Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

”Proleføde” til danskerne

Artiklens øverste billede
Der er kun afsat sølle 1,6 mio. kr. til en national registerundersøgelse om, hvorvidt vindmøller øger risikoen for hjerte-kar sygdomme. Arkivfoto: Carsten Andreasen

George Orwell introducerede i sin berømte roman ”1984” ordet ”proleføde”. Ordet betegner den tarvelige underholdning og de propagandaløgne, som ”Ministeriet for Sandhed” producerer for at pacificere proletariatet.

Miljøministeriet har netop udsendt en pressemeddelelse og udgivet en folder om, hvordan man planlægger store vindmøller, uden at der opstår for meget modstand blandt de kommende vindmøllenaboer. I arbejdet for at finde en metode til at undgå modstand har man inddraget en gruppe antropologer, og deres anbefalinger er også inkluderede i folderen, som skal inspirere alle landets kommuner i deres planlægning.

Der skåles og hilses på

Her anbefales bl.a. at invitere naboer og andre parter til middag på det lokale gods, hvis ejer som regel er involveret i vindmølleplanerne.

Det anbefales, at der serveres en gratis middag med en genstand samt kaffe og kage bagefter og gerne ”festlege” både før og efter maden. Der skal skåles og hilses på, med nik, ord og øjne, og passes på, at der hele tiden skænkes vand i glassene.

Opfordring til magtmisbrug

Råvarerne anbefales at være lokale. Arrangementet bør være præget af fest mere end workshop. På den måde mener Miljøministeriet, at kommunerne skal møde de kommende vindmøllenaboer med ”respekt” tidligt i planlægningsprocessen, så modstand mod projektet forhåbentlig kan undgås.

Jeg vælger at tro, at de involverede antropologer ikke har sat sig ind i, hvordan deres bidrag bliver misbrugt i en større sammenhæng. For Miljøministeriets folder er i virkeligheden en grim opfordring til magtmisbrug og manipulation af de danske borgere.

Naboernes modstand mod store vindmøller er kompleks. En af de største bekymringer er omkring de store vindmøllers virkning på ens helbred over tid. Naboerne rammes personligt og sætter sig godt ind i tingene. De stiller spørgsmål, som de oplever, at deres folkevalgte ikke kan besvare.

Helt grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt store vindmøller kan påvirke ens helbred negativt, er der ingen, som kan give et reelt svar på. Det er nemlig aldrig blevet undersøgt.

Ingen politisk vilje

Der er afsat sølle 1,6 mio. kr. til en national registerundersøgelse om, hvorvidt vindmøller øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Forskningen foregår dog på grundlag af historiske data om mindre møller og vil ikke kunne give svar på risikoen forbundet ved at leve som nabo til de moderne, store møller.

Projektlederen fra Kræftens Bekæmpelse har sagt dette højt og tydeligt, men fra politisk hold gradbøjer og omformulerer man. Dasam (Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin) og akustikerne ved Aalborg Universitet har for længst skrevet en anbefaling om, hvordan en helbredsundersøgelse bør gennemføres, men der er ingen politisk vilje til at finde de nødvendige ressourcer til en sådan undersøgelse og ej heller til at vente på svaret.

Vindmøllerne skal op

Vindmøllerne skal jo op uanset hvad, mener politikerne, og politisk har man jo vedtaget, at vindmøller ikke er skadelige. I skærende kontrast er der således bevilget ca. 20 mio. kr. til at forske i, hvordan man bedst navigerer udenom naboernes bekymringer og bringer dem til tavshed. Middage på godset er tilsyneladende en af anbefalingerne fra denne ”forskning”. Det er grotesk, det er komisk, det er arrogant, og det er tragisk.

Vores politikere og embedsmænd er helt ude af trit med borgerne, når de i fuldt alvor anbefaler kommunerne at møde kommende vindmøllenaboers meget reelle bekymringer med en god middag hos godsejeren i stedet for med svar på deres velberettigede spørgsmål. Almindelige danskere har sat sig godt ind i problemstillingerne, og deres kundskabsniveau overgår langt miljøministerens, embedsmændenes og de lokale politikeres.

Propaganda på amatørniveau

På den måde kommer Miljøministeriets propagandaløgne på amatørniveau til at stå i skrigende kontrast til borgernes viden.

Danskerne ønsker ikke ”proleføde” fra ministeriet for en politisk vedtaget sandhed. Vi ønsker at bevare vores demokratiske ret til at tænke selv og til at kræve svar på vores velbegrundede spørgsmål. Vi vil ikke have middage og selskabslege. Vi vil have faglig ærlighed og viden.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.