Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Når tekniske uddannelser ikke efterspørges, er der nok en grund

Danmark er så småt ved at komme sig over krisen, og de danske virksomheder er igen begyndt at mangle højt kvalificeret arbejdskraft. Det gælder både i forhold til forskerstillinger og ingeniører med særlige spidskompetencer, men også inden for eksempelvis ledelse og økonomi på akademiniveau.

Derfor har regeringen som en del af den såkaldte VEU-milliard netop afsat 357 mio. kr. til de videregående voksen- og efteruddannelser. Det er et initiativ, som vi er enormt glade for i Dansk Erhverv. Der er nemlig brug for en opkvalificering af den danske arbejdsstyrke.

Ved at give medarbejderne adgang til relevant kompetenceudvikling får de mulighed for at sikre egen arbejdskraftsværdi, samtidig med at de bidrager til de danske virksomheders konkurrenceevne på det globale marked.

Nu er der bare lige det lille men ved regeringens afsatte midler, at de retter særligt fokus på de tekniske akademiuddannelser. Regeringen har vurderet, at der inden for dette område er særligt brug for et kompetenceløft modsat f.eks. inden for de merkantile voksen- og efteruddannelser, som vurderes at ligge på et ”tilfredsstillende niveau”.

Regeringen lægger op til, at der skal udvikles og implementeres nye tekniske akademiuddannelser, samtidig med at der afsættes midler til øget taxametertilskud til tekniske akademiuddannelser.

Grunden til, at så få i dag vælger en teknisk akademiuddannelse, er dog ikke nødvendigvis et manglende udbud.

Hvis efterspørgslen for opkvalificering inden for området ikke er der fra virksomhedernes og medarbejdernes side, er det svært at få øje på de gode argumenter for, hvorfor denne faggruppe skal begunstiges med øget fokus og højere taxametertilskud i forhold til de øvrige fagområder.

Nej til skævvridning

Jeg siger ikke, at det ikke kan blive bedre inden for de tekniske akademiuddannelser, men fordelingen af midler skal ikke ske alene på baggrund af, hvilke uddannelser der bliver efterspurgt i dag, og hvilke der ikke gør.

Når de merkantile videregående voksen- og efteruddannelser er så velbevandrede, skyldes det i høj grad, at de rummer områder som ledelse, økonomi og organisation, hvor det giver mening for både virksomheder og medarbejdere at investere i opkvalificering.

Vi skal passe på med at skabe en skævvridning af voksen- og efteruddannelserne og stirre os blinde på uddannelsernes aktivitetsniveau alene.

Det væsentlige må i sidste ende være, at vi får uddannet os til de behov, der eksisterer på det hjemlige marked, så danskerne opkvalificerer sig til job og ikke til arbejdsløshed, og så virksomhederne er i stand til at konkurrere på det globale marked.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.