Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Mink som forsøgsdyr

Artiklens øverste billede

Kaj Bank Olesens minkfarm har ligget i Vildbjerg i 26 år og var gradvist blevet en bedre og bedre forretning. Men i 2012 blev der opført fire 3 MW-vindmøller ca. 350 m fra farmen.

Allerede ved prøvekørslen af møllerne reagerede minkene voldsomt – så voldsomt, at den tilkaldte dyrlæge, Henning Pedersen, ringede til ejeren af de to nærmeste møller og fik firmaet til at stoppe møllerne. Minkene holdt da op med at skambide hinanden.

Men det gentog sig, da møllerne kom i gang igen og særligt galt går det, når vinden kommer fra et sydligt hjørne.

Og der er ikke alene tale om skambidning, men også spontane aborter. Antallet af aborter er nu firdoblet, mens antallet af golde tæver er øget fra 5-10 pct. til 21,5 pct. - og hele 49 pct. for de tæver, som opholder sig tættest på møllerne. Indtjeningen er naturligvis samtidig faldet.

Flytning af farmen

Mink kan ikke tåle støj – de får stress – og helt galt går det åbenbart, når støjen er lavfrekvent vindmøllestøj.

Ejeren af de to vindmøller, der står tættest på, Wind Estate A/S, afviser, at vindmøllerne er årsagen. Det er der ikke dokumentation for, siger de. Man skulle ellers mene, at Kaj Bank Olesen har leveret rigeligt med bevis. Vindfirmaet var ellers imødekommende det første halvår og slukkede møllerne om natten, når vinden var i syd.

Men man havde kun forpligtet sig for en afgrænset periode.

Derfor kører vindmøllerne nu uhæmmet igen, og firmaet tager ingen notits af de uhyggelige scener, der udspiller på minkfarmen. Det må ellers nærmest betegnes som dyremishandling og fuldstændigt ødelæggende for Kaj Bank Olesens virksomhed.

Wind Estate A/S afventer. Kaj Bank Olesen har ansøgt myndighederne om at flytte farmen, selv om dette vil koste ham flere millioner kroner, for deres vindmøller skal ikke flyttes, selv om farmen lå der først. Hvis Kaj Bank Olesen da får lov; landzoneloven er striks, når det gælder nye boliger på landet.

Tekniske anlæg som vindmøller derimod indretter næsten al anden planlægning sig efterhånden efter.

Søvnbesvær og stress

Regeringens helbredsundersøgelse vedr. vindmøllenaboers helbreds- gener omfatter ikke de nye, høje vindmøller, selv om de især udsender infralyd og lavfrekvent støj.

Stress som symptom medtages heller ikke, selv om vindmøllestøj kan give søvnbesvær og deraf kommende stress. Desuden er der tale om en registerundersøgelse, selv om der endnu kun er opstillet relativt få store 3 MW-møller, så opgaven at kontakte naboerne direkte er overskuelig.

Hvorfor gør Sundhedsstyrelsen ikke det?

Påvirker ikke kun dyrene

De otte kvindelige ansatte på Boye Jensens gartneri ved Holbæk, der fik kæmpevindmøller som naboer, har fået forstyrret menstruationscyklus. Et konkret eksempel, som Sundhedsstyrelsen burde tage alvorligt. I minksagen afventes nu en endelig veterinærrapport.

Dyrlæger har fulgt minksagen, og hverken virus eller andet er årsagen.

Eneste ændrede betingelser for minkene er de fire 140 m høje, 3 MW vindmøller, Vestas model V112, som blev placeret 328 m fra minkfarmen sidste år.

Man kan kun gisne om, hvorfor veterinærrapporten lader vente på sig.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.