Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Inklusion sker ikke ved at placere runde børn i firkantede huller

For mange børn med autisme – tusindvis af børn i Danmark – er det, der bliver kaldt ”inklusion” ved at slå grueligt fejl.

Artiklens øverste billede

Der var den her dreng. Lad os kalde ham Emil. Han kunne bare ikke lære tabellerne. Alle omkring ham havde prøvet alt – alle mulige huskeregler og teknikker. Han kunne bare ikke lære tabellerne, lige indtil en socialpædagog fandt på, at hvis Emil måtte hoppe i trampolin imens, lærte han tabellerne så nemt som ingenting.

Eksemplet er ikke opfundet, og det illustrerer, at børn er forskellige og derfor skal mødes med forskellige krav til indlæring og faglighed. Ikke mindst når vi snakker om børn med særlige udfordringer som autisme eller andre alvorlige handicap.

Forfejlet integration

Den grundtanke er desværre ikke bærende i kommunernes nuværende inklusionsproces. I den offentlige debat er vi jo for længst holdt op med at diskutere, om vi vil inklusion. Så meget desto vigtigere er det, at vi får en grundig drøftelse af, hvordan det sker.

Ingen kan være imod inklusion af børn, der kognitivt og psykisk fungerer på niveau med deres jævnaldrende, men for mange børn med autisme – tusindvis af børn i Danmark – er det, der bliver kaldt ”inklusion” ved at slå grueligt fejl. Vi kan ikke – med held – putte runde børn ned i firkantede huller. Det er ikke inklusion. Det er forfejlet integration og giver i værste fald psykisk forslåede børn på tålt ophold.

Børn med autisme – eller andre alvorlige handicap – kan ikke bare tage deres udfordringer af, som var det en overfrakke. Ingen kræver jo heller, at en blind kan se.

På samme måde kan vi ikke forvente, at børn, der ikke kan forstå sociale relationer og andre abstrakte sammenhænge, bare kan træne sig ud af deres handicap, hvis de sættes ind i et såkaldt normalt fællesskab.

Den trygge voksne

Først og fremmest kunne det afhjælpe mange af de nuværende udfordringer, hvis pædagoger fik en langt mere central rolle i inklusionsprocessen.

Lad lærerne koncentrere sig om at undervise og overlad selve inklusionsopgaven til socialpædagoger, der har den faglighed, der skal til. Lad fagligheden følge med barnet ind i skolen – brug de kompetencer, der allerede er i spil i kommunerne – f.eks. på landets døgninstitutioner.

Lad en socialpædagog følge med barnet over i skolen og være den trygge voksne, som barnet kan støtte sig til og øve sig i at tolke verden sammen med. Det har givet gode resultater de få steder i landet, hvor man har forsøgt sig med et sådant tiltag. Socialpædagogerne har foreslået, at kommunerne indfører tværfaglige inklusionsteams, der kan støtte børnene og skolerne i inklusionsopgaven.

Erfaringerne fra USA

Et andet oplagt tiltag ville være at reorganisere rammerne for undervisningen i folkeskolen, så miljøet reelt passer til børn med særlige behov. Erfaringer fra ikke mindst USA har tydeligt vist, at alle børn – runde som firkantede – rent faktisk øger deres indlæring, hvis de indgår i et miljø, der er inspireret af autismespecialiseret pædagogik.

Her taler vi især om, at der er færre elever i klassen, tydelige og strukturerede rammer for undervisningen og en ekstra hjælpelærer – eller en pædagog – der støtter børnene i klasseværelset, mens undervisningen foregår. Det har man for eksempel rigtig gode erfaringer med fra det såkaldte Nest-projekt i New York.

Børnene med autisme klarer sig langt bedre med den strukturerede støtte, og de øvrige børn i klassen får nu så gode afgangsresultater, at nogle forældre står i kø for at få deres såkaldte normale børn ind i de autisme-venlige klasser.

Tid og investeringer

Hvis vi som samfund virkelig vil inklusion, kræver det viden, udvikling af nye, specialpædagogiske redskaber og et tæt samarbejde mellem specialiserede faggrupper. Inklusion kræver investeringer. Det kræver tid, og det kræver en politisk erkendelse af, at inklusion ikke er for alle.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.