Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

En ny individuel indsats

JP har desværre fået sig en tilbøjelighed til at bringe unuancerede og sensationsprægede artikler om beskæftigelsespolitik. Senest har JP haft en række artikler, hvor avisen har brugt løsrevne citater fra socialdemokrater til at peppe historier op uden at forholde sig til den reelle, politiske substans.

Først forsøgte JP at vise, at vi ikke længere støtter brugen af revalidering, fordi antallet af revaliderede er faldet. Avisen hev gamle citater op fra skuffen, hvor vi anbefalede revalidering. Det gør vi stadigvæk. Det er bare ikke længere det eneste tilbud til personer med nedsat arbejdsevne – brugen af bl.a. fleksjob og ressourceforløb har gjort, at revalidering heldigvis nu er et blandt flere værktøjer til at få mennesker tilbage på arbejdsmarkedet.

Efterfølgende beskrev JP, at tonen over for arbejdsløse er blevet hårdere, og at ledighed i dag i langt højere grad end tidligere bliver betragtet som selvforskyldt i medierne.

Også her mener JP åbenbart, at Socialdemokraterne har ændret tone og politik. Tonen i debatten har ændret sig, men det er ikke i S, at tonen er blevet anderledes. Vi har altid ment, at langt de fleste ledige vil have et job, og at det er samfundets fremmeste opgave at bekæmpe arbejdsløshed. Samtidig har vi altid krævet, at alle i samfundet gjorde deres pligt, før de krævede deres ret.

Der er ingen tvivl om, at Cepos og andre borgerlige forsøger at give det indtryk, at hvis man bare sætter alle ydelser ned, finder alle ledige pludselig et job. Her bliver S aldrig enig med de borgerlige, men det har altid været socialdemokratisk politik, at de, der har evnerne, skal gøre en indsats. Og at alle dem, der kan, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Præcis som Socialdemokraterne med Jytte Andersen som arbejdsminister i 1990’erne ændrede 1980’ernes fejlslagne arbejdsmarkedspolitik, skifter vi nu med den nye beskæftigelsesreform VK-regeringens meningsløse aktiveringskurser ud med bedre uddannelsesmuligheder til dem, der har brug for et kompetenceløft. Vi skifter en standardiseret one-size-fits-all-indsats ud med en ny og mere individuel indsats.

JP burde også skifte sit fokus og vende de unuancerede og sensationsprægede artikler ryggen og koncentrere sig om at gøre læserne kloge på beskæftigelsespolitik i stedet for at tage citater ud af deres rette sammenhæng og binde læserne en historie på ærmet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.