Velstand og ulighed
Efter Anders Samuelsens talepapir ved det nylige landsmøde om økonomisk ulighed er diskussionen herom atter blusset op. Vi skal have så lav en gini-koefficient som muligt, siger man fra regeringens side, hvor man også betragter det som nær en katastrofe, at Danmark ikke længere er et af de allermest økonomisk lige samfund i Europa. Hvad med at fokusere på velstand i stedet for lighed? Hvad med at se lidt bort fra den grønne misundelse?
Et tankeeksperiment: En regering ser en mulighed for ved forskellige indgreb at forbedre velstanden betydeligt for alle i samfundet.
Hvis disse indgreb f.eks. ville betyde, at de 20 pct. fattigste ville kunne få en årlig indkomst på 1 mio. kr., de næstfattigste 40 pct. på 10 mio. kr. og de rigeste 40 pct. på 50 mio. kr., ja, så ville stort set alle blive meget rigere end nu, men den går ikke, for det giver en gini-koefficient på over 50, og uhadada, så er der jo ulighed, og så opgives den mulighed.
Personligt ville jeg da blive vældig glad for at få hævet min indkomst til 1 mio. kr. årligt. Jeg kan da være ligeglad med, om de fleste andre får meget mere, for jeg bliver rigere, men den går ikke i et land som Danmark, for her er lighed vigtigere end velstand. Jeg har i det ovenstående set bort fra indkomsters indflydelse på prissætning, men eksemplet kan sagtens overføres til langt mindre tal og være realistiske, uden at prisstigninger æder det hele. Glem misundelsen.
