er ingen af vores truede arter ude i skovene, der er afhængige af urørt skov. Forskerne mistolker deres egen forskning. De sammenligner biodiversiteten i en urørt skov med nabobevoksningerne, men den biologiske rigdom, der er samlet på ét sted i det urørte skovreservat, findes spredt ud i vores almindelige skove – ikke i et par tilfældige nabobevoksninger.

Jeg har spurgt Aarhus Universitet, hvilke truede dyr og planter der er afhængige af urørt skov. Seniorforsker Rasmus Ejrnæs, som svarede på universitetets vegne, kunne ikke nævne én eneste art, der er afhængig af urørt skov.

Uden videnskabeligt belæg

Derfor er anbefalingen om meget mere urørt skov i Natur- og Landbrugskommissionens store rapport fra april sidste år skudt helt ved siden af. Den anbefaling er uden naturvidenskabeligt belæg. Også selvom vores professor i biodiversitet, Carsten Rahbek, var medlem af kommissionen.

Det samme gælder for vismændenes rapport om økonomi og miljø fra 2012, som også anbefaler udlæg af store arealer med urørt skov. Den samme professor var hovedansvarlig for den biologiske del af rapporten. Rapportens analyser er – i mangel af reel viden – baseret på spørgsmål til eksperterne, om de truede arter vil have glæde af urørt skov. Ikke om deres overlevelse er betinget af urørt skov. Det er helt ude i hampen.

Der er mange flere rapporter og anbefalinger skåret over samme fejlagtige læst.

Det døde ved

De truede arter, der lever i gamle, nedbrudte træruiner, kan tilgodeses i det almindelige skovbrug. Det er ikke noget større problem at sikre nogle veterantræer, men forskerne kommer desværre til kort, når de bliver spurgt om det nødvendige omfang. Måske er der nok i dagens skove og parker m.m.

Det samme gælder for forskernes påstande om behovet for store mængder dødt ved i vores skove af hensyn til de mange tusinde arter, der lever af at nedbryde dødt ved. Det har ført til overimplementering af habitatdirektivets skovdel. Det er lykkedes DCE (tidligere DMU) at få myndighederne til at medvirke til krav om store mængder dødt ved i de skove, der er udpeget som habitatskov i Natura 2000-områderne.

Der står ikke et eneste ord om dødt ved i direktivet, og der står heller ikke noget om beskyttelse af de mange nedbryderarter, vi ikke ved ret meget om. Og slet ikke, om de har behov for mere dødt ved.

Sparket effektivt til hjørne

Jeg har bedt vores nye miljøminister om at se nærmere på denne overimplementering og fået oplyst, at man vil se på det inden 2019 i forbindelse med den næste rapport til EU om skovenes tilstand. Sparket godt og effektivt til hjørne.

Jeg vil foreslå Søren Espersen og kollegaer i Folketinget at se nærmere på lødigheden af den forskning, der ligger til grund for anbefalingerne af mere urørt skov og meget mere dødt ved i vores skove.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.