Det Etiske Råd – forfra

På det seneste er Det Etiske Råd blevet udsat for en hårdhændet kritik.

Flere debattører har nævnt, at rådet måske efterhånden har udspillet sin rolle.

Jeg hilser debatten om rådet velkommen, men efter min mening er kritikken ofte baseret på misforståelser af blandt andet rådets opgave og arbejdsform. For at bringe debatten på rette spor, vil jeg derfor forsøge at rydde nogle af disse misforståelser af vejen.

Kritikken er som regel stærkest efter en af de tilbagevendende debatter om aktiv dødshjælp.

Her mener rådet efter nogles opfattelse det forkerte, fordi flertallet af medlemmerne ikke går ind for at lovliggøre aktiv dødshjælp.

Derfor konkluderes det, at det er på tide at lukke det ned, men rådet er ikke sat i verden for at vide bedre og slet ikke for at være mere etisk end andre.

I debatten om aktiv dødshjælp er det således ikke primært vores opgave at være for eller imod.

Vores fornemste opgave er at skabe et styrket grundlag for debatten, som kan hjælpe alle til selv at tage stilling til spørgsmålene.

Det forsøger vi at gøre ved at præsentere de mange argumenter og hensyn, der knytter sig til de etiske dilemmaer. Her er det rådets sammensætning, der skal være med til at sikre, at der kommer blik for de mange sider af sagen.

Det er ofte rådets sammensætning, der kalder på kritik. For nogle måneder siden blev rådet i flere medier kritiseret for at være alt for akademisk. I disse uger bliver rådet så kritiseret for at mangle akademisk tyngde. Men rådet består netop både af eksperter og lægmænd, hvilket skal sikre et blik for de mange hensyn, der knytter sig til de etiske spørgsmål.

Min erfaring er, at eksperter og lægmænd ofte har en meget forskellig tilgang til etiske spørgsmål, ligesom forskellige ekspertgrupper ser tingene forskelligt.

For at få så mange perspektiver som muligt repræsenteret, er det derfor vigtigt, at rådet er bredest muligt sammensat.

En bekymringsfabrik

Ikke sjældent er kritikken rig på fantasifulde billeder. Det Etiske Råd er eksempelvis blevet kaldt en skatteyderbetalt bekymringsfabrik. En syret komité bestående af mimrekoner, bagstræbere og jammerkommoder. Senest er rådet blevet kaldt en blindtarm. Men måske skal vi starte forfra og stille spørgsmålet på ny: Hvad skal vi egentlig med et etisk råd i Danmark?

Det Etiske Råd er nedsat af Folketinget med sigte på at rådgive og skabe debat om de etiske spørgsmål, der rejser sig på baggrund af ny bioteknologi.

I snart 27 år har rådet forpligtet sig på disse opgaver, hvor mængden af etiske spørgsmål kun er steget gennem årene.

Rådet består af 17 medlemmer med meget forskellig faglig såvel som personlig baggrund, hvoriblandt flere sidder med en naturvidenskabelig viden om den bioteknologi, rådet debatterer. Alle medlemmer arbejder uden løn og engagerer sig i den debat, som angår os alle. Men når det gælder etiske spørgsmål, er det ikke sådan, at Det Etiske Råd ved bedre. Det er ikke sådan, at vi sidder med patent på sandheden.

I det hele taget drejer vores arbejde med etik sig ikke om at finde en endegyldig sandhed eller ensidigt være for eller imod en given teknologi. Vi ser det som vores væsentligste opgave at pege på de mange etiske dilemmaer og dermed de mange modsatrettede hensyn, der skal tages i betragtning, når og hvis ny teknologi tages i brug.

Bioteknologiens mange spørgsmål

Vi taler ikke om, hvorvidt teknologien er uetisk eller ej, men peger derimod på de mange værdier og hensyn, der vil kunne trædes under fode gennem brugen heraf.

Når vi har beskrevet disse værdier og hensyn, er vores arbejde i store træk færdigt.

Vi træffer ikke beslutninger om, hvordan lovgivningen skal være i Danmark. Det gør politikerne, men vi skal netop rådgive politikerne om det etiske minefelt, de mange nye bioteknologier har skabt.

Vi giver dem landkortet og fortæller, hvor væsentlige hensyn og værdier ligger gemt. Derefter er det politikernes opgave at finde ud af, om teknologien skal tages i brug, og hvordan den i givet fald skal reguleres.

Lad os i det mindste blive enige om følgende. Hvad enten der eksisterer et etisk råd i Danmark eller ej, vil der fortsat opstå en lang række etiske spørgsmål affødt af ny bioteknologi. Fjerner man derfor Det Etiske Råd, fjerner man ikke problemet, tværtimod.

Ofte er der tale om etiske dilemmaer, som man pr. definition ikke kan løse.

Derfor vil der under alle omstændigheder være behov for en debat, hvor alle nuancer og perspektiver så vidt muligt bliver repræsenteret.

Endvidere må alle være enige i, at der nogle gange skal sættes grænser. Spørgsmålet er, hvor grænsen skal gå. Det kan eksempelvis være i forbindelse med de talrige nye muligheder for at skabe liv ved hjælp af assisteret reproduktion og at afslutte liv, f.eks. gennem aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord. Når disse grænser skal sættes, skal det selvfølgelig gøres på et oplyst og værdimangfoldigt grundlag. Det er netop det, som Det Etiske Råd er sat i verden for at bidrage til. Vi rådgiver, og vi skaber debat. Vi bruger den nødvendige tid på et grundigt udredningsarbejde, der udmønter sig i redegørelser og rapporter. Arbejdet inkluderer altid oplæg fra landets førende eksperter inden for det felt, vi beskæftiger os med.

Vi værner og beskytter

Hvis fagligheden derfor ikke ligger i rådet, henter vi den altid udefra.

Vi arrangerer offentlige debatter og udarbejder flere forskellige typer undervisningsmateriale, der netop ikke kun sigter mod at præsentere vores holdninger, men sigter mod at skabe et grundlag, der kan bidrage til, at alle tager stilling til de etiske spørgsmål.

Dette sker ikke for at vide bedre, men for at være med til at sikre, at vi har blik for alt det og alle dem, der i forskelligt omfang er berørt af ny bioteknologi. At vi værner og beskytter også dem, der ikke bliver spurgt.

Det Etiske Råd er med andre ord ikke et etisk orakel, der skal fortælle politikere og andre, hvad det er rigtigt at mene og gøre.