Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

1813 skal tilbage til de praktiserende læger nu

Fra første dag har der været problemer med 1813-ordningen, hvis callcenter fysisk ligger i Ballerup. Arkivfoto: Peter Klint/Polfoto

Trods advarsler fra lægerne indførte Hovedstadsregionen 1813 nytårsaften. Sygeplejersker sidder ved telefonen og visiterer patienterne til selvomsorg med sygeplejerskeråd, egen læge næste dag, vagtlæger på 1813, akutklinikker med børnespor, til hjemmebesøg ved en vagtlæge og til ambulancer.

Det kaldes triage og er lånt fra krigskirurgi (!) – det passer vist meget godt til 1813-situationen – og betyder sortering. Det foregår i Ballerup, hvor sygeplejerskerne (og nogle læger) hver sidder omgivet af fire skærme med info af betydning for arbejdet inkl. Netdoktor-lignende forslag til relevante spørgsmål til patienterne.

Regionsrådet fik forevist systemet 20/12, hvor direktørerne fortalte, hvor fantastisk det var – verdensklasse selvfølgelig. Siden har advarslerne vist sig at være realistiske, og skeptikerne har fået ret.

Alt for lange ventetider

Problemerne er:

  • Alt for lange ventetider i telefonen til sygeplejerskerne.
  • Derefter alt for lang ventetid til lægerne.
  • Afbrudte opkald pga. for lang ventetid.
  • Forkerte telefondiagnoser og fejlvisitation fra sygeplejerskernes side, som har ført til en markant stigning i antal fejl og utilsigtede hændelser, hvoraf nogle med dødelig udgang, andre med bortfald af mulighed for optimal behandling.
  • Alt for lang ventetid til hjemmebesøg af lægevagten.
  • Alligevel ventetid på akutklinikkerne især ved børnesporene med stressede forældre og personale og protestskrivelser fra de involverede læger på børneafdelingerne og voldsom belastning af regionens børneafdelinger.
  • Elendige epikriser til de praktiserende læger, som skal have besked om diagnose og behandling af deres patienter.
  • Chikaneanklager mod nogle læger, som dog fusede ud, da de blev nærmere undersøgt.
  • Dårlig instruktion af personalet i 1813-ordningen og stressende arbejdsforhold for dem.
  • Markant flere akutte ambulanceudrykninger.
  • Flere patienter end ventet tager direkte til akutklinikkerne uden om 1813.
  • Flere opkald end ventet stilles videre til lægerne.
  • Fremkomst af parallelle private lægevagtordninger.
  • Det har ikke været muligt at ansætte tilstrækkeligt mange læger.
  • Der er tilført yderligere millioner til 1813-ordningen, men indtil videre uden held, så økonomien holder ikke.
  • En barsk kritik af 1813 fra Sundhedsstyrelsen.
  • Forsøg på at lukke munden på protesterende læger.

Forskel på uddannelserne

Pressen har fulgt 1813-ordningen med kritiske artikler om ”1813-skandalen”. Pensioneret oversygeplejerske Grethe Ottosen beskrev problemerne med sygeplejerskevisitation i Berlingske Tidende 29/3:

»Nu er det på tide, at vi får vores gamle lægevagt tilbage. En sygeplejerske har 3 1/2 års uddannelse og eventuelt nogle kurser. En læge har en uddannelse på ca. 6 år og et speciale. Dette kan en sygeplejerske ikke erstatte. Sygeplejersken kan ikke stille diagnoser, hvilket vil sige, at de ikke kan afgøre, om en patient skal indlægge, eller gå videre til egen læge dagen efter. På langt sigt vil dette koste samfundet dyrt.«

Den tidligere socialdemokratiske sundhedsminister Torben Lund har også skrevet et skarpt indlæg mod den sygeplejerskevisiterende 1813-ordning, (Politiken 4/4) og patientorganisationer er ligeledes kritiske.

Problemerne blev ikke løst

Ved et møde i januar blev regionsrådets politikere stillet i udsigt, at problemerne ville være løst i begyndelsen af april, men det er ikke sket. Samtidig blev en evaluering af 1813 stillet i udsigt, men den måde, den planlægges udført på, er blevet kritiseret af ledende sundhedsøkonomer og af lægeforeningen.

Dansk Sygeplejeråd støtter stadig 1813-ordningen, som det fremgår af dets indlæg i JP 14/4, og de politikere i hovedstadsregionen, som stod bag indførelsen af ordningen. Alle andre har gennemskuet, at 1813-kejseren ikke har noget tøj på.

Nu må ordningen derfor ændres til lægevisitation af patienterne, som ringer til 1813. De praktiserende læger fik ingen indflydelse, da 1813-ordningen blev indført. Hovedstadsregionen opsagde ensidigt ordningen, skønt lægerne havde kørt et fremragende og billigt lægevagtssystem, hvilket man kan se i årsrapporten fra 2012. Nu har lægerne været til de første forhandlinger med regionen, og tiden er inde til at få dem tilbage som visitatorer igen i en forbedret 1813-ordning. Sker det ikke, vil skandalen aldrig få en ende.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Har EU været tæt på at sejre sig ihjel?

Casper Hedegaard
Meningsmålinger viser, at tilslutningen til EU er den største i mange år. For få år siden, var situation en helt anden, hvor opbakningen vaklede og tilliden til det europæiske fællesskab kunne ligge på et lille sted. Har vi i virkligheden stået i EUs midtlivskrise, hvor de trygge og forudsigelige rammer gjorde projektet for usynligt og folkefjernt?

Blog: Kina vil skabe en kunstig måne  

Nauja Lynge
Kineserne siger, at ingen kan eje månen. Men man må, som kineser, åbenbart gerne lave sin egen.
Annonce
179 km i ufattelig skønhed: Her tager den grønne ø sig smukkest ud
Ringen rundt om Kerry begynder i Killarney og er en af de smukkeste ruter i Irland. En 179 km lang rundtur om Iveragh-halvøen i et evigt skiftende landskab af søer, bjerge, bakker, enge, strande, klipper og hav. 
Se flere
179 km i ufattelig skønhed: Her tager den grønne ø sig smukkest ud
Ringen rundt om Kerry begynder i Killarney og er en af de smukkeste ruter i Irland. En 179 km lang rundtur om Iveragh-halvøen i et evigt skiftende landskab af søer, bjerge, bakker, enge, strande, klipper og hav. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her